Tekst_
Tina Rasmussen
Foto og video_
Jasper Carlberg
Hvordan rammer man både top og bund i hver klasse? Hvordan får man skabt en god relation til eleverne? Som ny lærer står udfordringerne i kø. Det mærker Emilie Rademacher lige nu.
Hun har vidst det, lige siden hun gik i 1.g for 10 år siden. At hun ville være gymnasielærer. For dansktimerne var noget helt særligt.
Fokus: Det første år
Hvordan er det at være ny gymnasielærer?
I fire artikler følger Gymnasieskolen Emilie Rademacher i hendes første år på Herlev Gymnasium og HF.
”Jeg blev virkelig fascineret af min dansklærer. Hun var meget nærværende som underviser, og hun åbnede en helt ny verden for mig. Hun fik mig til at se, hvor meget man kan lære ved at læse og analysere litteratur – både om samfundet og om en selv,” fortæller 25-årige Emilie Rademacher.
”Så jeg tænkte: Det vil jeg også være en dag.”
Hun har netop parkeret sin cykel i stativerne foran Herlev Gymnasium og HF. Solen skinner over den gule murstensbygning. I dag tager hun hul på sit første skoleår som lærer.
Om lidt skal alle skolens lærere samles til morgenmad på lærerværelset. Emilie Rademacher kan godt huske vejen derhen, for i foråret var hun vikar på skolen i to måneder. Alligevel har hun sommerfugle i maven. For der er stadig så meget, der er nyt, og det er nu, livet som gymnasielærer for alvor begynder.
”Det føles surrealistisk. Nu sker det, jeg har arbejdet hen imod så længe.”
Hun blev færdig som cand.mag. i dansk og film- og medievidenskab på Københavns Universitet i juni. Næsten samtidig blev hun ansat på Herlev Gymnasium og HF i en tidsbegrænset stilling frem til næste sommer. Hun er ikke ansat på fuldtid, men på 75 procent.
”Jeg blev virkelig glad,” siger Emilie Rademacher, der har givet Gymnasieskolen lov til at følge hende i hendes første år som lærer.
Grebet af kolleger
Lærerværelset summer af snak. Der bliver uddelt knus og sagt ”godt at se dig igen”, og sommerferieoplevelser bliver delt over kaffe og rundstykker. Emilie Rademacher hilser på et par kolleger og finder en ledig plads ved det lange bord.
Bagefter samles lærerne i skolens auditorium, hvor alle de nye lærere skal introduceres. Emilie Rademacher er én ud af i alt 16 nye lærere på skolen.
”Det er virkelig rart, at jeg ikke er den eneste nye,” siger hun.
Senere på dagen er der blandt andet møde i faggrupperne og cykeltur til Hareskoven på programmet.
Det giver en tryghed, at der altid er en, jeg kan gå til.
Emilie Rademacher har aldrig undervist i mediefag før og glæder sig til at møde sin mediefagskollega, der også er ny på skolen. Danskkollegerne kender hun fra de to måneder som vikar, hvor hun udelukkende underviste i dansk.
”Vikartiden var overvældende. Alt var nyt, men mine kolleger greb mig virkelig. De delte deres forløb, modulplaner og tekster, sparrede med mig og inviterede mig ind i deres undervisning, så jeg kunne se, hvordan de for eksempel skabte ro i klassen og lavede gruppearbejde. Den åbenhed oplever jeg fortsat, og det er jeg meget taknemmelig for.”
Hun har allerede fået tildelt en erfaren danskkollega som mentor, og hun håber, at mediefagskollegaen, der er en erfaren lærer, også vil være mentor for hende.
”Det giver en tryghed, at der altid er en, jeg kan gå til og få råd og sparring af,” siger Emilie Rademacher.
Usikker på niveauet
Hun har brugt en del af sommerferien på at sætte sig ind i læreplaner, bekendtgørelser og få læst op på stoffet. Hun kan godt være nervøs for, hvordan hun skal ”nå det hele”, og lige nu synes hun, at den største udfordring er at få lavet nogle forløb, der har et passende niveau, er afvekslende og fanger eleverne.
Undervisningsdifferentiering bliver helt klart noget, jeg skal øve mig på.
Hun ved, at Herlev Gymnasium og HF har en del tosprogede elever og elever fra hjem, hvor forældrene ikke har en gymnasial uddannelse, og at spændet mellem top og bund i klasserne kan være stort. Det handler ikke kun om elevernes faglige niveau, men også om deres motivation. Så hvordan er det lige, at man rammer og udfordrer alle?
