Marselisborg Gymnasiums bestyrelsesformand bekymret for lærerne 

Mange lærere på Marselisborg Gymnasium føler, at skolen ikke er et trygt sted at arbejde. Det erkender skolens bestyrelsesformand. Rektor skal i januar fremlægge en plan for, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres.

29 nuværende og tidligere lærere fra Marselisborg Gymnasium har fortalt om det dårlige arbejdsmiljø, der især skyldes rektor Kirsten Skovs hårde ledelsesstil. Lærerne fortæller blandt andet, at hun giver skideballer og reagerer voldsomt, hvis lærerne er uenige med ledelsen.

Men det er ikke det generelle billede, som bestyrelsesformand Erik Østergaard Jensen står med, efter at han og tre bestyrelsesmedlemmer har holdt samtaler med alle skolens lærere.

“Hypotesen om, at rektor har haft grænseoverskridende adfærd inden for det seneste år, holder ikke,” siger han til gymnasieskolen.dk.

Siden 2017 har det aarhusianske gymnasium kæmpet med dårligt arbejdsmiljø, det dokumenterer de seneste tre arbejdspladsvurderinger (APV). Mange lærere har følt, at vurderingerne ikke blev taget alvorligt af ledelsen og bestyrelsen. I desperation gik flere lærere derfor til medierne, og mange flere kolleger bakkede sidenhen op om beretningerne. Sidste måned igangsatte bestyrelsen en intern undersøgelse, hvor bestyrelsesmedlemmer talte med hver enkelt lærer om arbejdsmiljøet. Bestyrelsen består af to medarbejderrepræsentanter, to elever og tre udefrakommende medlemmer udover bestyrelsesformanden. Det fire udefrakommende medlemmer har stået for samtalerne.

Få eksempler på skældud
I sidste uge informerede bestyrelsesformanden lærerne om, at bestyrelsen har tillid til rektor. Han har nu sagt ja til at svare på spørgsmål om undersøgelsen. For efter informationsmødet mødtes gymnasieskolen.dk med et flertal af lærerne, der udtrykte overraskelse og frustration over bestyrelsesmedlemmernes konklusioner.

Hvad er det, I bestyrelsesmedlemmer har set, som undsiger de seneste apv’er?
“Vi gik ind i det her, fordi vi blev bedt om det, og fordi der var de her skriverier. Der har gennem det seneste år ikke været bragt væsentlige ting frem i arbejdsmiljøgruppen, samarbejdsudvalget eller bestyrelsen,“ siger Erik Østergaard Jensen.

Erik Østergaard Jensen

• Bestyrelsesformand for Marselisborg Gymnasium.
• Leder på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Når I drager de konklusioner, vil det så sige, at ingen lærere har fortalt jer, at rektor skælder ud og giver skideballer?
“Jo, nogle fortæller om det, men stort set ingen har oplevet det selv det seneste år. Der er kun en til to. Men mange fortæller, at det gør ondt på dem, når andre kolleger fortæller, hvordan de er blevet råbt ad. Og de fortællinger påvirker hele arbejdsmiljøet,” svarer bestyrelsesformanden.

Havde du forventet, at lærerne turde fortælle det til jer bestyrelsesmedlemmer, når de ikke tør stå frem af frygt for repressalier?
“Vi er gået ind i det her som eksterne bestyrelsesmedlemmer, og vi har forklaret lærerne, at det, de siger, ikke vil blive bragt videre, så jeg tror, at lærerne havde tillid til os. Min fornemmelse var, at lærerne var ærlige – både dem, der har et problem med rektor, og dem, der synes, at rektor gør det godt,” siger Erik Østergaard Jensen.

