Uigennemsigtighed skaber usikkerhed

Jeg har rettet stile i snart 13 år, men kan stadig blive usikker på en karakter. Det er jeg ikke den eneste, der til tider bliver. På bl.a. ”Ideudvikling for danskundervisere ”på Facebook debatteres der hyppigt vedr. elevformuleringer og opgavekrav, og her er det tydeligt, at vi lærere kan være meget uenige i vores iagttagelser.

På det seneste har jeg to gange oplevet, at en stil, grundet tvivl om bedømmelseskriterierne, er blevet bedømt fra alt mellem 4-10 af op til fire forskellige lærere. I den ene stil lå to lærere på karakteren 4, en på karakteren 10 og jeg på karakteren 7. I den anden stil lå en lærer på 4-7, en anden på karakteren 7-10 og jeg igen på karakten 7. Det skal siges, at der har været tale om to stile i to forskellige genrer (sagprosa og kronik). Det, jeg bemærker, er, at vi hver især vægter og fortolker noget forskelligt ud fra ”Vejledningen” til eleverne. Her står der fx vedr. genren ”analyse, vurdering og diskussion”:

”I en analyse, vurdering og diskussion skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber. 
I analysen skal du analysere tekstens argumentation og retorik, herunder brugen af sproglige virkemidler. Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation. Analysen skal munde ud i en vurdering af, hvor nuanceret og relevant tekstens samlede argumentation er.
I diskussionen skal du undersøge forskellige synspunkter på det emne, tekst X behandler. Diskussionen skal inddrage og videreudvikle tekst Xs centrale synspunkter og holde dem op imod egne og udvalgte synspunkter fra den eller de selvvalgte tekster. De inddragede synspunkter skal således bidrage til at nuancere diskussionen.”

Det er mange informationer, som ikke er lige lette for hverken elever eller lærere at gennemskue. Fx leder det op til følgende spørgsmål: Er det ok, at eleven analyserer og vurderer på samme tid? Betyder ordet ”munde ud i ”, at vurderingen først skal komme, når eleven er færdig med sin analyse? Er vi i bund og grund ligeglade- bare begge dele finder sted? Her var vi ikke helt enige i lærergruppen, for når man analyserer forholder man sig objektivt, mens en vurdering umiddelbart er mere subjektiv; derfor kan eleven kort sagt hurtigt komme på glatis.

Derudover mener jeg punktet ”vurdering” i sig selv er noget uklart og kan tolkes meget forskelligt. I formuleringen er fokus umiddelbart kun sat på ”tekstens samlede argumentation”, men fra både Ideudvikling fra danskundervisere og diverse snakke med kollegaer ved jeg, at flere lærere på dette punkt forventer mere uddybning, bl.a.  vedr. kildetroværdighed, hvordan teksten lever op til eller ikke lever op til fx Ciceros pentagram samt gerne konkrete forslag til tekstforbedringer.

Ud fra de besvarelser jeg hidtil har fået, ved eleverne dog sjældent, hvad de helt skal sige i vurderingsafsnittet, og deres besvarelse bliver derfor noget famlende, korte, generaliserende og personlige. Men i bund er grund er det jo ikke en personlig vurdering vi ønsker, men at eleven formår at sætte sig i sin modtagers situation, jf. Sune Weiles formulering i bogen ”Skrivehandlinger i dansk”: ”Vurderingen ser på, om virkemidlerne har effekt på modtageren.” Kort sagt bør der ikke være tale om en personlig vurdering, men om en vurdering ud fra en bestemt målgruppe, hvis jeg tolker formuleringen korrekt, og det, mener jeg, kan være særdeles vanskeligt ud fra det niveau, eleverne befinder sig på i gymnasiet. Jeg siger ikke, det er umuligt, men det vil være få elever, det lykkes for.

Et andet tvivlspunkt vedrører ”diskussion”. Når der i formuleringen står: ”I diskussionen skal du undersøge forskellige synspunkter på det emne, tekst X behandler”, betyder det så reelt set, at eleverne skal diskutere tekstens påstande en efter en (som de gjorde i genren redegørelse og diskussion), eller er det nok, at eleven forholder sig til ”hovedemnet”/hovedpåstanden?

Jeg er klar over, at genren ”kronik og metarefleksion” ofte har skabt uenighed, men det kommer bag på mig, at genren ”sagprosa, vurdering og diskussion” ligeledes nu virker til at skille vandene. Det skaber usikkerhed for såvel lærere som elever ikke at vide, hvordan opgaven løses optimalt, og hvilke forventninger der reelt set er til besvarelsen. Som det er nu, vil jeg i hvert fald mene, at fortolkningsmulighederne til bedømmelseskriterierne er for mange til, at vi, som lærere, helt kan gennemskue, hvordan vi skal vejlede vores elever bedst muligt.