Når teksten slår knuder

“Hvad er hendes illokution?”

Anne A. Boysen kigger ud over eleverne i 1.o.

Klassen arbejder i øjeblikket med sproghandlinger i dansktimerne. De har lige lyttet til endnu et klip fra det berygtede Radio24syv-interview mellem journalist Iben Maria Zeuthen og skuespiller Ghita Nørby, der gik galt fra start af og er en af de mest omtalte mediehistorier i nyere tid.

Der er stille i klassen. Ingen af eleverne har tilsyneladende svaret. Hun kommer dem til undsætning:

”Skal vi lige gennemgå de tre fagbegreber, altså lokution, illokution og perlokution?”

At gå i dybden med fagbegreber og hjælpe eleverne ind i det sprog, de møder i fagtekster, er blevet kernen i hendes måde at være lærer på. Hun gør det, for at eleverne kan få det størst mulige udbytte af både undervisning og lektielæsning.

”Mange elever har svært ved at forstå fagbegreber og læse fagtekster. Det skal vi hjælpe dem med,” siger Anne A. Boysen, da modulet er slut.

Hun viser vej hen til lærerværelset og byder på en kop kaffe. Hendes kolleger er allerede i gang med frokosten. Vi er på HF og VUC Nordsjælland i Hillerød, hvor hun i to år har undervist i dansk og været ordblindelærer.

1.o er en af skolens særlige ordblindeklasser, men det er ikke kun ordblinde elever, der oplever, at de faglige tekster slår knuder, og forståelsen halter. Det gælder for en stor andel af nutidens gymnasieelever, påpeger Anne A. Boysen.

”Som gymnasielærer ser jeg først og fremmest mig selv som formidler af noget fagligt stof. Derfor er det min opgave at åbne sproget og teksterne op og invitere eleverne ind,” siger hun.

Simple greb
Gruppen af elever, der har svært ved selvstændigt at skabe mening i begreber og tekster, fik hun allerede øje på for 10 år siden. Dengang underviste hun i dansk og religion på Herlev Gymnasium og HF.

Siden er der kommet flere fagligt svage elever på landets gymnasier, og problemet er derfor kun vokset.

”Jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne hjælpe dem. Det gav mig en følelse af utilstrækkelighed,” husker Anne A. Boysen, der i en periode forlod gymnasieverdenen og efteruddannede sig til ordblindelærer.

Her gik det op for hende, at store dele af det, der ofte betegnes som ordblindevenlig undervisning, faktisk kan gavne alle elever – både svage og dygtige. Det har fået hende til at skrive bogen Få flere med, der er en praktisk guide til gymnasielærere og andre undervisere, der ønsker at styrke elevernes læseforståelse.

Med afsæt i den nyeste forskning på området og sin egen praksis beskriver hun i bogen, der udkom i foråret, en række konkrete undervisningssituationer og enkle didaktiske greb, der kan åbne teksterne for eleverne.

”Vi kan hjælpe mange flere elever ved at blive klar over, hvad der er svært for dem, og så arbejde helt eksplicit med det. Med små greb kan man nå langt,” siger Anne A. Boysen.

Fordi det handler om at styrke elevernes faglige udbytte, bør alle lærere – uanset fag – tage opgaven på sig, mener hun.

”Den ligger ikke kun hos dansklærerne. Skal eleverne blive dygtige til at læse og forstå tekster i kemi, er det også en opgave for kemilærerne.”

Hun tror, at alle gymnasielærere kender til den tavshed, der kan være i et klasselokale, når dagens lektie skal gennemgås. Og til den frustration, man let rammes af.

”Men måske handler det ikke altid om dovenskab. For hvordan skal eleverne kunne deltage, hvis de ikke har forstået teksten?”

Aktivér forforståelsen
Vil man styrke elevernes læsning og forståelse, er det ifølge Anne A. Boysen alfa og omega at aktivere deres forforståelse: Hvad ved de allerede om emnet, genren eller situationen i teksten, og hvilke forventninger har de til det, de skal læse?

”Der kan også være noget viden, eleverne er nødt til at have, for at teksten giver mening. Det er et typisk problem, at de mangler den viden, som teksten forventer af dem,” siger hun.

Der skal også arbejdes med elevernes ordforråd. Anne A. Boysen gennemgår altid svære ord og begreber og ord, der kræver en forståelse af konteksten.

”Nogle ord kan være så begrebstætte, at en ordbogsdefinition er for kondenseret til, at eleverne får noget ud af den,” siger hun.

