Åbent brev til Tesfaye: Skriftlige prøveformer skal omskrives

Kære Mattias Tesfaye

En gruppe elever har ikke afleveret deres skriftlige afleveringer, og de spørger, om de har fået afleveret, og jeg svarer, at det har de ikke. Fem minutter senere – vupti – der er en aflevering fra en af eleverne, jeg er ret sikker på, at det er en AI-generet aflevering som så mange andre, jeg har fået fra denne elev. Der er da også tydelige tegn på, at det er AI. Eleven kan perfekt engelsk og glemmer at citere fra kilderne, som der står påkrævet. Det virker jo meget nemt at fange elever i snyd, men hvad er så problemet?

Vi står hver dag med elever, som bedyrer deres uskyld med tårer i øjnene, og vi står med elever, som griner os lige op i ansigtet, at de har snydt os, og at vi ikke har været vågne ved havelågen og opdaget det.  Skolen jeg arbejder på bruger Exam-Cookie til termins- og generalprøver, og der bliver det også altid tydeligt, hvor mange der slet ikke kunne præstere det, som de forsøger at bilde os ind til hverdag. Jeg fangede et par stykker i at bruge AI-værktøjer til at skrive deres opgave, men fangede jeg alle? Nej, for der var også udfald på forbindelserne. Men vi kan da teste os ud af noget, men det er tidskrævende, og nu står vi over for sommerens eksaminer, og der kender vi ikke eleverne og har en ringe chance for at finde alle dem, der hopper over, hvor gærdet er lavest.

AI er kommet for at blive, og nogle mener, at det skal bruges som et hjælpemiddel, og det kan også være, at det er rigtigt, det vil jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg ønsker, at den skriftlige del bliver tidssvarende, herunder også prøveformen. Om det er en samlet karakter, i stedet for en særskilt skriftlig karakter, om nettet skal lukkes til prøverne, om prøven skal have en skriftlig del i hånden, eller hvad der end måtte være sagen, så bør vi adressere problemet. Jeg ved godt, at det tidligere var storesøster, der nedarvede afleveringer til en mindre søskende eller diverse studienetshjemmesider, der blev gjort brug af. Men hvis det blev gengivet i 1:1, så ville det i højere grad kunne opsnappes i plagiatmaskiner.  I dag er det besværliggjort af intelligente sprogmodeller, og vi vil så gerne følge med, men vi har behov for, at bekendtgørelserne også gør det.

Jeg har igen i år meldt mig som skriftlig censor, og jeg ser frem til arbejdet, som, jeg mener, er meget givende. Det er en god mulighed for at sikre, at elever i hele Danmark bliver vurderet efter de samme kriterier, og vi får hvert år mulighed for at sparre med andre dygtige undervisere, som også står over for nogle af de her udfordringer. Men jeg ville ønske, at prøveformerne matcher virkeligheden, så vi ikke står med bevisbyrden, som i nogle tilfælde er tungere at løfte end en vægtstang med tusind kilo. Så mit ønske er, saml en ekspertgruppe og find en løsning på problemet.

Med venlig hilsen

Camilla Lysbjerg Hansen