Tekst_
Tina Rasmussen
Foto og video_
Jasper Carlberg
Efter sit første år som gymnasielærer er Emilie Rademacher blevet fastansat. Hun har lært, hvor meget relationer og klasseledelse betyder – og er parat til at blive ved med at øve sig.
Der er stille på gangene. Den særlige stilhed, der kun er på en skole, når det er eksamenstid.
Eftermiddagslyset er blødt. Inde på lærerværelset på Herlev Gymnasium og HF får Emilie Rademacher en kop kaffe.
Siden klokken 08.20 har hun siddet med ved bordet, mens hendes 1.g-elever har forsvaret deres dansk-historieopgaver.
”Vi har brugt hele karakterskalaen. Halvdelen af klassen var oppe i dag, i morgen kommer resten,” fortæller hun.
Fokus: Det første år
Hvordan er det at være ny gymnasielærer?
I fire artikler følger Gymnasieskolen Emilie Rademacher i hendes første år på Herlev Gymnasium og HF.
Mens eleverne sætter punktum for deres første store skriftlige opgave, er hun selv ved at sætte punktum for sit første år som gymnasielærer. Hun har ikke bare undervist, rettet opgaver og givet karakterer – hun har også skullet finde ud af, hvilken lærer hun gerne vil være.
Da Gymnasieskolen første gang mødte Emilie Rademacher tilbage i august, var hun nyuddannet cand.mag. i dansk og medievidenskab og nyansat i et årsvikariat.
”Det har været en vild følelsesmæssig rejse. Jeg har været igennem alle følelser i det her år. Selvfølgelig vidste jeg, at der ville komme dårlige dage. Men man kan ikke forberede sig på, hvordan det er, når alt er nedtur og føles vildt svært,” siger hun.
Nu er hun blevet fastansat, og efter sommerferien skal hun i pædagogikum.
Selvom det har været et hårdt år, er hun ikke i tvivl om, at hun er havnet på den rette hylde. Lige siden hun selv gik i gymnasiet, har hun drømt om at blive gymnasielærer.
”Jobbet føles som det, jeg drømte om. Det er ret heldigt, ikke?”
Hans Egede i høj sne
Selvom hun lige om lidt har overstået sit første år som gymnasielærer, er hun langt fra færdig med at øve sig.
En af de ting, der stadig udfordrer hende, er at ramme det rigtige niveau og tempo og finde de undervisningsformer og arbejdsmetoder, der virker bedst. Det kræver justeringer konstant. Ikke bare fra klasse til klasse, men også fra forløb til forløb i den enkelte klasse. Hun erkender, at hendes faglige ambitioner i starten var for høje.
”Jeg synes, at jeg er blevet modigere og bedre til at improvisere. Nu tør jeg godt at sige: Okay, det her virker ikke. Rejs jer op, nu går vi udenfor og laver noget andet,” siger Emilie Rademacher.
I starten havde jeg planlagt, hvad der skulle ske hvert femte minut.
Og så må der ske svipsere ind imellem.
”Jeg har da haft elever til at rende rundt i høj sne og lege, at de var Hans Egede,” siger hun og griner.
Fordi hun alligevel ofte må sadle om midt i et modul – og fordi hun er blevet mere sikker i lærerrollen – bruger hun i dag mindre tid på at forberede sig.
”Jeg planlægger slet ikke undervisningen så detaljeret længere. I starten havde jeg planlagt, hvad der skulle ske hvert femte minut. Nu har jeg mere et mål om, at vi skal nå herfra og hertil, og jeg har nogle øvelser klar, og så ser jeg, hvad der sker hen ad vejen.”
Vildt streng eller ikke streng nok?
Samtidig med at Emilie Rademacher har lært at tage lidt lettere på forberedelsen, er hun blevet mere styrende i klasserummet.
Nu skriver hun på tavlen i begyndelsen af hvert modul, hvad eleverne skal igennem, og hvilke fagbegreber de skal kunne, når modulet er slut. Hun deler undervisningen op i flere og kortere sekvenser for at holde deres koncentration, og hun er blevet mere opmærksom på, hvor tydeligt en opgave skal rammesættes, før hun slipper eleverne løs.
Det er en del af hendes måde at arbejde med klasseledelse på. Endnu en ting, der har fyldt meget – og som, hun stadig synes, er svært.
Hun er ikke i tvivl om, at man som lærer skal turde være en autoritet, der sætter tydelige og klare rammer. Hun har klasser, hvor det nogle dage er svært at få ro, og hun har derfor skullet lære at afbryde, gentage rammerne og insistere på, at undervisningen skal i gang.
Jeg tror, at klasseledelse er et arbejde, der aldrig stopper.
