Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.
“Loven handler om at kunne beskytte den enkelte ansatte bedre mod urimelige arbejdsvilkår. Det kan jeg som fagforeningsmenneske ikke være imod.”
Sådan siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om den nye lov, som gør tidsregistrering til et krav for alle landets ansatte.
”Med tidsregistrering kan man synliggøre over for ledelsen, om ens arbejdsbelastning er, som den skal være, eller om man arbejder for meget. Det er et redskab, der kan være med til at løse problemer med arbejdspres og stress,” siger han.
For mange gymnasielærere bliver det nyt at skulle tidsregistrere. Men sådan burde det slet ikke være, påpeger Tomas Kepler.
Siden 2013 har tidsregistrering været et krav ifølge lærernes overenskomst, medmindre man er på en skole, hvor der er en lokal arbejdstidsaftale underskrevet af rektor og lærernes tillidsrepræsentant. Men det har relativt få skoler. Alligevel er tidsregistreringen ikke slået igennem på en hel del af landets gymnasier.
I GL’s sekretariat er vurderingen, at det på en del skoler kun er en del af lærerkollegiet, der registrerer deres arbejdstid. Mange rektorer har ladet det være frivilligt, fordi man har mærket modstand i lærerkollegiet.
”Det er fuldstændig uacceptabelt. Tidsregistrering eller lokalaftale – der er kun de to muligheder. Der er alt for mange ledelser, der ikke løfter deres ledelsesansvar. De er løbet fra en overenskomstmæssig forpligtigelse,” siger Tomas Kepler.
”Men fremover er tidsregistrering et lovgivningsmæssigt vilkår, man ikke kan komme udenom.”
Overkommelig opgave
Der er flere årsager til lærernes modstand mod tidsregistrering, mener Tomas Kepler. Hans indtryk er, at det for manges vedkommende er ledelsens ageren, der har undermineret deres tillid til tidsregistrering.
”Nogle lærere er blevet demotiverede, fordi ledelsen har signaleret, at man egentlig er ligeglad med, om lærerne tidsregistrerer eller ej. Andre har ikke følt sig anerkendt af ledelsen, hvis de ikke har fået honoreret de ekstra timer, de har måttet bruge for at kunne nå deres opgaver. Hvis det er de erfaringer, man har, så forstår jeg godt, at man ikke ser tidsregistrering som et meningsfuldt værktøj.”
Der er også lærere, som synes, at ”timetælleri er uforeneligt med akademisk vidensarbejde”, påpeger Tomas Kepler.
Han forventer derfor, at mange lærere vil have modstand mod den nye lov.
”Jeg tror ikke, at alle lærere kommer til at elske tidsregistrering. Det er heller ikke mit eller GL’s projekt. Nogle vil helt sikkert opleve det som en irritation. Men lovgivning er ikke et tag selv-bord. En lov skal overholdes – ligesom en overenskomst. Også selvom man ikke er tilhænger af den.”
”Tidsregistrering kan kræve lidt tilvænning, men det er ikke en uoverkommelig opgave. Det har vi også tilbagemeldinger, der viser.”
Fremover er tidsregistrering et lovgivningsmæssigt vilkår, man ikke kan komme udenom.
OK-krav forsvinder ikke
Tomas Kepler håber, at det nye lovkrav kan være en ny start for lærere og ledelse på de skoler, hvor man i dag hverken tidsregistrerer eller har en lokalaftale. Han håber, at man i fællesskab vil prøve at se muligheder i det nye krav, og at man samtidig vil kigge på, om man overholder overenskomstens krav – inklusive de fire årlige samtaler om arbejdsopgaver, som lærerne ifølge overenskomsten fra 2021 skal have.
I GL’s sekretariat er vurderingen, at en del gymnasier ikke har implementeret de obligatoriske samtaler.
Formålet med dem er, at lærer og leder skal drøfte arbejdets omfang og tid, og i den seneste overenskomst fra i år er det tilføjet, at man også skal drøfte, om der eventuelt er behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.
”Tidsregistrering gør det ikke alene. Dialogen er afgørende for at få skabt balance mellem de planlagte opgaver og den tid, der rent faktisk er til at udføre dem i,” siger Tomas Kepler og understreger, at det nye lovkrav ikke får de overenskomstmæssige krav til at forsvinde.
Også på skoler hvor man i dag har en lokal arbejdstidsaftale, skal lærerne registrere deres arbejdstid fra 1. juli, hvor den nye lov træder i kraft.
”Det burde være uproblematisk. Så tidsregistrerer man for at monitorere ens arbejdsbelastning og overholde loven, og så kan man i øvrigt fortsætte med at have en lokalaftale,” siger Tomas Kepler.
Læs kapitel 4
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode