AI kan hjælpe eleverne – men kan den også gøre dem dummere?

Om Thomas Telving

Tech-analytiker med speciale i kunstig intelligens, både inden for etik og anvendelse.

Cand.mag. i filosofi og statskundskab fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet.

Har mere end 20 års erfaring som kommunikationschef, pressechef, redaktør og rådgiver.

Har skrevet flere bøger og adskillige artikler om etik, filosofi og kunstig intelligens. Hans seneste bog 10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens er skrevet specifikt til gymnasieelever.

Holder foredrag, kurser og workshops om AI blandt andet for lærere på ungdomsuddannelser.

Kunstig intelligens bliver hele tiden bedre til at løse de opgaver, den får stillet. AI-programmer som ChatGPT, Copilot og Suno kan assistere os med alt fra musik- og billedgenerering til essayskrivning og oversættelse af alverdens sprog. For hver ny version bliver værktøjerne mere brugervenlige, mere integrerede i vores hverdag og sværere at komme uden om – også i klasselokalerne på landets gymnasier.

Men tænkende maskiner skaber tankeløse mennesker, lyder advarslen fra tech-analytiker Thomas Telving.

“Sproget er tænkningens vigtigste redskab. Når vi overlader det til chatbots at formulere svarene på vores problemer, svækkes vores sprog og dermed også vores evne til at tænke,” siger han.

Det sætter landets gymnasielærere på en helt ny opgave og ændrer lærerrollen markant.

“Mange lærere oplever, at en stor del af deres arbejde i dag består i at være ’snydedetektorer’. Lærerne skal bedømme eleverne retfærdigt, og samtidig skal de forsøge at gennemskue, om en opgave er elevens egen, eller om den er skrevet af en AI-chatbot,” siger Thomas Telving.

En ændring, tilføjer han, som putter eleverne under konstant mistanke, hvilket hverken er rart for lærerne eller eleverne.

Nogle fag er under særligt pres
AI’s indtog i undervisningen presser alle fag, men måske i særlig høj grad samfundsfag, humaniora og sprogfagene, påpeger Thomas Telving.

Engelsk, tysk, fransk og de øvrige fremmedsprog handler ikke kun om, at eleverne skal kunne bøje verber, læse litteratur på originalsproget og huske nok gloser til at klare næste test eller eksamen. Det handler også om at kunne aflæse og forstå andre menneskers værdier, kultur og historie gennem deres måde at udtrykke sig på.

”Når vi reducerer sprog til noget, en maskine kan klare for os, så risikerer vi også at reducere vores egen forståelse af mennesker, der lever under andre forudsætninger, i andre kulturer og andre steder i verden,” siger Thomas Telving.

Samtidig peger han på, at oversættelser aldrig sker en til en. Ord og udtryk er bundet til deres kulturelle og historiske ophav, og det får konsekvenser, når elever i stigende grad overlader oversættelse til AI.

“AI giver os pæne og korrekte tekster – men uden sjæl, uden menneskelig stemme. Den giver os ordene, men den hjælper os ikke med at forstå dem,” siger han

Vænner vi os som samfund til, at sproget bare er noget, vi får leveret af en chatbot, så flytter vi langsomt både tænkningen og læringen væk fra den enkelte. Konklusionen bør ikke være, at sprogfagene skal afvikles i gymnasiet, understreger han. Men fagene er nødt til at blive skarpere på, hvad de kan, som teknologien ikke kan.

“Sprogfagene må spørge sig selv, hvad deres berettigelse er,” siger han og fortsætter:

“Som samfund er vi nødt til at tage en diskussion om, hvorvidt det fortsat er vigtigt, at mennesker selv kan tale, forstå og tolke andre sprog – og om der mon ikke går noget vigtigt tabt, hvis sprogfagene i fremtiden for eksempel primært skal fokusere på kulturforståelse.”

AI som assistent
Selv er Thomas Telving langtfra teknologi-skeptiker. Han er storforbruger af AI-værktøjer, og han bruger dem både direkte i sit eget arbejde samt rejser rundt og holder foredrag og kurser om kunstig intelligens. Han er ofte ude på landets gymnasier for at tale med både elever og lærere om kunstig intelligens.

“Det vigtigste er at sige, at det ikke er et for eller imod AI – det er et ‘hvordan’,” siger han.

Han mener, der ligger et stort potentiale i at bruge AI som et læringsværktøj frem for et produktionsværktøj, men det kræver en ændret praksis i klasselokalet.

Lærerne skal få eleverne til at indse, at AI skal være en assistent eller mentor, anbefaler han.

“ChatGPT skal ikke lave elevernes opgaver for dem. Eleverne skal vende det om, så de bruger ChatGPT til at evaluere og forbedre det, de har lavet, i stedet for at lade ChatGPT lave arbejdet og så selv evaluere og redigere i outputtet,” siger han.

