Artikel
Den livslange ansættelse som gymnasielærer er under pres
Gymnasieskolenopslag2-banner

Den livslange ansættelse som gymnasielærer er under pres

Gymnasielærere identificerer sig ofte med deres arbejde. Men det kan være rettidig omhu at overveje sit arbejdsliv i et omskifteligt og presset arbejdsmarked.

Efter mange år med nærmest fuld beskæftigelse har deseneste år været en brat opvågnen for gymnasielærerne. Nedskæringerne under den tidligere regering kombineret med stigende pensionsalder og udsigt til et tiår med faldende ungdomsårgange har tvunget flere fra jobmarkedet og sendt følelser af usikkerhed gennem systemet.

Hvad gør man så? Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har forhandlet med skolernes ledelser i forsøget på at begrænse afskedigelserne; der er lavet fratrædelsesaftaler, og nogle er gået på pension lidt tidligere end planlagt for at skåne yngre kolleger. Men det er næppe nok – fremskrivningerne tyder som sagt på en række år, hvor der ikke ligefrem bliver jobfest i gymnasiet.

GL har iværksat et karriere- og kompetenceafklaringsprojekt for organisationens medlemmer.

Det nye projekt handler om mere end at få et nyt job. Erfaringerne begrænser sig her efter de første knap to måneder til tre velbesøgte fyraftensmøder og et lille dusin karrieresamtaler, men de involverede er begejstrede, fortæller GL-konsulent Sine Rønberg Hansen.

“Det er klart, at der er et tema omkring tryghed og utryghed i forhold til ansættelsen i fremtiden. Den store klump af deltagermassen befinder sig midt i arbejdslivet, og de medlemmer, der har været til karrieresamtale, er alle født i 70’erne og står ikke og mangler et job nu og her. Så hvad den beskæftigelsesmæssige del angår, kan man sige, at de både går med nogle overvejelser om resten af deres karriere og udviser rettidig omhu for deres arbejdsliv,” forklarer Sine Rønberg Hansen.

Kompetenceafklaringsdelen synes derimod at bibringe medlemmerne noget, de måske ikke var klar over, de kunne have behov for. Og får samtidig med afklaringen for den enkelte derfor den sideeffekt at fungere som et slags kollektivt forsøg på at “tale professionen op”.

“En af gymnasielærernes udfordringer i forhold til omverdenen er, at de aldrig rigtig bliver konfronteret med, hvad de i virkeligheden laver. Altså alt det, der ligger bag begrebet undervisning, og som er indlysende for dem selv. Det får mange til at ranke ryggen, når de sort på hvidt ser og får at vide, hvad de rent faktisk kan og har af kompetencer,” siger Sine Rønberg Hansen.

Ingen præcise tal
Det er svært at få præcise tal eller skråsikre udtalelser, når det handler om, hvor gymnasielærerne går hen, når de forlader et job i den gymnasiale sektor. 

Da giver det i langt de fleste tilfælde nemlig ikke længere mening at være medlem af GL, som således ikke kan se vedkommendes beskæftigelse i et ellers detaljeret medlemssystem. Ligeledes går der formentlig mange studerende og nyuddannede rundt med en drøm eller forestilling om at blive gymnasielærer, og hvis karriereveje man heller ikke kan vide så meget om, når de ikke bliver medlem af GL.

Dansk Magisterforening (DM) “overtager” ofte GL-medlemmer, der får job andre steder, ligesom DM også har en studentersektion og er det naturlige hjemsted for mange nyuddannede kandidater i en række af gymnasiets fag.

Også DM kan kun pege på nogle generelle tendenser hos både tidligere og måske kommende gymnasielærere. Det er svært at sige noget skråsikkert.

Hos magistrene stifter de bekendtskab med langt flere, der gerne vil være gymnasielærer end nogle, som har været det. Ligesom GL og Magistrenes A-kasse oplever DM mange, der først og fremmest ser på undervisningssektoren i form af professionshøjskoler og universiteter.