”Jeg må bare kaste mig ud i det. Jeg vil prøve at stilladsere modulerne, så alle kan være med. Men det er svært at vide, hvad der er for ambitiøst og for uambitiøst. Så jeg må justere på tingene henad vejen. Undervisningsdifferentiering bliver helt klart noget, jeg skal øve mig på.”
Hør Emilie Rademacher fortælle, hvad hun glæder sig mest til.
I de første måneder vil hun planlægge sin undervisning grundigt og lave meget detaljerede modulplaner, fortæller hun. Hun ved godt, at det bliver tidskrævende. Men sådan må det være i starten.
”Det er skræmmende at undervise, når man er ny. Man er meget i fokus. Det giver mig noget ro, når jeg har en klar plan for, hvad jeg vil med modulet,” siger Emilie Rademacher.
”Og så er jeg helt med på, at min plan tit ikke vil holde. Og jeg ved, at jeg bliver udfordret, når det, der virker i én klasse, ikke dur i en anden, og jeg midt i time skal tage stilling til, hvad den rigtige løsning er.”
Vigtigt relationsarbejde
Om to dage begynder undervisningen, og Emilie Rademacher skal møde eleverne for første gang. Det er det, hun glæder sig allermest til. Hun skal have en 1.g-klasse og to 2.g-klasser i dansk og derudover to mediefagshold.
Hun er spændt på, om hun kan lykkes med at få skabt en god relation til eleverne og et trygt klasserum, hvor eleverne opfører sig ordentligt over for hinanden og hjælper hinanden, og alle tør sige noget. Det er en meget vigtig del af rollen som lærer, synes hun, og hun gør sig mange overvejelser om, hvordan hun bedst gør det.
”Hvordan siger jeg for eksempel, at noget ikke er helt korrekt på en måde, så eleven stadig tør at række hånden op? Og hvordan anerkender jeg et godt svar på en måde, der ikke bremser andre i at byde ind med noget? Det tænker jeg meget over.”
Jeg har en kæmpe lyst til at vise eleverne, hvor fede de her fag kan være.
Når eleverne har lært hende at kende, håber hun, at de vil beskrive hende som nærværende og ambitiøs på deres vegne. Hun har tænkt sig at gøre en del ud af at lære eleverne godt at kende personligt. Hun vil gerne blive i pauserne og snakke med dem om deres interesser, og hvad de har lavet i weekenden. De skal mærke, at hun interesserer sig for dem.
”Min oplevelse er, at vi får en anden relation, og at det bliver lidt nemmere at undervise, når de føler, at jeg ikke kun ser dem som elever, men som mennesker.”
Hun vil også gerne dele små historier fra sin egen hverdag.
”Jeg vil holde lidt igen i starten. Jeg skal lige finde ud af, hvor meget jeg har det godt med at dele. Men jeg har selv været meget glad for de undervisere, jeg har haft, der har delt meget om dem selv. Det kan skabe en stor tryghed.”
Kærlighed til sine fag
For Emilie Rademacher er der mange ting ved jobbet som gymnasielærer, der tiltaler hende. Først og fremmest glæder hun sig til at formidle sine to fag.
”Jeg har en stor kærlighed til mine fag, og jeg har en kæmpe lyst til at vise eleverne, hvor fede de her fag kan være.”
Men hun glæder sig lige så meget til at være sammen med eleverne og være med til at udvikle dem personligt. Hun kalder dansk og mediefag for vigtige dannelsesfag.
”Jeg vil gerne vise eleverne, hvordan fagene kan hjælpe dem med at forstå samfundet, verdenen og dem selv lidt bedre. Som usikker teenager kan det være rart at opleve, at der er stemmer i litteraturen og på film, der har det på samme måde som en selv,” siger Emilie Rademacher.
”Jeg kan tydeligt huske, hvordan det er at være 16 år. Det er fordelen ved, at jeg ikke er så gammel.”
Om Emilie Rademacher
- Født i 1999.
- Cand.mag. i dansk og film- og medievidenskab fra Københavns Universitet i 2025.
- Ansat på Herlev Gymnasium og HF i skoleåret 2025-2026.
- Vikar i dansk i to måneder på Herlev Gymnasium og HF i foråret 2025.
- Har i løbet af studiet blandt været i praktik på Solrød Gymnasium og Sukkertoppen Gymnasium.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode