”Alt er usikkert, når man ikke er fastansat”

Mikkel Ravn Gade er glad. Sådan rigtig glad.

For to måneder siden fik den 28-årige dansk- og samfundsfagslærer nemlig besked om, at han kunne blive fastansat på VUC Nordjylland. Her har han undervist siden januar i år – men som vikar.

”Jeg fik at vide, at de gerne ville fastansætte mig på fuld tid. Det blev jeg utrolig glad for. Jeg har været rigtig glad for at være her. Det er en fed arbejdsplads med søde og fagligt dygtige kolleger,” siger Mikkel Ravn Gade og tilføjer:

”Jeg blev også stolt. En fra ledelsen overværede en dag min undervisning, så det må jo betyde, at jeg har gjort det godt.”

Dermed kunne han vinke farvel til den usikkerhed, der følger med en midlertidig ansættelse.

”Alt er usikkert, når man ikke er fastansat. Det tænkte jeg meget over, da jeg sagde ja til vikariatet på seks måneder. Jeg tænkte også på, at det ville blive svært både at skulle skrive jobansøgninger og passe arbejdet. Men samtidig var jeg jo bare megaglad for overhovedet at have fået et arbejde,” fortæller han.  

Til eksamen hver dag
Mikkel Ravn Gade blev færdig som cand.mag. fra Aalborg Universitet i august sidste år. I løbet af studietiden var han blevet sikker på, at han ville være lærer, så da eksamensbeviset var i hus, sendte han en masse ansøgninger af sted til gymnasier og vuc’er.

”De fleste af dem var uopfordrede, som jeg selv tog ud med på skolerne, og så sagde jeg, at hvis de ikke kunne ansætte mig, ville jeg gerne i virksomhedspraktik hos dem,” fortæller Mikkel Ravn Gade.

Det kom han på Støvring Gymnasium. De otte ugers virksomhedspraktik blev dog kun til fire uger. Så fik han vikariatet på VUC Nordjylland.

Den første tid var svær. På trods af at han kunne søge råd og støtte hos to mentorer i form af erfarne kolleger – både til praktiske og undervisningsmæssige ting.

”Man bliver jo bare kastet ud i det. Jeg følte, at jeg skulle til eksamen hver dag. Jeg var rigtig glad for, at jeg havde prøvet at undervise lidt på Støvring Gymnasium, men det var hårdt alligevel. Og det er det stadig,” lyder det fra Mikkel Ravn Gade, der ikke mener, at han har arbejdet ekstra hårdt, fordi han har været vikar.    

”Det ville jeg have gjort under alle omstændigheder. Som ny lærer vil man gøre alt for at gøre et godt indtryk og vise, at man er dygtig. Både i forhold til eleverne, ledelsen og én selv,” siger han.

Påvirker undervisningen
Men at han var midlertidigt ansat har haft indflydelse på indholdet af hans undervisning, påpeger han.   

”Man tænker rigtig meget over, hvad man gør, og hvorfor man gør det, når man ikke er fastansat, men håber på at blive det. Ens undervisning bliver meget lige efter bogen, og man koncentrerer sig om det, man ved, at eleverne skal kunne. Jeg spurgte ofte mine mentorer og fulgte deres råd. Jeg prøvede hele tiden at gøre det, jeg troede, der blev forventet.”

”Nu, hvor jeg er fastansat, slapper jeg mere af. Det giver en ro. Nu tør jeg være lidt mere utraditionel i min undervisning. I dansk tænker jeg på at køre et forløb, hvor eleverne skal analysere raptekster. Det havde jeg næppe turdet gøre, hvis jeg ikke havde en fast stilling,” siger Mikkel Ravn Gade.  

Han synes selv, at han har gjort, hvad han kunne for at lære sine kolleger at kende. Også selvom han i den første tid ikke kunne vide, om han til sommer skulle sige farvel til dem igen. Men det er først nu, han er begyndt at sætte sig ind i de sociale aktiviteter, der er for lærerne på skolen.     

”Men det handler ikke om, at jeg nu er fastansat. Det er bare først nu, jeg begynder at få lidt tid og overskud til at være social. I mine to første måneder på skolen sov jeg stort set hele tiden, når jeg ikke arbejdede,” siger Mikkel Ravn Gade.     

Han kender flere lærere, der har prøvet at gå fra det ene vikariat til det andet. Derfor er han lykkelig for, at han selv kun skulle kæmpe med usikkerheden som ikke-­fastansat i to en halv måned.

”Det har været hårdt nok. Man ved jo ikke, om man er købt eller solgt.”

Som fastansat har Mikkel Ravn Gade krav på at komme i pædagogikum. Det skal han starte i til august 2015.