Men rammer kan sættes på mange måder. Og hun leder stadig efter balancen mellem at være tydelig og være præcis den lærer, hun gerne vil være.
”Jeg tror, at nogle af mine elever synes, at jeg er vildt streng. Andre synes nok, at jeg ikke er streng nok. Så jeg har lidt svært ved at vurdere min egen autoritet,” siger hun.
I en klasse, hvor hun havde svært ved at få ro, prøvede hun at skrue ned for de firkantede regler, hun havde fået lavet flere og flere af. I stedet anerkendte hun eleverne for selv små ting i et forsøg på at tale deres motivation og faglige selvtillid op.
”Det virkede godt i et stykke tid, og så væltede det hele igen. Jeg tror, at klasseledelse er et arbejde, der aldrig stopper.”
Vigtige relationer
Spørgsmålet om autoritet hænger tæt sammen med noget af det, der har overrasket hende mest i løbet af året: Hvor vigtigt det er, at man skaber gode relationer til eleverne.
For klasseledelse handler i hendes øjne ikke kun om at få ro. Det handler også om at kende eleverne godt nok til at vide, hvornår de har brug for et skub, og hvornår de har brug for hjælp.
Emilie Rademacher ser relationsarbejdet som helt grundlæggende for at lykkes som gymnasielærer. Det er måske den del af rollen, hun har glædet sig allermest til, og hun synes allerede, at hun har mærket, at det har en effekt.
”Jeg har set elever ændre adfærd i undervisningen, efter at jeg har haft nogle gode personlige snakke med dem. Oplever eleverne, at de har en tæt relation til mig, er de for eksempel hurtigere til at være stille, når jeg beder dem om det, og de deltager mere. Fordi der er noget på spil i relationen,” siger Emilie Rademacher.
”Relationen betyder også noget for selve trygheden og trivslen i klasserummet,” tilføjer hun.
Det tager tid, og det fylder følelsesmæssigt, når de deler noget med mig.
Men hun har også mærket, hvor ressourcekrævende det er at opbygge tætte relationer til eleverne. Tit vil elever tale med hende om private ting og problemer efter undervisningen.
”Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe mine elever med andet end det faglige. Jeg holder jo af dem. Men det tager tid, og det fylder følelsesmæssigt, når de deler noget med mig,” siger hun.
”Jeg synes, jeg er blevet bedre til ikke at tage det med hjem. Men min kæreste vil sikkert sige noget andet.”
Hun øver sig på, hvor grænsen skal trækkes og taler meget med sine kolleger om det.
”Det er en proces, jeg stadig er i gang med. Får de nok ud af samtalerne til, at det giver mening, at jeg bruger så meget tid på det? Hvornår er problemerne uden for mit arbejdsområde? Og hvornår handler det bare om, at det er svært at være teenager?”
En blåstempling
Da Emilie Rademacher begyndte på Herlev Gymnasium og HF, handlede meget om at komme igennem de første gange. Det første undervisningsmodul. Den første konflikt. Den første fornemmelse af ikke at slå til.
Nu venter nye første gange. Efter sommerferien begynder hun i pædagogikum. Hun skal stadig undervise og stå foran klasser, hvor dagsformen kan ændre alt. Men hun skal også have sat ord på sin praksis og blive vurderet på det, hun indtil nu i høj grad har lært ved at prøve sig frem.
”Jeg glæder mig til at udvikle mig. Til at få noget ny teori, der kan give nye perspektiver. Til at udforske nye didaktiske og kreative retninger. Til at fordybe mig. Og så håber jeg på at blive klogere på især klasseledelse og konflikthåndtering,” siger hun.
Det har givet hende en stor ro, at hun er blevet fastansat. Hun føler ikke, at det ændrer forventningerne til hende.
”Jeg er meget lettet. Jeg ser det som en blåstempling. At jeg har gjort noget rigtigt. Så hvis jeg bare fortsætter sådan, tænker jeg, at det må være fint.”
Hun har lige fra starten mærket, at hun er på en skole, hvor man bliver grebet, når noget er svært. Det betyder alt.
”Jeg er så glad for at være en del af et lærerværelse, hvor man trygt kan dele svære ting uden at blive dømt. Det er i høj grad samtalerne med mine kolleger, der har udviklet mig. Og det er dem, der har fået mig igennem,” siger Emilie Rademacher.
Om Emilie Rademacher
- Født i 1999.
- Cand.mag. i dansk og film- og medievidenskab fra Københavns Universitet i 2025.
- Ansat på Herlev Gymnasium og HF i skoleåret 2025-2026.
- Vikar i dansk i to måneder på Herlev Gymnasium og HF i foråret 2025.
- Har i løbet af studiet blandt været i praktik på Solrød Gymnasium og Sukkertoppen Gymnasium.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode