Artikel
Eksamensformen i historie og EVAs opfordring
No image

Eksamensformen i historie og EVAs opfordring

Eksamensformen i historie og EVAs opfordring

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Tak til Peder Jacob Ellehave Kragh for henvisning til EVAs evaluering af 24-timers-eksamen i historie fra 2009. Her kan man finde “flere lærere” som belæg for den vurdering, at 24-timers-eksamen ikke skulle være skævvridende for svage elever. Vi taler imidlertid om en mulig skævvridning som følge af social slagside, hvilket ikke nødvendigvis er det samme, og her kan vi fra undersøgelsen citere, at “Generelt fylder spørgsmålet om social skævvridning en del i forbindelse med vurderingerne af prøven med 24 timers forberedelse. I tabellen ovenfor er 42 procent af censorerne enige eller overvejende enige i at eksaminandernes præstationer ved prøven med 24 timers forberedelse bar præg af at de havde modtaget hjælp i forberedelsestiden”.

Det munder ud i, at EVA anbefaler: “At Undervisningsministeriet om et par år tager initiativ til en analyse af de nye prøveformer som reformen har introduceret. Analysen bør i særlig grad fokusere på om prøver med forberedelsestid uden for skolen har social slagside. (…) Det er oplagt at elever med en gymnasiefremmed baggrund ikke har samme adgang til hjælp i forberedelsestiden som elever der kommer fra hjem hvor forældrene har en længere videregående uddannelse”.

Kan foreningen formås til at tilslutte sig denne anbefaling?

Thorkil Jacobsen
Morten Sønderlund
Midtfyns Gymnasium

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater