Flere skoler har endnu ikke retningslinjer for AI

Lærere savner retningslinjer for elevernes brug af AI på flere skoler, viser ny undersøgelse. Ekspert og sektoren er overraskede.

Flere lærere er stadig overladt til sig selv, når det handler om at opstille regler og rammer for elevernes brug af kunstig intelligens (AI).

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Gymnasieskolen, som 647 lærere har deltaget i.

Den gode nyhed er, at 53 procent af lærerne svarer, at der på deres skole er nedskrevne retningslinjer for elevernes brug af AI-værktøjer, mens 14 procent svarer, at retningslinjerne er under udarbejdelse.

Men det efterlader stadig en tredjedel af lærere, som enten ikke har retningslinjer eller svarer, at de ikke ved, om der er fælles retningslinjer på deres skole.

Har talt om AI i flere år
Professor og ph.d. Ane Qvortrup er lidt overrasket over, at det ikke er næsten alle lærere, som arbejder på skoler med fælles retningslinjer.

”Vi har efterhånden talt om AI i flere år. Set ud fra lærerperspektivet kan det betyde, at flere står i en usikker situation, og vi ved, at AI blandt andet kan påvirke relationen mellem lærer og elev negativt,” siger Ane Qvortrup, der er leder Center for gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet.

Hun mener, det er vigtigt, at der er tydelige retningslinjer for elevernes brug af AI på gymnasierne.

”Jeg taler ikke for, at der skal være en ensretning, men der bør være grundlæggende retningslinjer for brugen af AI, som lærere og elever kan forholde sig til, og som skaber mindre usikkerhed,” siger hun.

Tillidsfuld relation er truet
Ane Qvortrup peger på, at to ting, som er afgørende for god læring og undervisning, er en tillidsfuld relation lærer og elev i mellem, og at man kan arbejde med formativ feedback.

”Begge dele bliver truet af AI, og derfor er er det vigtigt, at både lærere og elever har nogle fælles rammer for brugen af AI i undervisningen og for skriftlige opgaver,” siger Ane Qvortrup, som står i spidsen for et stort forskningsprojekt om AI, der omfatter 10.000 gymnasieelever.

Læs: Ministeren har ventet på stor AI-undersøgelse: Nu kommer de første svar

Kollektiv autoritet
Forperson for GL – Gymnasielærerne Anders Frikke mener, det er særdeles vigtigt, at der er fælles retningslinjer for elevernes brug af AI ude på skolerne.

Han peger på, at der skal findes en fornuftig balance mellem metodefrihed og kollektiv autoritet, som han kalder det.

”Vi har brug for en stærk kollektiv autoritet i forhold til anvendelsen af skærme og anvendelsen af AI. Det er så stærk en teknologi, som stjæler opmærksomhed og udliciterer evnen til at tænke selv. Det skal ikke være overladt til den enkelte lærer at håndtere den udvikling over for eleverne,” siger Anders Frikke.

Fælles retningslinjer skal ikke detailstyre lærernes undervisning, og det er stadig vigtigt, at lærerne har metodefrihed, mener han.

”Men uden fælles retningslinjer og en kollektiv autoritet, vil metodefriheden være truet af amerikanske og kinesiske algoritmer,” siger Anders Frikke.

Ministeriet skal bakke op
Anders Frikke mener, at fælles retningslinjer på skolerne samtidig skal bakkes op på centralt niveau. For kort tid siden lancerede undervisningsminister Magnus Heunicke (S) en strakspakke om AI. Her bliver der blandt andet opfordret til, at eleverne skal lave flere opgaver på skolen under opsyn.

”Strakspakken er et eksempel på opbakning til skolerne fra centralt hold, men der er brug for mere. Vi skal også have diskussionen om, hvad gymnasiet skal kunne og være, og hvordan AI så kan bruges til at styrke den skole, vi vil have. Lige nu er det omvendt: AI dikterer, hvordan gymnasiet udvikler sig,” siger Anders Frikke.

Utydelige retningslinjer
Et flertal af skolerne har fælles retningslinjer for elevernes brug af AI på skolen, men 37 procent af lærerne i Gymnasieskolens undersøgelse svarer, at retningslinjerne er utydelige.

Undersøgelsen viser også, at næsten alle skolernes retningslinjer forholder sig til, hvordan eleverne må bruge AI til skriftlige opgaver, mens kun halvdelen forholder sig til brug af AI i undervisningen.

AI i klasserummet
Ane Qvortrup mener, det er naturligt, at skolerne har forholdt sig til brugen af AI og skriftlige opgaver, da det har fyldt meget i debatten. Men hun mener også, at det er vigtigt at sætte fælles retningslinjer for brugen af AI i undervisningen.

