Flertal af lærere: Skæv arbejdsbelastning er et problem

Meget travlt i en periode og knap så travlt i en anden. Sådan er virkeligheden for rigtig mange gymnasielærere. I en undersøgelse, som Gymnasie­skolernes Lærerforening (GL) har foretaget, svarer 68 procent af lærerne, at de oplever den skæve arbejdsbelastning som et problem.

Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, som 4.165 lærere har besvaret.

Der er tale om et stort problem, mener Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.

”Det er ikke en bagatel eller enkelte lærere, det handler om. Det handler om rigtig mange lærere, og derfor er det også et alvorligt problem. Jeg får mange henvendelser om, at den skæve arbejdsbelastning gør det svært at klare jobbet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Den skæve arbejdsbelastning skyldes dels noget strukturelt, dels planlægningen på den enkelte skole, påpeger hun.

Kvaliteten er presset
Morten Backenhaus, der er tillidsrepræsentant på Ikast-Brande Gymnasium, nikker genkendende til problemet. Han hører fra lærerne, at de mærker mange spidsbelastningsperioder og længere perioder, hvor de er meget pressede. Det går ud over kvaliteten, mener han.

“Hvis en spidsbelastning falder sammen med noget andet, er det ikke alle, der kan arbejde 60 timer i ugen. Der er også et familie­liv, der skal hænge sammen. På den måde falder kvaliteten,” siger Morten Backen­haus og tilføjer:

”Man bliver nødt til at prioritere. Det er ikke noget, lærerne gør af lyst, men af nød.”

I undersøgelsen svarer 68 procent af lærerne, at det går ud over kvaliteten af den undervisning, de leverer. Derudover mener 69 procent, at det går ud over arbejdsmiljøet.

”Med for mange timer er man ikke i stand til at levere den kvalitet, man gerne vil. Vi ved fra andre undersøgelser, at det stresser lærerne voldsomt. Det går ud over arbejdsmiljøet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Truer arbejdsmiljøet
På Middelfart Gymnasium og HF mærker tillidsrepræsentant Mads Mariegaard også, at det påvirker arbejdsmiljøet negativt.

”Lærerne er frustrerede og har svært ved at nå de opgaver, de skal. Det er svært at mødes for at planlægge, fordi nogle ikke har plads i skemaet til at holde møde. Det skaber irritation,” siger han.

På skolen har de i år blandt andet haft en sygemelding på grund af for stort arbejdspres.

”Vedkommende havde for mange opgaver i starten af året, der gjorde, at hun knækkede nakken,” siger Mads Mariegaard, der fortæller, at de for nylig også har haft en lærer på skolen, som har frabedt sig en del af sine opgaver, da hun også oplevede symptomer på stress.

Det fremgår også af flere kommentarer til undersøgelsen, at det truer familie­livet.

”Jeg synes, den skæve fordeling af arbejdsbelastningen hen over året i høj grad påvirker min arbejdsglæde og lyst til mit arbejde. Det er fint, at der også er ’lette’ perioder, men min familie kan ikke rigtig vente på, at mor er til stede igen om to en halv måned,” skriver en lærer i en kommentar.

Den skæve arbejdsbelastning er en af årsagerne til, at nogle lærere ­vælger at gå på nedsat tid, forklarer Annette Nordstrøm Hansen.

”Vi kan konstatere en væsentlig stigning i medlemmer, der går 20-25 procent ned i arbejdstid for at få hverdagen til at hænge sammen. En del begrunder det med den store arbejdsbelastning, de har i perioder,” siger GL’s formand.

Større krav til ledelsen
Det er ikke noget nyt, at lærerne har travlt i nogle perioder, mens andre er mere stille. Men den nye reform har forstærket problemet.

Flere lærere i undersøgelsen peger på, at det kortere grundforløb er en af grundene til den ujævne belastning og store travlhed de første måneder af skoleåret.

Også nedskæringerne på landets gymnasier har haft en negativ effekt, mener Annette Nordstrøm Hansen.

”Vi har altid haft en vis skæv arbejdsbelastning, men med den arbejdsintensivering, der har været de senere år på grund af nedskæringerne, er det blevet for voldsomt,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Også på hf er der for nogle lærere en meget intens arbejdsbelastning i begyndelsen af skoleåret, hvor nogle fag afsluttes efter første semester. Det betyder, at de skal nå igennem et fag på kun et halvt år.

”Det stiller større krav til ledelsen, som skal sørge for, at lærerne ikke har så meget andet på det tidspunkt,” siger Morten Backenhaus.

Han erkender, at den skæve arbejdsbelastning på grund af de givne, strukturelle rammer kan være svær at komme til livs. Men det gør bare, at man på skolerne bør sætte endnu mere fokus på, hvad der rent faktisk kan gøres for at mindske problemet, mener han.

Ifølge Mads Mariegaard skyldes den skæve arbejdsbelastning både noget strukturelt og noget planlægningsmæssigt.

”Der kan helt sikkert gøres noget. Vi skal blandt andet have evalueret grundforløbet og fundet ud af, hvad vi kan gøre anderledes inden for den struktur, der er givet,” siger han.

GL: Ledelsen har et ansvar
Ifølge Annette Nordstrøm Hansen er der for lidt fokus på problemet hos ledelserne. Det er deres ansvar at planlægge lærernes arbejde bedre, mener hun.

”Ledelserne har ikke i tilstrækkeligt omfang påtaget sig ansvaret for det. En hel del problemer kunne være løst ved en bedre arbejdstilrettelæggelse. Vi kan jo se, at det fungerer på nogle skoler,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Ifølge Birgitte Veder­sø, formand for Danske Gymnasier, er problemet strukturelt betinget.

”Så længe der er et grundforløb med almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, som fylder meget på meget kort tid, vil der være en skæv arbejdsbelastning,” siger hun.

Birgitte Vedersø erkender dog, at ledelsen også har et ansvar.

”Vi har et stort ansvar for, at vi ikke får lavet en planlægning, som gør, at nogle ikke kan få deres liv til at hænge sammen. Jeg forstår godt, det er et problem. Vi forsøger at løse det på skolerne ved, at de lærere, der er involveret i for eksempel grundforløbet, starter senere med andre fag,” siger hun.

Men ledelserne har brug for, at lærerne spiller ind med gode løsninger, understreger Birgitte Vedersø.

”Løsninger bliver altid bedre og mere smidige, hvis vi gør det i samarbejde,” siger hun.

GL stiller til de kommende overenskomstforhandlinger krav om, at gymnasielærere skal sikres en mere jævn arbejdsfordeling hen over året.  

De strukturelle problemer, der giver skæv arbejdsbelastning, vil GL sammen med Danske Gymnasier drøfte med Undervisningsministeriet.