Ungdommen fortjener håb – ikke dommedag

Indimellem kan man godt fristes til at undre sig over, hvor det opløftende og motiverende findes i en periode, hvor magthavere maler mareridtsscenarier med løs hånd, på trods af at tro på samfundet og sammenhold er efterspurgte værdier.

I en tid, hvor frygt har de bedste vækstbetingelser i offentligheden, og hvor uorden, uretfærdighed og mistrivsel er fremtrædende størrelser i verdenen, er det vigtigt også at italesætte en mere opbyggelig fortælling. Netop denne ambition er bag nedenstående fire opfordringer til ungdommen. De fire opfordringer er samtidigt et modsvar til nogle af de forhold, jeg som gymnasielærer særligt oplever, der kan fylde unge mennesker med mismod og afmagt.

Nogle vil måske hævde, at opfordringerne bærer præg af naivitet, men jeg mener netop, at naivitet og til tider (jubel)optimisme er fænomener, der typisk forbindes med ungdomsmod og ungdommelig livskraft. Det er begge egenskaber, der står i skyggen i et samfund, hvor frygt og dystopiske udsigter kan underminere ambition og virkelyst. Hvis alt fremstår sort, kan man ikke undre sig over, at det indimellem kan være nemmere at trække følehornene ind og kravle tilbage i eget sneglehus snarere end at vende sig mod omverden og se sidemakkeren i øjnene.

Du er ikke dine karakterer eller dine følelser
Husk på, at følelser ikke varer for evigt, og det samme gælder skuffelsen ved en utilfredsstillende karakter. Det er fuldstændigt normalt at føle sig angst, usikker og trist, men fælles for disse og alle andre følelser er, at de ikke varer evigt. Følelserne er finurlige og kan ændre sig, som vinden blæser, så hvis du føler dig fanget i et spind af triste følelser og katastrofetanker, vil også det stadie forsvinde igen som skyer, der driver væk på himlen eller tog, der forlader en perron. Det ene øjeblik kan du fyldes af en uforklarlig følelse af glæde og lykke, som kort tid efter kan afløses af grublerier og angst. Dette er ikke et farligt fænomen, men blot et udtryk for, at følelser er omskiftelige. Dine følelser behøver ikke at være definerende for, hvem du er som menneske, for alle mærker alle følelser udspille sig i større eller mindre grad. Det samme gælder dine karakterer. Det er fuldstændigt normalt at være bedre til bestemte fag sammenlignet med andre fag, og enhver har forskellige udgangspunkter både for at lære og udvikle sig ift. de enkelte fag, men også i forhold til karakterer. For din klassekammerat kan det fx være en succes at stige fra 4 til 7 i dansk, alt imens du får 10 i dansk, men håber inderligt på at bestå naturgeografi.

Du er ikke din karakter, ligesom at du ikke er den følelse, der aktuelt fylder hos dig i nuet. Du skal nok finde en vej frem mod det, du vil, og det, der giver mening for dig. Men hvis du lader en standpunktskarakter bringe dig fuldstændigt ud af kurs, bør du forsøge af bryde med ”nuets tyranni”, og se ethvert resultat som et udtryk for en længere proces og ikke en endelig og definerende dom.

Tænke mindre over, hvad andre tænker
Kernen her er at forstå, hvor ubetydelig de tanker, der fylder meget dit eget hoved, oftest er for andre. I virkeligheden har de fleste andre mennesker deres at kæmpe med og bemærker derfor slet ikke, om du er for meget, taler for højt, griner, nyser på en speciel måde, er for stille, har spist for meget hvidløg af gårsdagens tzatziki eller kommer til at gnaske æblet i madpakken for højt.

De fleste unge er nemlig selv optagede af de samme tanker og dermed lige så opmærksomme på sig selv, som du er. Derfor kan du forstille dig, at de slet ikke har overskud til at forholde sig til de små detaljer ved dig, som du frygter, at de er opmærksomme på.

Selvom det kan virke til og se anderledes ud på overfladen, vil langt de fleste unge mennesker det samme – nemlig at føle accept og samhørighed med et større eller mindre fællesskab, og det er netop den tanke, der ligger de allerfleste unge mest på sinde.

Tænk derfor gerne mindre på de små detaljer ved dig selv, da de helt sikkert fylder mere i hovedet på dig end på andre. Hvis du kan gøre det, vil du måske opleve en lyst og energi, der kan bruges til meningsfulde aktiviteter, der i sidste ende vil gøre dig langt mere glad end at gruble over måden, andre ser dig på.

Livet findes ikke på Instagram
Alt det, du ser på skærmen, afspejler sjældent det fulde billede. Når du scroller gennem sociale medier, kan du godt sidde med en følelse af at være bagud og utilstrækkelig. Typisk kan man komme til at opfatte det, som om at alt, der er på skærmen, er alt, der er, men det er vigtigt at huske på. at dette langt fra er tilfældet. Selvom det virker til, at nogle influencere en gang imellem viser udsnit af virkeligheden, er det vigtigt at vide, at det ikke er muligt at vise alt, hvad der udgør livet. Selv opslag, der virker mere uperfekte, er blot en lille del af et stort billede og vigtigere endnu en del af den fortælling, den enkelte influencer ønsker at kommunikere til dig.

Ligegyldigt hvad du tror og føler, er alt, du ser på telefonskærmen, ikke alt det, der er. Verden og livet er langt mere kompliceret og nuanceret, og det er typisk denne kompleksitet, og de allervigtigste nuancer, der ikke belyses tilstrækkeligt i kampen om din opmærksomhed.

De influencere, hvis liv synes at være perfekte, oplever helt sikkert også den tvivl, den tomhed, den usikkerhed og den angst, der indimellem kendetegner menneskets eksistens. Netop denne proces giver de sociale medier sjældent et troværdigt indblik i. Det et vigtigt konstant at minde sig herom, da det indtryk, de sociale medier giver, godt kan narre dig ved at præsentere en opfattelse af livet, der ikke harmonerer med virkeligheden, som er umulig at konkurrere med. At bevare denne kritiske bevidsthed kræver mod og standhaftighed, der vil udstyre dig med en selvværdsopbyggende fornemmelse af selvstændighed.

Du bærer ikke verdens tyngde alene
I denne tid banker mange alvorlige internationale og lokale samfundsproblemer på. Fælles for dem alle er, at det ikke er dit særlige ansvar som ene menneske at løse dem.

Gør du dig umage med noget, skal det nok skabe værdi i det større fællesskab. Denne umage kan også bare være små greb. Tænk på, at små handlinger kan være dit indledende bidrag til det større fællesskab, der sammen tegner fremtiden. Det kan også bare være at sortere dit skrald på gymnasiet eller arbejdspladsen og ikke bare smide det omkring dig på borde og gulve. Derigennem viser du respekt for det større fællesskab. Fokuser på, hvad du selv kan gøre, og påtag dig ikke et individuelt ansvar, der kan føre til tanker, der fanger dig i stilstand og tristhed. Kig i stedet imod, hvad du konkret kan gøre noget ved, uanset det er at forbedre en karakter, du er utilfreds med, ringe til dine bedsteforældre, få et job, der bidrager til fællesskabet, bliv aktiv i en organisation eller måske spørge din klassekammerat, om der er noget, du skal hjælpe med. Vigtigst af alt er, at du ikke skal fokusere så meget på dig selv, så du fanges i et tankespind, der handlingslammer, fordi du kan mærke, at det globale pres flytter ind på dit værelse. Håndteringen af de store udfordringer, er aldrig dit ansvar alene. Det gælder om at finde fred i forhold til det, du ikke kan handle på selv, og tænke på de små forskelle, som du kan gøre for andre. Små handlinger, der er værdifulde i det kolossale tandhjul, der udgør vores fælles samfund.