Linda Nørgaard anbefaler

Fag: Græsk, latin, oldtidskundskab og engelsk

Arbejdssted: Øregård Gymnasium

Fortalt til: Malene Romme-Mølby

Twitter

“Jeg er ret glad for at bruge Twitter i undervisningen. Twitter er et godt sted at fortælle en historie eller til at være i kontakt med andre. Jeg har ofte brugt Twitter i forbindelse med læsning af en fortælling, for eksempel Odysseen, hvor jeg opretter en Twitter-profil til Odysseus. Mens vi læser fortællingen og bevæger os igennem eposset, beder jeg eleverne enkeltvis fra gang til gang om at lade, som om de er Odysseus på Twitter. Hvis han skulle tweete om sine oplevelser, hvad ville han så skrive? For hver læsning har vi dermed mellem 20-30 tweets, som vi starter eller slutter modulet med at drøfte. Det får eleverne meget sjov ud af.”  
Se et eksempel på det på denne Twitterprofil: @OdysseusHelt.

“En anden ting, som nogle elever betragter som lidt vild, er, at jeg nogle gange lader dem overtage min Twitter-profil og tweete fra den i 15 minutter som en del af et forløb, hvor de skal formidle noget bestemt. Det kan være en øvelse i frihed, eller hvordan man opfører sig online, og hvad man kan tillade sig. Nogle elever er ekstremt artige, mens andre overskrider grænser. Men det er helt fint, for jeg har sat rammerne op, og bagefter taler vi om det. Det kan for eksempel bruges i forbindelse med græsk og romersk filosofi, hvor vi taler om frihedsbegrebet.” 

Padlet

“Jeg bruger Padlet til mange ting, for eksempel når jeg beder eleverne om at lægge deres memes op. Fordelen ved Padlet er, at det er nemt at lægge ting op på, og det fungerer som en slags digital opslagstavle, som alle kan se. 

Jeg bruger også Padlet, hvis jeg sender mine elever på fotosafari, når jeg underviser dem i skulpturer og arkitektur. Eleverne bliver så sluppet fri i et modul for at tage billeder af eksempler på noget af det, vi har arbejdet med. Derefter lægger eleverne billederne på Padlet, og alle kan se dem, når vi til sidst drøfter dem i plenum.” 

Memes

“Indimellem sætter jeg eleverne til at lave memes, som er en særlig form for internetjoke baseret på et billede, som er gået viralt. Memes er gode, fordi det er en nem skabelon at sætte nyt indhold i. Lidt ligesom i gamle dage, hvor man fortalte Aarhushistorier, så kan man fortælle hvad som helst på samme form. Og eleverne kender til memes, men er ikke vant til at bruge dem fagligt. Pointen er, at man kun kan lave og forstå et godt meme, hvis man har sat sig ind i stoffet. Fagligt bruger jeg det meget til at afrunde et forløb med. Når eleverne ved nok om eksempelvis Odysseus eller Platon, kan de lave memes om det. Eleverne finder billeder på internettet, det kan være i meme-generators, eller de kan selv være kreative i Photoshop, og så sætter de en tekst på, for eksempel hvor Odysseus siger et eller andet. Eleverne er gode til at finde skæve fakta om emnet. De kan være rigtig sjove og nogle gange lidt grove. De hygger sig med det, selvom det stadig er meget fagligt, for det kræver, at de har fulgt med. Det er en hyggeligt måde at grine sammen om noget fagligt på, samtidig med at jeg som lærer kan se, hvad de lært, for man kan kun lave sjov med ting, hvis man har en del viden om det.”