”AI kan aldrig erstatte personlig vejledning”

Kunstig intelligens (AI) kan fint bruges til at forbedre informationsværktøjer som Uddannelsesguiden (ug.dk). Det mener direktør for Studievalg Danmark Mathilde Tronegård.

Men hun advarer mod at bruge AI til at lave avancerede vejledningssystemer med personaliserede anbefalinger til uddannelsesvalg.

AI skal bruges i vejledningsindsatsen på den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, der skal slå dørene op i 2030. Det fremgår af aftalen om epx, som regeringen har indgået med SF og Dansk Folkeparti.

Læs: Ny reform indfører studievejledning med AI

Hvad det konkret kommer til at betyde i praksis, er endnu uklart.

”Jeg kan godt se, at man for eksempel kan bruge kunstig intelligens til at forbedre ug.dk, så de unges informationssøgning kan blive lettere og mere målrettet. Men det er afgørende, at informationen til de unge er korrekt, lødig og uvildig,” siger Mathilde Tronegård.

I dag er ug.dk det sted, hvor de fleste gymnasieelever søger viden om uddannelser. Det viser Studievalg Danmarks Studenterundersøgelse 2024.

”AI-forbedringer kan måske betyde, at vejlederne kan bruge mere tid til at tale med de unge om det, der er komplekst og vigtigt for dem, i stedet for at tale om faktuelle ting, som hvad adgangskravet er til en bestemt uddannelse, og hvad en stand by-plads er,” siger Mathilde Tronegård.

De unge bruger også ChatGPT og andre chatbots til at søge viden om videregående uddannelser, men ikke i så stort omfang endnu, viser undersøgelsen.

”Men det kan hurtigt ændre sig, så vi har også en opgave i at lære de unge digitale kompetencer, for eksempel at lave gode promts. Altså lære dem, hvordan de kan få AI til at give dem sparring og viden, som er nyttig og til at stole på.”

Ikke bekymret
Mathilde Tronegård ser til gengæld en række farer i at lave et decideret AI-vejledningssystem, der giver personaliserede anbefalinger til uddannelse. Det vil rejse en masse spørgsmål om blandt andet datasikkerhed og gennemsigtighed i algoritmerne.

”Her er der nogle etiske alarmklokker, der ringer,” siger direktøren for Studievalg Danmark.

Samme bekymring har to gymnasielærere:

Læs: AI i studievejledning: En kritisk analyse af Alex Ahrendtsens forslag

Desuden handler professionel studie- og karrierevejledning ikke om at dirigere de unge mod bestemte uddannelser, men om at hjælpe dem til at forstå sig selv, udforske verden og navigere i uddannelses- og jobjunglen, understreger Mathilde Tronegård.

Hun kan dog ikke forestille sig, at det er den vej, politikerne vil nedad. Selv den mest avancerede teknologi kan ikke erstatte det personlige element i vejledning, påpeger hun.

”Den klassiske studie- og karrierevejledning er virkningsfuld og givtig. Jeg er ikke bekymret for, at den bliver overflødig med kunstig intelligens’ indtog,” siger Mathilde Tronegård og uddyber:

”Kunstig intelligens kommer aldrig til at kunne erstatte det, eleverne får, når de sidder over for et levende menneske, eller når en vejleder står i klasserummet og arbejder med tvivl, refleksioner og udforskning af uddannelseslandskabet.”

Vil politikerne alligevel bevæge sig ned ad den vej, er professionelle menneskelige vejledere fortsat helt afgørende, fastslår hun.

”En AI-baseret løsning kan aldrig blive en erstatning. Den kan ikke opfange tonefald, kropssprog og hvornår eleven tøver,” understreger Mathilde Tronegård.

Epx-struktur stiller andre krav
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nedsatte inden påske den ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til indholdet på epx. Gruppen skal også se på, hvordan uddannelsesvejledningen – herunder brugen af AI – skal være på den nye uddannelse.

Ekspertgruppens anbefalinger skal efterfølgende drøftes af de politiske partier.

Karakterkravet til epx bliver 2, og elevgruppen bliver derfor bredere end på stx, hhx og htx, hvor adgangskravet bliver hævet til 6. Mathilde Tronegård tror dog ikke, at behovet for vejledning af den grund bliver større på den nye uddannelse.

”Elever med høje karakterer kan være lige så meget i tvivl om deres fremtid. Tvivl og behov for vejledning er alment,” siger hun.

Men selve strukturen på epx vil stille nogle andre krav til vejledningen, understreger hun. Eleverne skal tidligt finde ud af, om de vil være tømrer, lærer eller noget helt tredje og skal derfor træffe et valg i forhold til fag og niveauer, og om uddannelsen skal være to- eller treårig.

”Det er klart, at vi skal have designet vejledningsaktiviteterne, så de kommer til at passe med de valg, eleverne skal træffe. Man kan jo ikke drømme om noget, man ikke kender til.”

Del af hverdagen
Mathilde Tronegård håber og tror, at vejledning kommer til at fylde mere på epx, end den gør i dag på de gymnasiale uddannelser.

I dag står vejlederne fra Studievalg for kollektiv vejledning klassevis og til fælles arrangementer på landets gymnasier. En gymnasieelev vil typisk møde Studievalg fem gange i løbet af de tre år. Derudover har eleverne mulighed for at booke en individuel samtale med en vejleder.

I epx-aftalen står der i afsnittet om indhold og struktur, at ”både kollektiv og individuel vejledning vil være en del af hverdagen og undervisningen på epx”.

”Det er jeg vældig begejstret for. Vi glæder os rigtig meget til at arbejde med, hvordan vi kan gøre det i praksis, så et svært uddannelsesvalg kan blive lidt lettere for de unge. Det er en helt anden måde at arbejde med vejledning på end i dag, hvor vi i højere grad er gæster på gymnasierne,” siger Mathilde Tronegård.

Studievalg Danmark har inviteret vejledningsforskere, unge og andre uddannelsesaktører, blandt andre Gymnasieskolernes Lærerforening, til at komme med input til, hvordan man netop bedst kan få vejledning til at blive ”en del af hverdagen”. Anbefalingerne vil man give videre til ekspertgruppen og politikerne.

”Jeg håber, at vi kan få et tæt samarbejde med underviserne på epx og få lagt en systematisk plan for vejledningsindsatsen, så det bliver en god blanding af aktiviteter i undervisningen, personlige samtaler, kollektiv vejledning og besøg på forskellige uddannelser og virksomheder,” siger Mathilde Tronegård.