“Det afhænger selvfølgelig af fag, erfaringer etc. Der er dog ingen tvivl om, at en stor del også orienterer sig ud i konsulentbranchen – det kan være alt muligt forskelligt, men for eksempel it, medier og kommunikation. Ellers er det typisk også et bredere område af kulturbranchen, hvor folk med eksempelvis dansk- eller historiebaggrund kan praktisere kurser, undervisning og facilitering,” lyder det fra chefkonsulent i DM Annette Schmidt Højby.

DM står for at lancere et nyt jobsøgningsværktøj, der kan gøre det lettere for jobsøgende at se bevægelserne på markedet, spore sig ind på jobmuligheder i forhold til fag, kompetencer og kvalifikationer og vise jobsøgningsmønstre for folk med samme uddannelse.

Hvad et digitalt værktøj til gengæld ikke kan sige så meget om, er de menneskelige faktorer. Personlighed, samarbejdsevne, omstillingsevne, kreativitet, innovation, følelsesmæssig intelligens og så videre.

“Arbejdsgivere kigger efter andet end dit fag. Det er værd at huske på. For dem handler det ikke kun om at kunne analysere problemer, men i høj grad også om at kunne løse dem,” påpeger Annette Schmidt Højby.

Søg bredt
Annette Højby Schmidt tror på, at der er muligheder på jobmarkedet for ledige gymnasielærere, hvis de vil orientere sig bredt.

“Gymnasielærere har indsigt i unge mennesker og processerne omkring dem. Er der noget, for eksempel kommunerne kæmper med, er det de unge,” siger hun.

Hun mener imidlertid, det er vigtigt at forberede ansøgere bedre på det arbejdsmarked, de skal ud på. For eksempel ved at give dem forretnings- og kundeforståelse gennem kurser, så de ikke kommer til at opleve et kompetencegab.

Hvis man ser på såkaldte megatrends for fremtidens arbejdsmarked, peger Annette Højby Schmidt på yderligere den udfordring, at 8 ud af 10 ønsker en fastansættelse. Men projektansættelser og deltidsansættelser er fremtiden. Det ses tydeligt i andre lande og kommer fra det private arbejdsmarked, hvor det bruges som omkostningsstyring i den globale konkurrence. Det er ikke noget, vi traditionelt i Danmark er begejstrede for – og da slet ikke i fagforeningsverdenen. Men unge i dag har generelt en anden livsindstilling end de etablerede generationer, mener chefkonsulenten.

“De er ikke så optagede af løn. Det handler for eksempel mere om klima og frihed.”

Også kundechef Kenneth Petersen i MP Pension har bemærket et stigende antal projektansættelser, også i det offentlige.

“Der har været meget snak om prækariat og daglejertilværelse. Vi kommer i det hele taget til at se et anderledes arbejdsmarked fremover, hvor folk ikke sidder som fuldmægtige hele livet og venter på fortjenstmedaljen. Mit bedste råd til de unge er at lave lidt langtidsplanlægning og hele tiden have en plan B,” siger han.

GL har siden februar 2016 

haft 547 medlemmer, der enten var helt eller delvist ledige eller varslet opsagt, igennem et forløb med henblik på at få dem videre på arbejdsmarkedet.

  • 86 af disse har i dag status som fastansat – i varierende grad. Tallet dækker imidlertid over, at 49 af dem står registreret på samme skole, som da de blev opsagt. Det vil sige, at de formentlig er i deres opsigelsesperiode.
  • 103 er vikaransatte med varierende ansættelsesgrad.
  • 164 er udmeldt. Det betyder efter alt at dømme, at de enten har fundet andet erhverv (og dermed har skiftet fagforening, for eksempel til DM) eller er gået på pension.
  • 178 er ledige.
  • Resten er på orlov uden løn (for eksempel på jordomsejling eller udlandsophold på grund af partners job), læser sidefag for egen regning eller er på barselsorlov.

Tema om arbejdslivets veje

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater