Erfaringer fra et projekt til gruppe­arbejdets forskønnelse

Gruppearbejde kan give særlige muligheder for læring og i bedste fald knytte sociale og faglige processer sammen på måder, der bidrager til elevernes dannelsesprocesser. Gruppearbejde kan også være en udfordring og i nogle tilfælde en arbejdsform, som både lærere og elever forholder sig skeptisk til. For lærer eleverne virkelig nok af at snakke med hinanden uden en lærer til at løfte niveauet? Er faren for socialdarwinistiske processer, hvor de stærkeste elever løber med dagsordenen, og Fanden tager de sidste, ikke overhængende? Meningerne og erfaringerne er mange, og arbejdsformen må give anledning til vigtige samtaler om didaktik. Med andre ord: Hvordan kan gruppearbejdets didaktik se ud i disse tider, hvor det er vigtigere end nogensinde at knytte sociale og faglige kompetencer tæt sammen og udnytte klassens fællesskab til at skabe gode og produktive arbejdsformer?

Gruppearbejde og faglighed
På Tornbjerg Gymnasium stifter eleverne – som på alle andre gymnasier – bekendtskab med gruppearbejde, men heller ikke her får arbejdsformen altid gode anmeldelser, hverken af lærere eller elever. Skolens lærere og ledelse har igennem en længere periode arbejdet med at kvalificere elevernes læring og dannelse via arbejde med trivsel, motivation og udvikling. Det er sket med afsæt i tre grundlæggende psykologiske behov, som Deci og Ryan i deres motivationsteori formulerer som oplevelsen af autonomi, samhørighed og kompetence. Disse tre områder harmonerer særdeles godt med trivsel anskuet som tre overlappende separate trivselsdimensioner, nemlig mental, social og faglig trivsel som beskrevet af Qvortrup og Lykkegaard i undersøgelsen TrivselsLUP fra 2024. Tornbjergs trivselsindsatser har haft fokus på at styrke elevernes handlekompetence i forhold til at kunne involvere sig i meningsfulde faglige og sociale praksisfællesskaber for derigennem at øge læringen. Der har været gode erfaringer med at løfte elevernes mentale og sociale trivsel, men lærerne har ikke på samme måde oplevet, at den faglige trivsel, herunder elevernes oplevelse af at lære noget vigtigt, er blevet forbedret som følge af indsatserne.

Tornbjerg Gymnasium besluttede derfor at arbejde mere koncentreret og målrettet for at gøre den faglige trivsel bedre ved at fokusere på den måde, hvorpå eleverne bruger hinanden i gruppearbejdet og i dialogiske processer. Hypotesen var, at gruppearbejde indimellem kunne være lidt kedeligt for eleverne, en slags pligtforestilling, som ikke skabte tilstrækkeligt engagement og også rummede utryghedsskabende eksklusionsmekanismer, der ikke var til gavn for læring og dannelse. Men det var vigtigt at holde fast i ideen om gruppearbejde som en vigtig arbejdsform, idet der knytter sig så mange gevinster til den, hvis den lykkes: Eleverne får mere taletid, en større oplevelse af psykologisk tryghed, en oplevelse af at være fagligt produktive, de lærer både af at høre på hinanden, deltage i diskussionerne og i det hele taget udvikle faglig identitet gennem deltagelse.

I foråret 2023 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever. Et fund i undersøgelsen var, at gruppearbejde på Tornbjerg Gymnasium udgør cirka 40 procent af elevernes undervisningstid. Undersøgelsen viste også, at elevernes fokus i høj grad var på de sociale aspekter, når de indgik i gruppe arbejde, og mange havde svært ved at se, hvordan deres faglige læring blev forbedret. Samtaler i lærergruppen viste, at mange lærere oplevede, at den relativt omfattende mængde tid, der blev brugt på gruppeaktiviteter, ikke gav de ønskede faglige resultater. Det var simpelthen et udbredt synspunkt, at en del elever spildte deres tid i gruppearbejdet. Der var med andre ord nok at tage fat på, hvis man ønskede at give gruppearbejdet højere status gennem udviklingen af former for gruppearbejde, som forholdt sig til udfordringerne og fandt nye veje for en tidssvarende måde at bruge arbejds formen på.

