Hvordan lærer vi eleverne bedst muligt at analysere og fortolke tekster?

Indtil for få år siden havde jeg altid et separat forløb til eleverne med titlen ”litterær analyse”; et forløb som tog udgangspunkt i bogen ”Litterær analyse: prosa og lyrik af Keld Gall Jørgensen.” Bogen er som flere andre i samme genre bygget op omkring en gennemgang af de vigtigste grundbegreber som komposition, fortæller, synsvinkel, stil, tema, budskab etc. Kort sagt er der tale om et bud på en model for analyse af noveller og digte. Og det burde være super, eller?

I teorien er svaret ja, men i praksis kan jeg godt være i tvivl, for i og med der netop er tale om en model, kan det være svært for eleverne at skelne mellem relevante og irrelevante punkter. Til en eksamen vil de derfor ofte vælge at følge modellen punkt for punkt, da det virker sikkert og trygt, hvilket bestemt ikke gavner deres karakter. De nævner ganske vist en masse fagbegreber, men bruger dem ikke til noget, og det virker derfor opremsende uden relevans.

I folkeskolen er eleverne allerede stødt på grundbegreberne, derfor tænker jeg, at det, vi som lærere i særdeleshed bør styrke, er elevernes evne til at forholde sig kritisk til en analysemodel, så de lærer at gå i dybden med et par enkelte ting frem for at skøjte overfladisk igennem mange ting. Af samme årsag valgte jeg som nævnt at droppe forløbet ”Litterær analyse”. Kort sagt valgte jeg at undlade at undervise i grundbegreberne et efter et, men lod i stedet begreberne indgå der, hvor det gav bedst mening ift. tekstanalysen. Når det er sagt, har jeg brugt lang tid på at fortælle eleverne, at det er godt at have kendskab til modeller; jeg har også udleveret flere af disse, men jeg har bevidst valgt ikke at gennemgå modellerne med eleverne, for netop at undgå ”skabelontænkning”. Medmindre eleverne naturligvis bad om det.

Jeg beder til gengæld eleverne om at starte med at kigge på modellerne, hvorefter de hver især skal skrive ned, hvilke punkter de mener, er relevante at komme ind på ift. en given tekst samt prioritere punkterne efter vigtighed. Punkterne noterer jeg fx på tavlen, hvorefter eleverne går i dybden med disse- men kun disse punkter. Derudover giver jeg eleverne som huskeregel, at hvis de ikke kan skrive mere end to-tre linjer om et givent punkt, eller de har svært ved at finde frem til effekten af deres observationer, er det højst sandsynligt fordi, at det ikke er relevant at nævne. Efter ca. 30 minutter kigger vi så på, om nogle af punkterne burde være fjernet eller der rent faktisk burde tilføjes nogle punkter, og her er elevernes konklusion ofte, at ja det er der.

Udover ovennævnte træner jeg eleverne i at lægge mærke til de spørgsmål, jeg stiller til de forskellige tekster. Her vil de nemlig også opdage, at det er forskellige punkter, jeg prioriterer fra gang til gang. Dog plejer jeg altid at fortælle mine elever, at det kan være en god ide at gå i dybden med personkarakteristik, hvor jeg beder eleverne om at kigge efter fysiske, psykiske, sociale og/eller kulturelle kendetegn, jf. helhedssynsmodellen, samt hvilken funktion, de forskellige personer spiller i teksten. Dette mener jeg er en god måde at komme ind på nogle fagbegreber samtidig med, at eleverne helt naturligt kommer ind på effekten af deres observationer. Ligeledes mener jeg, at ovennævnte bidrager til, at eleverne får et større overblik over teksten, så fremlæggelsen ikke bliver så punktformet eller opremsende

Jeg indrømmer, at jeg i starten fandt det meget grænseoverskridende, ja nærmest unaturligt, ikke at gennemgå litterære begreber og analysemodeller med eleverne punkt for punkt, men jo mere jeg prøver det, jo mere bliver jeg overbevist om, at det er en god måde, der netop skaber selvstændige elever og gode tekstanalyser.