Om 3 uger skal du registrere din arbejdstid: Ekspert udpeger fordele og faldgruber

Tidsregistrering kan forhindre stress – eller øge arbejdet, der foregår i det skjulte, siger arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen. Det er kulturen og relationerne på skolen, som afgør udfaldet.

Hvis tidsregistrering skal blive et værktøj, der giver et positivt udbytte, så kræver det en indsats af både lærere og ledelse. Det siger organisationspsykolog og arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen.

”Tidsregistrering løser ikke noget i sig selv. Udbyttet afhænger i høj grad af, hvordan man på den enkelte skole vælger at bruge det, og om der er tryghed i relationerne mellem lærere og ledelse,” siger hun.

Fra 1. juli skal alle danske lønmodtagere registrere deres daglige arbejdstid – altså også landets gymnasielærere. Formålet er at sikre, at arbejdstidsreglerne overholdes. Det nye lovkrav er en konsekvens af en EU-dom.

Malene Friis Andersen ser flere fordele i tidsregistrering. Først og fremmest synliggør det, hvor mange timer den enkelte lærer rent faktisk arbejder.

”For den enkelte kan det være en øjenåbner i forhold til ens reelle arbejdsmængde,” siger hun.

Loven, som forvandler en EU-dom til dansk praksis, blev vedtaget i Folketinget i januar.

Værktøj til dialog
Tidsregistrering er samtidig et godt grundlag for lærere og ledere til at få en snak om mængden og prioriteringen af arbejdsopgaver og den tid, der er til at løse dem i.

Om Malene Friis Andersen

• Uddannet psykolog og ph.d. fra Københavns Universitet.
• Har i 18 år arbejdet med stress, ledelse, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsfællesskaber fra forskellige perspektiver: Som forsker, organisationspsykolog og klinisk psykolog.
• I mange år har hun været forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Siden 2022 har hun arbejdet fuldtids som selvstændig organisationspsykolog og gæsteforsker på NFA.
• Har skrevet en lang række videnskabelige artikler og bøger.

Brugt rigtigt kan det være et værktøj til at mindske arbejdspres og forhindre stress, påpeger Malene Friis Andersen, der har beskæftiget sig med stress, psykisk arbejdsmiljø og ledelse i mange år, blandt andet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

”Med tidsregistrering bliver det tydeligt, hvis man i perioder anvender mere tid, end der er aftalt, og man får løn for. Det er et redskab til at tage den dialog, der skal til for at finde den rette balance mellem opgaver og arbejdstid,” siger hun.

Flere undersøgelser har vist, at gymnasielærere er blandt de jobgrupper, der er mest ramt af stress og høje følelsesmæssige krav, og som har sværest ved at finde en balance mellem arbejde og fritid.

Kan påvirke skyggearbejdet
Malene Friis Andersen ser dog også udfordringer i det nye lovkrav. Hvis der ikke er et tillidsfuldt forhold mellem lærere og ledelse eller kolleger imellem, kan der være lærere, der ikke registrerer alle deres arbejdstimer, fordi de ikke ønsker, at ledelsen skal se, at de bruger mere tid, end der officielt er afsat og måske mere tid end deres kolleger.

”Mine kolleger bruger kun 10 timer på at forberede den her aktivitet, men jeg bruger 14 timer på det, for ellers synes jeg ikke, det bliver ordentligt. Hvad gør jeg så med de fire timer? Registrerer jeg dem, eller lader jeg være?”

Hun har i sin forskning udviklet begrebet skyggearbejde. Begrebet dækker over arbejde, som medarbejdere løser i det skjulte for at kunne levere en kvalitet, som de kan stå inde for, men det er et arbejde, der reelt ikke er afsat tid til.

Problemet med skyggearbejde er blandt andet, at man hverken fortæller kolleger eller ledere om den ekstra tid, man bruger. Typisk fordi man tænker, at det bare er en selv, som er lidt overambitiøs, langsommere end de andre eller måske ikke er god nok til sit job og derfor må kompensere ved at bruge ekstra tid.

”Tidsregistrering kan både få skyggearbejdet til at vokse og skrumpe. Det afhænger i høj grad af kulturen på skolen, og hvordan man implementerer tidsregistreringen,” siger Malene Friis Andersen og fortsætter:

”Måske vil en ny version af skruebrækkere opstå? Det kræver en arbejdsplads med psykologisk tryghed, hvis alle skal registrere alle de timer, de arbejder.”

Er man på en skole, hvor økonomien skranter, for eksempel på grund af faldende elevtal, og der er udsigt til afskedigelser, bliver det ekstra sårbart at synliggøre eventuelle ekstra arbejdstimer, hvis man frygter at blive set som ”det svageste led i kæden”, påpeger hun.

Nogle gør det allerede
Fabriksarbejdere har i generationer stemplet ind og ud. Håndværkere, advokater og konsulenter er også vant til at redegøre for deres arbejdstid, så de kan sende en regning for deres ydelser til kunderne. Nu kommer turen så til alle tre millioner danske lønmodtagere.

En del gymnasielærere registrerer allerede deres arbejdstid. Siden overenskomsten i 2013 har det været et krav, medmindre man er på en skole, hvor der er indgået en lokal arbejdstidsaftale underskrevet af rektor og lærernes tillidsrepræsentant (TR).

Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har ret få skoler en sådan aftale. Alligevel er der mange skoler, hvor tidsregistreringen ikke er slået igennem. Der har været modstand blandt mange lærere, og en del ledelser har ladet tidsregistreringen være frivillig. Derfor vil tidsregistrering være nyt for ret mange lærere.

Snak om faldgruberne
Malene Friis Andersen håber, at lærerne ude på det enkelte lærerværelse allerede har drøftet, hvordan man gerne vil bruge tidsregistreringerne, og hvilke fordele og faldgruber man ser. Ellers skal man hurtigt muligt have gang i snakken, anbefaler hun.

Det er også vigtigt, at TR eller lærerne samlet får en dialog med ledelsen.

”Lærere og ledelse skal sammen finde ud af, hvordan man kan realisere de positive effekter og forebygge de negative. Måske er der noget i kulturen på skolen, man er nødt til at arbejde med?”

Der kan også være nogle gråzoner, man skal have snakket om, fastslår hun.

”Et det arbejde, når jeg sidder på vej hjem i toget og tænker på næste undervisningsmodul? Er det arbejde, når jeg læser en artikel i avisen om aftenen, som jeg kan bruge i min undervisning, når jeg ville have læst den under alle omstændigheder?”

Hun foreslår, at man ude på skolerne får ”skrevet halvanden side ned”, så lærere og ledelse har afstemt, hvordan man forstår tidsregistrering og vil arbejde med det. Hun råder ledelserne til at være helt åbne om, hvad de vil bruge tidsregistreringerne til og ikke mindst til løbende at følge op på, hvordan det går.

Med den ’forhistorie’, som gymnasierne har med tidsregistrering, er det ekstra vigtigt, at ledelserne ikke ser det nye lovkrav som ”en lille forandring”. Tidsregistrering skaber en skarp opdeling mellem arbejde og fritid, og det kan nogle lærere have svært ved at se sig selv i, påpeger Malene Friis Andersen.

”Mange lærere er enormt dedikerede og ser i en vis grad arbejdet som et kald. De er glade for fleksibiliteten og skelner ikke mellem, hvornår de læser en bog for fornøjelsens skyld, og hvornår de gør det, fordi det er noget, de skal bruge i deres undervisning,” siger hun.

Læs mere om tidsregistrering i det nummer af Gymnasieskolen, der udkommer i næste uge. Her sætter vi fokus på det nye lovkrav i temaet.