Artikel
Derfor gider flere lærere ikke tidsregistrering
Arbejder-ved-computer-noter-aspect-ratio-348-234

Derfor gider flere lærere ikke tidsregistrering

Tidsregistrering kan være besværligt, stressende og i strid med identiteten som akademisk vidensarbejder. Tre tillidsrepræsentanter fortæller, hvorfor nogle lærere helst er fri for at tidsregistrere.

Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Shutterstock

Om der ligefrem vil være civil ulydighed, når tidsregistrering bliver lovpligtigt fra første juli, er for tidligt at sige. Men der er ingen tvivl om, at flere lærere helst er fri for at skulle tidsregistrere deres arbejde, når det nye skoleår begynder.

Mange lærere tidsregistrerer deres arbejde og har gjort det siden 2013. For andre vil det være nyt, og for flere er det ikke en opgave, de glæder sig til.

”Jeg vil vurdere, at cirka halvdelen af lærerne hos os ikke tidsregistrerer,” siger Mikkel Engholm Hvitved, som er tillidsrepræsentant på Nørre Gymnasium i København.

På Aalborg Katedralskole er der et sted mellem 30 og 50 procent af lærerne, som ikke tidsregistrerer, vurderer tillidsrepræsentant Martin Taber Graverholt

”Nogle gør det i en periode, og når de kan se, at der er balance i tidsregnskabet, stopper de igen. Nogle glemmer at gøre det i en periode, og så er der også nogle, som synes, det er stressende eller ligefrem ubehageligt at skulle tidsregistrere. De bryder sig ikke om, at der bliver fokus på tid frem for på selve arbejdet,” siger han.

Martin Taber Graverholt

Tillidsrepræsentant
Aalborg Katedralskole

Fleksibelt job
Gymnasieskolen sætter i flere artikler fokus på tidsregistrering og har i den forbindelse talt med en række tillidsrepræsentanter. Tre af dem fortæller her, hvorfor flere af deres kolleger ikke tidsregistrerer eller ikke har lyst til at tidsregistrere.

”Jeg synes ikke selv, det er besværligt eller et problem at tidsregistrere, men det er der andre, der gør. Jobbet som gymnasielærer er fleksibelt, og mange arbejder hjemme om aftenen og i weekenden, og nogle synes, det er nemmere ikke at skulle huske på, hvornår og hvor meget de arbejder,” siger Martin Taber Graverholt.

Mikkel Engholm Hvitved fra Nørre Gymnasium, som også selv er glad for at tidsregistrere, kan godt genkende argumentet fra andre kolleger om, at det er besværligt at tidsregistrere, når man arbejder på alle mulige forskellige tider af døgnet og ugen.

”Mange er glade for et fleksibelt arbejdsliv, hvor de sætter sig om aftenen og forbereder sig. Hvis de føler, deres arbejdsliv er i balance, så tænker de på tidsregistrering som endnu en ting, de skal huske. De kan ikke rigtigt se, hvad de skal bruge det til,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

Det er nemmere at tale om arbejdsporteføljen ud fra en tidsregistrering
Mikkel Engholm Hvitved, tillidsrepræsentant
Nørre Gymnasium, København

Der er også nogle lærere, som føler, det strider mod deres identitet som akademiker at skulle stemple ind og ud af tidsregistrering, men det argument er blevet mindre udbredt nu, mener Mikkel Engholm Hvitved.

Modstanden er mindre nu
Martin Taber Gravholt fra Aalborg Katedralskole fortæller, at modstanden mod tidsregistrering er blevet mindre efter overenskomsten fra 2021. Med den aftale blev det indført, at den enkelte lærer har fire årlige kvartalssamtaler, hvor man drøfter arbejdsmængde og arbejdstid.

Mikkel Engholm Hvitved

Tillidsrepræsentant
Nørre Gymnasium

”Flere synes, det er træls at sidde til en samtale med ledelsen, hvis de ikke har tidsregistreret. Det sker også, at lærere kommer til mig for at få hjælp, fordi de har fået en ekstra opgave sidst på året, som de ikke mener, de burde have. Men så er det svært for mig at hjælpe, hvis de ikke har tidsregistreret,” siger Martin Taber Gravholt.

På Nørre Gymnasium er der også kvartalssamtaler mellem lærer og ledelse og ifølge Mikkel Engholm Hvitved bliver der også holdt samtaler, selv om lærerne ikke fører tidsregistrering.

”Samtalerne bliver brugt til at snakke om, hvad der er svært, hvad der fungerer godt, og hvad der fylder. Samtalerne bliver brugt til mere end at se på, om tallene passer. Men det er klart, at det er nemmere at tale om arbejdsporteføljen ud fra en tidsregistrering,” siger Mikkel Engholm Hvitved, som siger, at tidsregistrering selv har givet ham en større følelse af frihed.

”Jeg holder fri med god samvittighed, når jeg ved, at jeg har arbejdet meget på et andet tidspunkt,” siger han.

Tidsregistrering viser intet om kompleksiteten i de opgaver, du løser.
Asbjørn Hansen, tillidsrepræsentant
Vejen Gymnasium og HF

Tillidsrepræsentant på Vejen Gymnasium og HF Asbjørn Hansen ved, at flere af hans kolleger ikke har den store fidus til tidsregistrering. Han mener også selv, at tidsregistrering kan være et forsimplet værktøj til at opgøre arbejdstiden.

Asbjørn Hansen

Tillidsrepræsentant
Vejen Gymnasium og HF

”Tidsregistrering viser intet om kompleksiteten i de opgaver, du løser. En time er en time, lige meget om du har et stille møde med en kollega eller et modul med 28 elever, som hænger i lamperne. Lærere kan være hårdt presset og gå ned med stress, uden du nødvendigvis kan se det i deres tidsregistrering,” siger Asbjørn Hansen.

Bevidst om tiden
Han forklarer også, at tidsregistrering heller ikke siger noget om, hvilken kvalitet arbejdet bliver løst med.

”Måske skulle du have brugt 55 timer en uge for at løse arbejdet tilfredsstillende. Tidsregistrering gør dig meget bevidst om tid, og det er både godt og ondt,” siger Asbjørn Hansen.

Han ved også, at flere kolleger er trætte af at skulle skelne mellem en fast grænse mellem arbejde og fritid – som for eksempel når man læser en faglig tekst eller artikel, som man måske eller måske ikke bruger i sin undervisning.

”Jeg tror, at mange lærere på skolen hellere vil have en form for lokalaftale frem for at skulle tidsregistrere,” siger Asbjørn Hansen.

Fakta om den nye lov

Fra 1. juli 2024 er det et krav, at alle arbejdsgivere har et tidsregistrerings­system, og at alle medarbejdere registrerer deres arbejdstid. Såkaldte ’selvtilrettelæggere’ kan dog fritages for tidsregistrering.

Tidsregistreringen er omfattet af loven om persondatabeskyttelse, så hver enkelt ansat kan se sin egen tidsregistrering, men har ikke adgang til kollegernes. Chefer har adgang til deres underordnedes tidsregistrering.

Baggrunden for loven er den såkaldte ’Deutsche Bank-dom’ fra EU-Domstolen i maj 2019, som fastslår, at arbejdsgiverne skal sikre registrering af medarbejderes arbejdstid for at sikre, at regler om hvileperioder og den ­mak­simale arbejdstid overholdes.

Siden 2020 har arbejdsmarkedets parter og politikerne på Christiansborg arbejdet på, hvordan EU-dommen skal omsættes til dansk lovgivning. I januar i år stemte et flertal i Folketinget så for den lov, der nu udstikker de nye regler for tidsregistrering.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater