Mod OK21 – ønske om større åbenhed om opgaveplanlægningen

Nikolaj Melander fra Øregård Gymnasium har for nylig begået et meget relevant indlæg om lokalaftaler, tidsregistrering, åbenhed og arbejdsmiljø.

Der er mange grunde til, at åbenhed om og indflydelse på planlægningen var blandt GLs vigtige overenskomstkrav. Vi ved fra GL-undersøgelser og medlemsmøder, hvordan manglende åbenhed og medindflydelse er et stort problem på en række skoler, hvordan medlemmer ikke indberetter merarbejde, og at manglende åbenhed spiller en rolle for den oplevede retfærdighed blandt medarbejderne og tilliden mellem medarbejdere og ledelse.

GL kan i de kommende år yde et vigtigt bidrag ved at finde de gode eksempler på skoler hvor lederne faktisk har valgt transparens og åbenhed i opgaveplanlægningen, og sikre, at de gode eksempler til stadighed udbredes til vores medlemmer. Det vil bidrage til, at den oplevede tåge af manglende åbenhed over vores sektor letter stadig mere.

På repræsentantskabsmødet i november 2017 var Moderniseringsstyrelsens direktør Poul Taankvist på besøg og i duel med Flemming Vinther. I debatten udtalte Taankvist, at man i Moderniseringsstyrelsens skam respekterer den danske model og i øvrigt ikke har nogle ønsker om at blande sig i, hvordan parterne på det lokale niveau får tingene til at fungere.

Liste 2s Asger Wille stillede på den baggrund fra salen Taankvist spørgsmålet, om dette var udtryk for en ny hands off praksis, som man dermed ville lægge for dagen – så man faktisk respekterer parternes ret til på det lokale niveau at tingene til at fungere inden for rammerne af de centrale aftaler. Efter OK13 sendte Moderniseringsstyrelsen nemlig en skrivelse til rektorerne, hvor man betydede dem vigtigheden af, man ikke indgik lokale aftaler og dermed indskrænkede ledelsesrummet (som man lige havde fået ved OK13). Rektorer som alligevel indgik aftaler blev efterfølgende inviteret til samtale.

Til sidst nåede Moderniseringsstyrelsens direktør – efter lidt indledende forbehold for, at han jo ikke selv deltog i processen med OK13 – så alligevel frem til at svare Asger Wille, at han anså skrivelsen til rektorerne som en hel naturlig fremfærd. (For en præcis gengivelse se link til Willes og Keplers fælles debatindlæg)

Vi fik ved OK18 ikke organisationsforhandlinger, hvor GLs krav til bl.a. arbejdstiden ellers ville være blevet forhandlet (og ikke kun præsenteret). Men november sidste år er forhåbentlig længe siden. Man kan håbe, at Moderniseringsstyrelsen efter OK18 har forstået udsagnet ”nok er nok” og at den noget ensidige og aggressive fremfærd i årene før 2018 vil være justeret, så man ude på skolerne uden videre kan indgå aftaler, hvis det lokale synspunkt er, at medarbejdere og ledelse sammen på den måde kan skabe den bedste skole.

De forskellige skolers ”rejse” efter OK13 synes at være endt forskellige steder, og jeg synes, det er vigtig opgave for GL i de kommende år at få stadigt større offentligt kendskab til de gode eksempler – for eksempel også steder, hvor man måske greb OK13 an på én måde først men siden fandt ud af, at instrukserne i ’13 ikke nødvendigvis skabte de bedste forudsætninger for den bedste skole.

Her har det været og vil være væsentligt, at rektorer har lyst til at fortælle om justeringer af ledelsespraksis i retning af større åbenhed og medarbejderindflydelse fx til vores fagforeningsblad Gymnasieskolen. Jeg vil her fremhæve rektor Anders Kloppenborg og TR Enrico Merker på Birkerød Gymnasium, hvor ledelsen ifølge rektor gav den ”fuld banjo” efter ’13 – men havde viljen og modet til at ændre spor og indlede en forandringsproces – blandt andet med åbenhed om planlægningstal (og andet).

GL afholdt en uhyre vigtig workshop med Kloppenborg og Merker på seneste TR-kursus i marts 2018, hvor de to beskrev bevæggrundene for sporskiftet i Birkerød og den efterfølgende proces. ”Jeg blev overrasket over, hvor vigtigt det var for medarbejderne at kunne se hinandens tal”, sagde Kloppenborg blandt andet i sit oplæg.

Det er vigtigt fremover at få sådanne historier efter OK13 frem til både tillidsrepræsentanter og ALLE GLs medlemmer. Derfor er Gymnasieskolens dækning af skoler, hvor man har fået det til at fungere, vigtig. En GL-undersøgelse viser, at antallet af skoler, hvor man nu opererer med åbenhed om f.eks. planlægningstal for opgaverne, trods alt er stigende.

Det er vejen frem i de kommende år, og jo mere kendskab alle medlemmer får til, hvordan situationen er på andre skoler, des bedre. Det er sandt, at åbenhed om planlægning ikke ændrer de dystre økonomiske realiteter – men reduktion af forberedelsesfaktor vil trods alt forventeligt afføde en rimelig dialog om, hvorvidt de samme opgaver kan nås med den samme kvalitet for et reduceret timeestimat. Kun rektorer som vedgår, at nedskæringer medfører kvalitetstab, bidrager vel aktivt til, at byrden på den enkelte medarbejder lettes?

Vi fik ikke organisationsforhandlinger på arbejdstid i ’18 – men den endelige værdi af OK18 skal nok aflæses af den arbejdsgiveradfærd (bl.a. fra Moderniseringsstyrelsens side), som vi vil se i perioden frem mod ’21.

I den proces vil også KLs og Danmarks Lærerforenings forsøg på ”Ny start”-samarbejde efter overenskomstforhandlingerne forhåbentlig være til nytte for også vores sektor. Ved Danmarks Lærerforening netop afholdte kongres evaluerede man bl.a. forhandlingsforløbet i forbindelse med OK18 og drøftede de fremadrettede perspektiver. Hele kongressen blev livestreamet, og de forskellige synspunkter og overvejelser i forbindelse med denne evaluering og diskussion af OK18 kunne også være nyttig at inddrage i den nye hovedbestyrelses arbejde frem mod næste overenskomstforhandling.

GL spiller altså og bør spille en vigtig rolle ved at sikre, at kendskabet til de steder, hvor lederne kan se ideen i lokale aftaler hhv. transparens og åbenhed i opgaveplanlægningen, til stadighed udbredes til vores medlemmer – så tågen kan lette yderligere i vores sektor.

Søren Dahl
Kandidat til Hovedbestyrelsen for liste 2