Det handler ikke kun om, hvor mange ord eleverne kender, men også om, hvordan de kender dem. Et ord kan være genkendt, men ikke forstået i den kontekst, det bruges i. Ord som aftryk, stilk, spor, bølge og lag kan betyde noget helt forskelligt i henholdsvis naturvidenskab, samfundsfag og dansk, nævner Anne A. Boysen som eksempel.

Der er også før-faglige begreber som at ’diskutere’ og ’bestemme’, der har én betydning i vores hverdagssprog, men en anden betydning, når eleverne skal lave en diskuterende artikel i dansk og bestemme noget i matematik.

”Som faglærere tager vi for givet, at eleverne ved, hvad ordene betyder i vores fag. Men det gør de ikke,” siger Anne A. Boysen.

Inferenser og læseruter
Hun anbefaler også, at man arbejder med såkaldte mentale modeller. Skal eleverne for eksempel læse en tekst om tre forskellige styreformer i samfundsfag, så kan det hjælpe dem, hvis de inden har oprettet et skema eller en tidslinje, forklarer hun.

”Så kan de placere styreformerne, når de hører om dem. De kan se det for sig,” forklarer Anne A. Boysen.

”Det er utrolig vigtigt, at eleverne gør noget, mens de læser. Når de organiserer, strukturerer og bearbejder stoffet undervejs, så husker de det bedre.”

Hun taler også med eleverne om, hvad en tekst direkte siger, og hvad de selv må slutte sig til. På den måde træner hun elevernes evne til at lave inferenser: at læse mellem linjerne, forbinde oplysninger og bruge deres viden aktivt. Målet er, at eleverne ikke bare afkoder ordene, men får redskaber til at skabe mening, mens de læser.

Desuden tænker hun meget over, hvad der er lektier, og hvad der skal gennemgås i klassen. Og hvilket sprog hun selv taler i.

”Lektier skal i højere grad være træning af noget, man allerede har lært, og ikke en svær tekst,” siger Anne A. Boysen.

Hun anbefaler, at man læser mere sammen med eleverne i klassen, laver ’læseruter’ med spørgsmål undervejs i de tekster, de skal læse hjemme, og lærer dem, hvordan de kan bruge AI til at repetere fagbegreber.

”Ingen af grebene er dårlige for de dygtigste elever – de sænker ikke niveauet. For de dygtigste bliver det jo også sjovere at indgå i en dialog, hvis flere er med i den.”

Nogle vil nok stejle
Nogle gymnasielærere vil nok stejle, vurderer Anne A. Boysen, fordi de opfatter det, som om de nu også skal lære eleverne at læse.

Om Anne A. Boysen

Cand.public. fra Syddansk Universitet. Bachelor i religionsvidenskab og har suppleret op i dansk på Københavns Universitet.

Dansk- og ordblindelærer på HF & VUC Nordsjælland i Hillerød.

Har tidligere været lærer på Herlev Gymnasium og HF og undervist ordblinde børn, unge og voksne.

Holder oplæg og kurser om læsning og læseforståelse for lærere og forældre.

Er forfatter til bogen Få flere med.

”Men det er ikke min pointe. Vi skal ikke være læselærere. Men det er vores opgave at undervise i vores fags særlige sprog og kvalificere elevernes læsning, så de bedre forstår og husker det, de arbejder med,” siger hun.

Flere undersøgelser har vist, at de unges læsefærdigheder generelt er udfordret. Det samme er deres evne til fordybelse. I arbejdet med bogen stødte Anne A. Boysen på læseforsker Jesper Bremholm, der har analyseret den seneste PISA-undersøgelse, som måler 15-åriges læsekompetencer. Ifølge ham er det langt de færreste gymnasieelever, der har de faglige forudsætninger for at læse og forstå komplekse fagtekster.

Anne A. Boysen kalder det en ”systemisk udfordring”, at man på den ene side har en læseudfordret elevgruppe og på den anden side en række styredokumenter på de gymnasiale uddannelser, der forudsætter, at eleverne mestrer faglig læsning på et højt niveau. Men det bliver den enkelte lærer, der skal løse dilemmaet.

”Der er en forventning om, at eleverne kan noget, som de i virkeligheden ikke kan. Det skaber frustrationer hos den enkelte lærer og nederlag hos eleverne.”

Hun erkender, at det koster lidt ekstra tid at arbejde med læsning og fagtekster på den måde, hun anbefaler. Men hun kan ikke se noget alternativ.

”Det styrker elevernes forståelse, deltagelse og læring, men det betyder også noget for deres motivation og faglige trivsel,” siger Anne A. Boysen, der i foråret blev indstillet til Politikens Undervisningspris af flere af eleverne i 1.o.

”Hvis vi ikke hjælper dem i gymnasiet, sender vi dem jo videre som svage læsere til de videregående uddannelser,” påpeger hun.