Projekt for alle lærere
På baggrund af erfaringer og en lyst til at gøre noget ved sagen besluttede Tornbjerg Gymnasium sig for at sætte fokus på gruppearbejdets didaktik med det formål at højne arbejdsformens prestige og bidrag til faglighed og trivsel. Der blev igangsat et helskoleprojekt for alle undervisere, og det blev styret af en projektgruppe med projektleder, ledelses tilknytning og fire lærere med forskellige kompetencer, der kunne blive brug for i processen. Samfundsfagslæreren skulle hjælpe med spørgeskema undersøgelsen, dansklæreren skulle stå for kommunikation og korrektur af endelige produkter, billedkunstlæreren skulle sørge for en kreativ streg i de artefakter, der skulle forankre og synliggøre indsatsen på skolen, og psykologi læreren skulle fokusere på problemstillinger i forhold til gruppe dynamik i gruppearbejdet. Skolen fik tildelt en million kroner til frikøb af lærere og så videre fra regionen. Midlerne blev søgt i samarbejde med Tønder Gymnasium, som har deltaget som sparringspartner og været aktør med sin egen version af projektet.

Projektgruppen planlagde og gennemførte fælles efteruddannelse af lærerkollegiet, hvor gode ideer kunne blomstre, og dilemmaer og udfordringer i et projekt som dette kunne adresseres. Efteruddannelsen blev konkret gennemført i samarbejde med lektor og gymnasieforsker Steen Beck fra Syddansk Universitet. Han havde i flere år forsket i og arbejdet sammen med lærere om dialogisk undervisning og gruppearbejde, og han havde just publiceret bogen Gruppearbejdets Didaktik (Frydenlund 2024) sammen med gymnasielærerne Maren Aarup Schørring og Tony S. Andersen. Projektgruppen tilrettelagde et forløb, hvor Beck på tre pædagogiske eftermiddage præsenterede ideer til, hvordan man kan forstå udfordringerne i gruppearbejde, og han fremlagde en række konkrete og praktisk anvendelige ideer til, hvordan man i nutidens gymnasium kan forskønne gruppearbejdet.

Et af Becks udgangspunkter var det, han kaldte LYR-kompetencerne, det vil sige undervisning, der kan fremme elevernes evne til at lytte, ytre sig og reflektere i en indre dialog med sig selv. Udgangspunktet for oplæg og diskus sioner var, at der er brug for bløde ritualer i undervisningen, som hjælper eleverne til at arbejde sammen via en vis styring af procedurer for gruppearbejde. Mantraet er her ”høj procedurestyring – lav indholdsstyring”. På møderne blev det diskuteret, hvordan man skaber rammer om gruppearbejdet, der giver alle elever muligheder for at deltage og undgår skjult magt og eksklusionsmekanismer. Der blev arbejdet med en gruppedefinition, som både opfatter elevsamarbejde i hele klassen, i halvklasseundervisning og i smågrupper.

Kurserne var tilrettelagt, så de gav store muligheder for ideudvikling. Det skete i en dobbeltdidaktisk ramme, hvor lærerne selv afprøvede nogle af de ideer, der blev præsenteret med henblik på elevernes gruppearbejde. Ud over Beck var der også oplæg ved naturvidenskabs didaktiker Lasse Seidelin til at supplere i forhold til nogle af de arbejdsformer, som hyppigt bruges i de naturvidenskabelige fag.

Plakater og gruppedesigns
I forlængelse af kurser og diskussioner udviklede lærere og projektgruppe nogle vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til gruppearbejde og fem konkrete gruppedesigns, der tilgodeser elevers samarbejde med hinanden i såvel hele klassen, i halvklasseundervisning som i mindre grupper. For at fastholde ideerne og gøre dem til fælles opmærksomhedspunkter er den nye viden blevet forankret i to plakater til ophængning i alle klasselokaler. De skal give status til arbejdet og til stadighed minde skolens aktører om gruppearbejdets høje status på skolen. Begge plakater er skitsetegnet af projektgruppen med efterfølgende sparring fra alle kolleger i postersessions.

Elevernes adfærd er grundlæggende for gruppearbejdets succes, og plakaten Faglighed i fællesskab er målrettet elevernes adfærd i gruppearbejdet:

Plakatens blå del fokuserer på faglighed, der knytter sig til at være nysgerrig, reflekterende og åben for dialog. Den grønne del relaterer sig til at være opmærksom og at være en god kammerat. Den røde del symboliserer de former for adfærd, som ikke fører til læring, for eksempel snak, der er sagen uvedkommende, uhensigts mæssig brug af devices samt manglende mental tilstedeværelse i det faglige fællesskab.

Den anden plakat er en visualisering af fem udvalgte designs for organisering af gruppearbejde. Disse er inspireret af Steen Beck og Lasse Seidelin. På plakaten indgår også en præsentation af de vigtigste grundlæggende kompetencer, der kræves og trænes i gruppearbejdet (Tale, Opmærksomhed, Refleksion og Nysgerrighed), der er en oversættelse af Becks LYR-kompetencer til et sprog, som ender med at pege på TORN(bjerg) og altså de elevkompetencer, som skolen påskønner og gerne vil hjælpe eleverne med at udvikle.

• Tag plads er inspireret af Fishbowl, som blandt andet introduceres i Gruppearbejdets didaktik. Den skaber rammer, som gør det muligt for elever at tage ordet i en større forsamling, samtidig med at de lytter til andre og indgår i dialog og diskussion.
• Kløveren stammer fra Lasse Seidelin og egner sig blandt andet til begrebstræning med tre forskellige vinkler på et bestemt begreb (definition, eksempel, billede) i mindre grupper.
• Letbanen bygger på ideerne om ‘stationslæring’ og træner i mindre grupper faglig fordybelse i samarbejde omkring for eksempel samme emne og forskellige arbejdsformer, forskellige vinkler af et emne eller samme emne, der behandles på hver sin måde.
• Grib ordet er en øvelse til større grupper, der træner faglig parathed i dialog, og den er inspireret af den ‘sokratiske samtale (jævnfør Gruppearbejdets didaktik). En bold kastes rundt imellem deltagerne og bestemmer, hvem der har ordet.
• Hjem-ud-hjem sætter fokus på nysgerrighed, dialog og refleksion over faglige emner i mindre grupper (jævnfør dialogblomsten hos Beck med flere). Eleverne arbejder først med fordybelse i eget rum, derefter sammen i gruppe, hvor man lytter og supplerer hinanden i dialog, derefter med refleksion og tilføjelser, i forhold til hvad de har fået med fra gruppearbejdet.

Hvor står vi så nu?
På Tornbjerg Gymnasium er der almindelig enighed om, at der knytter sig store kvaliteter til et udviklingsprojekt som dette. Det adresserer vigtige problemstillinger. Det har fokus på gymnasiets faglige ambitioner med eleverne uden at være blind for de sociale og identitetsmæssige udfordringer, mange elever bakser med. Og først og fremmest bygger det på ideen om, at lærere nok ikke gør tingene helt på samme måde, men at de kan inspirere hinanden, specielt hvis den opgave, de arbejder med, er konkret og tilkendes væsentlighed.

Skolen er endnu ikke i mål med projektet og arbejder fortsat i forskellige pædagogiske spor, hvor der er plads til forbedringer, blandt andet i forhold til elevernes selv evaluering og progressionen i gruppearbejdet fra 1. til 3.g. Der arbejdes også fortsat med indvundne erfaringer og med konkret forankring i undervisningen, for eksempel via de flerfaglige forløb, naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse. Et projekt som dette har dybest set ikke nogen udløbsdato, heller ikke selvom økonomien bag udviklingsarbejdet rinder ud, men må til stadighed holdes i live og udvikles ved at få status og ved, at lærere og elever udvikler nye erfaringer inden for gruppearbejdets didaktik og de fem designs med afsæt i ankerpunkterne. Men vi tør godt konkludere, at vi med projektet har fået fat i den lange ende.