Pointen er i praksis enkel: Skriv opgaven selv – og brug først AI bagefter til at få forslag til forbedringer, alternative formuleringer eller ideer til, hvad der kan uddybes og forbedres. På den måde kan teknologien faktisk være med til at løfte elevernes skriftlige niveau, uden at selve læringsprocessen bliver udliciteret.

Problemet er dog, at det ofte er fristelsen og tidsnøden, der får eleverne til i sidste øjeblik at søge til ’chatten’.

“Det hjælper selvfølgelig ikke, når du sidder tirsdag aften og skal aflevere dagen efter, og du ikke har fået lavet noget. Så er du presset, og så tager du teknologien til hjælp. Men det skal være krise-mode, at man gør det – ikke ens automatreaktion – for man lærer jo ikke noget af det,” siger Thomas Telving.

Han henviser blandt andet til et studie fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA. Her blev studerende inddelt i grupper, hvor nogle skulle skrive uden hjælpemidler, mens andre havde lov til at bruge generativ AI.

“De, der brugte ChatGPT, følte ikke det samme ejerskab over teksten. De havde svært ved at huske, hvad der stod, og svært ved at forklare, hvad det betød. Der er jo intet mærkeligt i, at man ikke kan forklare noget, man ikke selv har skrevet. Man mister simpelthen nogle vigtige kognitive kapaciteter ved at bruge AI på den måde,” fortæller han.

Ingen færdselsregler
Selvom Thomas Telving er optimist, når det kommer til teknologi, er han også kritisk over for det tempo, hvormed AI blev ‘sluppet løs’ i uddannelsessystemet. I Danmark har vi ifølge ham en tendens til at kaste os begejstret over nye digitale muligheder hurtigere end mange andre lande.

“I Danmark er vi ret gode til hurtigt at omfavne teknologi. Vi har set det med mobiltelefoner og sociale medier, og nu ser vi det også med generativ AI. Det er på mange måder positivt, at vi er åbne over for ny teknologi og udvikling, men i en undervisningskontekst medfører det også mange udfordringer,” siger han.

Problemerne opstår især, når teknologien bliver lanceret, før rammerne omkring den er blevet tænkt ordentligt igennem og fastsat.

“Forestil dig en verden uden biler – og så kommer der pludselig et megaselskab og sætter 100 millioner biler ned på jorden på én dag, uden at der er moderne veje, lyskryds og færdselsregler. Det var nogenlunde sådan, AI blev lanceret i uddannelsessektoren,” siger Thomas Telving.

Det har efterladt både lærere og elever i et teknologisk kaos, og skolerne har på rekordtid skullet omstille sig til en virkelighed, ingen var forberedte på, og hvor konsekvenserne stadig er ved at udfolde sig.

Skal lære at tænke
Ifølge Thomas Telving skal vi mennesker ikke lære at bruge AI – vi skal lære at tænke og så bruge AI. Han ser lærerne som helt centrale aktører i at udvikle en bæredygtig brug af AI i undervisningen.

“Som lærer bør man tale med sine elever om, hvad læring egentlig er. Når den samtale er på plads, kan man begynde at tale om generativ AI, og hvordan man bruger den i skolearbejdet på en måde, der samtidig bidrager til læringen,” siger han.

Det kan især være givende på ungdomsuddannelserne, hvor eleverne er gamle nok til at forstå og indgå i en dialog, påpeger Thomas Telving. Det kan samtidig give anledning til gode etiske og faglige samtaler om, hvad man vil med faget og teknologien.

Det er en stor opgave at lægge på lærernes skuldre, erkender han, og derfor opfordrer han til, at lærere og ledelse på den enkelte skole i fællesskab diskuterer, hvordan man vil bruge kunstig intelligens, så ingen lærere føler sig ladt alene med opgaven.

Lærerne er ikke truet
Trods AI’s voksende rolle skal lærerne ikke føle sig truet. De vil altid spille en helt afgørende rolle i elevernes læring, fastslår Thomas Telving. Det skyldes især to ting: tid og opmærksomhed.

“Elever har fortsat brug for at blive set, forstået og anerkendt af en lærer. Lærernes tid og opmærksomhed kan aldrig automatiseres,” siger han.

AI-chatbots kan godt simulere reel interesse i det menneske, de taler eller skriver med, men det er kun en simulation. De kan respondere med ’ægte svar’ ud fra sprogmodellens statistiske beregninger, men de har ingen bevidsthed, og de har ingen tid.

“Vi mennesker har bevidsthed, og vi har tid. Vores tid er begrænset, fordi vi ikke lever evigt, og derfor er hver time, som en lærer bruger på sine elever, tid, der ikke kommer igen,” siger Thomas Telving.

”Det er med til at gøre lærer-elev-relationen og undervisningen til noget fundamentalt andet, som ikke kan erstattes af dialog med en AI-chatbot, uanset hvor gode dens svar end måtte være.”