Mange lærere fortæller, at de har sagt kritiske ting om rektor og vicerektor til jer. Hvor er de kritiske tilbagemeldinger blevet af?
“Vi har givet nogle keywords videre til rektor, som hun skal arbejde videre med. Naturligvis ikke så detaljeret, at den enkelte lærer kan genkendes. Men det er da rigtigt, at der også har været kritik af rektor, men omvendt har vi også hørt positive ting om rektor. Jeg har talt med omkring 30 lærere, og ud af dem udtaler omkring 20 sig positivt om rektor,” fortæller Erik Østergaard Jensen.

Hvilke keywords har I givet rektor til at arbejde videre med?
“Der har været noget negativt om responstider – at tingene trækker ud, så det er da bestemt noget, hun skal kigge på. Og så er der nogle lærere, der fortæller, at der ikke er tilstrækkelig plads til kritik, og de har kritiseret den måde, rektor reagerer på kritik. Nogle mener også, at ledelsen har svært ved at indrømme fejl – hvis det er rigtigt, så skal ledelsen håndtere det på en anden måde. Der er også noget omkring opfølgning på administrative sager, og hvordan fordelingen af arbejdsopgaverne i ledelsen sker for at sikre, at ting, som er vigtige for lærerne, også bliver prioriteret,” svarer Erik Østergaard Jensen.

Ledere – ikke eksperter
De fire udefrakommende bestyrelsesmedlemmer er advokat Lotte Engsig-Karup Cederskjold, skoleleder Lotte Søndergaard, direktør for teknologivirksomhed Mai Louise Agerskov og Institutleder på Aarhus Universitet Erik Østergaard Jensen.

Hvilke forudsætninger har I fire bestyrelsesmedlemmer for at undersøge arbejdsmiljøet?
“Folk har udtalt til medierne, at der bliver råbt og skældt ud, og det har vi spurgt ind til. Vi har bedt lærerne fortælle, om de har oplevet konfrontationer med rektor inden for det seneste år. I forhold til forudsætningerne er vi ledere. Vi er ikke eksperter i arbejdsmiljø, men vi har erfaringer fra vores ledergerning, som vi kan holde op mod det, vi har hørt,” siger Erik Østergaard Jensen.

Men det er ret voldsomme ting som dårligt arbejdsmiljø, grænseoverskridende adfærd og mobning, I har skullet undersøge. Har I kompetencer til det?
“Det har lærerrepræsentanterne i bestyrelsen faktisk bedt os om,” siger Erik Østergaard Jensen.

I kunne have inddraget en ekstern konsulent, der er uddannet til at undersøge arbejdsmiljø.
“Men det blev vi ikke bedt om,” svarer bestyrelsesformanden.

Skal I gøre, hvad I bliver bedt om? Har I ikke et ansvar som bestyrelse?
“Vi skal gøre det, der er bedst,” svarer Erik Østergaard Jensen.

Mener I, at det bedste er, at bestyrelsen undersøger sig selv?
“Nej, vi undersøger ikke os selv, vi undersøger lærernes holdning, og hvad de har oplevet.”

Men lærerne oplever, at I er en del af ledelsen.
“Vi er bestyrelsen, den daglige ledelse er rektor,” siger Erik Østergaard Jensen.

Hvad siger du til, at lærerne siger, at I fralægger jer ansvaret og lægger det over på lærerne?
“Vi lægger ansvaret over på rektor,” siger Erik Østergaard Jensen.

Rektor og lærere skal tale sammen
En af anbefalingerne fra de fire bestyrelsesmedlemmer er, at rektor skal tage en samtale med hver enkelt lærer.

“Det anbefaler vi, fordi vi i vores samtaler med lærerne har fået megen viden og hørt mange nuancer, som vi ikke kan give videre, fordi lærerne så kan identificeres. Men rektor har brug for den viden til at komme videre,” forklarer bestyrelsesformanden.

Hvilken forventning har du til sådanne samtaler, når de vækker bekymring hos mange lærere? Nogle siger, at de får ondt i maven over samtalerne ligesom samtalerne med jer.
“Det er den eneste vej frem, at rektor og lærerne begynder at tale sammen,” fastslår Erik Østergaard Jensen.

Hvad siger du til, at flertallet af lærerne siger, at de ikke har tillid til rektor?
“Det er jo et samarbejde mellem rektor og lærerne. Man kan ikke bare sætte sig ned og sige, at man ikke har tillid til sin leder, at nu vil man ikke have den leder mere,” understreger Erik Østergaard Jensen.

Lærernes holdning er jo ikke grebet ud af den blå luft. Der har været tre kritiske APV’er, og en rektor, der blev overrasket over historierne om det dårlige arbejdsklima. Hun kunne endda ikke huske, at hun har råbt ad lærere.
“Det eneste, jeg kan fortælle dig, er, hvad vi har snakket med lærerne om, og det er det, vi tager udgangspunkt i,” siger Erik Østergaard Jensen.

Vil holde øje med arbejdsmiljøet
De fire bestyrelsesmedlemmer konkluderer desuden, at mange lærere ikke trives, og at en stor del af løsningen på et bedre arbejdsmiljø ligger på lærerværelset. Ifølge dem er lærerværelset delt op i tre grupper: En gruppe ser lærerværelset som velfungerende og inkluderende, men ser generelt et stort problem med ledelsen. En anden gruppe involverer sig så lidt som muligt og holder sig væk, da konflikten fylder meget. Og en tredje gruppe taler om mobning og om lærerværelset som et sted, hvor man ikke kan sige sin mening. Denne gruppe er generelt positiv over for ledelsen.“Min største bekymring er nok, at vi så et hårdt ramt lærerværelse, hvor folk har det skidt,” fortæller Erik Østergaard Jensen, der mener, at det er vigtigt at lærere og ledelse prøver at komme videre.

Lærerne har følt, at handleplaner fra tidligere APV’er blot er lagt i skuffen, uden at der er fulgt op og evalueret. Vil du følge op på, om arbejdsmiljøet forbedres?
“Ja, det er soleklart en bestyrelsesopgave, og jeg vil i høj grad  holde øje med arbejdsmiljøet. Nu har vi bedt rektor om at prøve at tænke sig om for så at fremlægge noget for lærerne i januar. Hvad hun ser af muligheder, kommer også til at afhænge af dialogen med lærerne om, hvad man kan gøre ved det. Vi prøvede jo også at spørge ind til det blandt lærerne, men der var meget få, der havde løsninger på det,” siger Erik Østergaard Jensen.

Kunne det ikke tænkes, at det er svært at løse med de nuværende kræfter? Problemerne har jo været der længe, og det har kørt galt lige så længe, uden at rektor har formået at løse dem?
“Nu har der jo været tilknyttet eksterne konsulenter tidligere, og jeg vil ikke sige, at der ikke skal tilknyttes flere konsulenter, hvis det er det, der skal til. Jeg mener helt klart, det største problem er, at mange lærere mistrives på lærerværelset. Nogle fordi de ikke har tillid til ledelsen, andre fordi konflikten fylder meget, og igen andre fordi de bliver mobbet eller ekskluderet. Nu afventer jeg en handleplan fra rektor på baggrund af de samtaler, hun har med lærerne, og denne plan skal efterfølgende diskuteres med lærerne,” understreger Erik Østergaard Jensen.

Sidste år fik Marselisborg Gymnasium foretaget en arbejdspladsvurdering. Ligesom de foregående to APV’er dokumenterede den et meget kritisk arbejdsmiljø. Især ved punkter om ledelsens kvalitet, støtte, retfærdighed, opgavefordeling og lærernes arbejdsbelastning var der meget kritiske vurderinger fra lærerne. De beskrev også en frygt for ledelsen.

Lærerne fremhævede “gode fagkolleger, tryghed i kollegaskabet, kollegialt sammenhold og arbejdet med eleverne,” som det mest positive i deres arbejdsliv.