Lærerne kæmper med relationsarbejdet

Eleverne skal ses, motiveres og holdes fast i undervisningen. Relationsarbejdet har nået et nyt niveau, lyder det fra forskere.

Det har længe fyldt. Men relationsarbejdet er nu nået et nyt niveau. Det vurderer flere forskere, som Gymnasieskolen har talt med. Og forklaringen skal blandt andet findes i en mere udfordrende elevgruppe.

Det oplever man på teoretisk pædagogikum i disse år, fortæller Anne Vibeke Vennerstrøm, der er uddannelseschef for teoretisk pædagogikum på Syddansk Universitet (SDU).

Her hører de fra lærerne, at det i nogle klasser kan være decideret svært overhovedet at komme til at undervise, fortæller hun.

“Det handler om at få eleverne til at indgå i den kontrakt, som det er at gå i skole og være en del af undervisningen på et gymnasium. Og det skal vi selvfølgelig hjælpe med at ruste lærerne til,” siger hun.

De øgede krav til lærernes relationsarbejde er også tydelige for Dorte Ågård, ph.d. og selvstændig konsulent, der med sin forskning har været med til at sætte den gode lærer-elev-relation på dagsordenen.

Lærerne møder en mere sammensat elevgruppe med større faglig spredning, flere elever med diagnoser eller psykiske og sociale udfordringer og nye problemer med koncentration og deltagelse, mener Dorte Ågård. Det har ændret kravene til gymnasielæreren grundlæggende.

“Nu bliver relationsarbejdet nogle steder omtalt som det allervigtigste for gymnasielæreren, også vigtigere end både faglighed og pædagogik. Sådan sagde man overhovedet ikke for 15 år siden,” siger hun.

Men udviklingen handler ikke kun om muligheden for at undervise, understreger Nana Vaaben, docent og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole. Hun mener, at det også er et spørgsmål om arbejdsmiljø.

Hun står bag rapporten Gymnasielærernes arbejdsliv under lup. Den beskriver, at gymnasielærerne tydeligt oplever, at elevgruppen har ændret sig: flere elever har brug for noget særligt, fagligt, socialt eller psykisk.

“Gymnasielærerne fortæller ret tydeligt, at de kan mærke en udvikling. De bruger mere krudt på unge, som har brug for noget særligt,” siger Nana Vaaben.

En rapport fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU viser, at mange pædagogikumkandidater oplever, at de bliver bedre til at få eleverne til at deltage i undervisningen, mens de er i pædagogikum.

Men rapporten peger også på, at kun 13 procent i høj eller meget høj grad oplever, at de bliver bedre til at tage svære samtaler med eleverne. For nye lærere kan svære samtaler for eksempel være karaktersamtalerne, fordi de her oplever at blive presset af eleverne.

Ifølge Anne Vibeke Vennerstrøm er arbejdet med klasseledelse og relationer især vigtigt for nye lærere, fordi meget af det, som erfarne lærere gør i klasserummet, er tavs erfaring.

“Den erfarne lærer ved ofte, hvordan man får ro, hvordan man skaber kontakt, og hvordan man kommer igennem med det, man gerne vil. Men hvis man ikke kan sætte ord på, hvad det faktisk er, der virker, bliver det usynligt for den nye lærer,” siger hun.