”Hvis eleverne bruger AI i undervisningen, kan det skabe usikkerhed og mistillid. Det samme gælder, hvis nogle elever bruger det i gruppearbejde, mens andre ikke gør,” siger hun.

Mistillid til karakterer
Fra hendes undersøgelse ved hun, at elever svarer, at det er forskelligt, hvordan lærere inddrager AI i undervisningen, og hvordan de forholder sig til elevernes brug af AI. Det er også et stort problem for elevernes tillid til lærerne og til karakterer, hvis de kan se, at deres klassekammerater kan bruge AI til at klare sig bedre i undervisningen og få bedre karakterer, mener Ane Qvortrup.

”Gode fælles retningslinjer handler også om at undgå usikkerhed blandt eleverne for, hvad de må og ikke må. Lige nu er eleverne meget usikre på, hvad de må. AI er en integreret del af Google og Microsoft, og det kan være svært at undgå at bruge AI,” siger hun.

Ane Qvortrup mener, at det også kan være forklaringen på, at forholdsvis mange lærere angiver, at de opfatter deres skoles retningslinjer for elevernes brug af AI for at være utydelige.

”AI udvikler sig lynhurtigt, og derfor kan det også være svært at sætte grænser for brugen af AI. Samtidig er der også stor forskel på lærernes kompetencer i brugen af AI, og det har nok også en betydning for, at nogle lærere kan opfatte retningslinjer som utydelige,” siger Ane Qvortrup.

Løbende diskussion om AI
Anders Frikke mener, at man ude på skolerne skal forholde sig til, at flere lærere opfatter skolens retningslinjer om AI for utydelige.

”Det er vigtigt, at brugen af AI bliver taget op i pædagogisk råd, og at ledelsen sætter sig selv i spil og inddrager lærerne i udformningen af retningslinjerne for brugen af AI, og at man løbende tager diskussionen,” siger han.

26 procent af lærerne svarer nej til, at lærerne har været inddraget i udformningen af retningslinjer for brugen af AI.

Overraskende
Forperson for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, er overrasket over, at der er lærere i undersøgelsen, som svarer, at der ikke er fælles retningslinjer for elevernes brug af AI på deres skole.

”Jeg ville tro, at alle gymnasier havde fælles retningslinjer. Det bør man have, og jeg vil opfordre til, at man får dem, hvis man ikke har dem,” siger Maja Bødtcher-Hansen, som forestiller sig, at langt de fleste skoler uden retningslinjer for elevers brug af AI er i gang med en proces for at få dem.

”Der er forskel på fag, men det er vigtigt, at en skole signalerer nogle overordnede rammer, som eleverne kan forholde sig til. Fælles retningslinjer, som lærerne har været med til at udarbejde, gør det også nemmere for lærerne at sætte rammer for brugen af AI over for eleverne,” siger hun.

Hun mener, det er meget naturligt, at flere skoler har retningslinjer for brug af AI til skriftlige opgaver end brugen af AI i undervisningen.

”Skriftlige opgaver, elever laver derhjemme uden kontrol, var i første omgang det vigtigste, vi skulle forholde os til i forhold til AI. Jeg tror, der er rigtig mange ude på skolerne, som nu taler om, hvordan vi forholder os til AI i undervisningen, og hvordan vi gør det tydeligt for eleverne, hvad de må og ikke må. Jeg er sikker på, at retningslinjer for brug af AI i undervisningen er på vej ude på skolerne,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Lederne: Skolerne er i gang
Hos Danske Erhvervsskoler- og -Gymnasier – Lederne er forperson Allan Kortnum glad for, at flertallet af lærerne svarer, at der er fælles retningslinjer om AI på deres skoler.

”Det er fornuftigt, at der er en fælles ramme om brugen af AI på skolen. Om det så er et stykke papir, hvor der står retningslinjer på eller noget andet, er ikke det afgørende. Men hvis man ikke har en fælles ramme for brugen af AI på skolen, vil jeg da opfordre til, at man får det,” siger han.

Han mener, det er naturligt, at skolernes retningslinjer i højere grad har fokus på den skriftlige dimension end på det mundtlige i undervisningssituationen.

”Den skriftlige dimension var der, hvor kunstig intelligens i første omgang havde størst betydning. Jeg tror, at der i anden fase kommer endnu mere fokus på at lave fælles rammer for brug af AI i undervisningen,” siger han og nævner som eksempel elever, der bruger AI på at svare på lærernes spørgsmål.

At 37 procent af lærerne mener, at retningslinjerne om AI på deres skole er utydelige, mener Allan Kortnum kan være svært at undgå.

”Når man laver retningslinjer om et område, er det altid en balance mellem at gøre dem meget detaljerede eller mere overordnede. Nogle foretrækker det ene og nogle foretrækker det andet,” siger han.