Teknologiforståelse og uddannelsesforståelse

Vage kompetencemål umuliggør sammenhæng mellem uddannelsesniveauer.
I denne tid eksperimenterer man i folkeskolen med et nyt fag kaldet teknologiforståelse. Dette i sammenhæng med det nye IT-fag informatik som blev indført på gymnasiale uddannelser i forbindelse med reformen. Et fag jeg underviser i. Faget blev kort præsenteret på et kursus for de gymnasiale IT-fag, blandt andet for at vurdere eventuelle sammenhænge mellem grundskolen og gymnasierne.
Hvad er formålet med faget teknologiforståelse? Jamen lad os kigge i beskrivelsen på emu.dk:
”Elevernes mestring af faget fordrer en beherskelse af digitale designprocesser og af digitale teknologiers sprog og principper med henblik på iterativt og i samarbejde at kunne analysere, designe, konstruere, modificere og evaluere digitale artefakter til erkendelse og løsning af komplekse problemer.”
Citatet er valgt ud af en større sammenhæng og derfor kan der være uenighed i mit valg. Ikke desto mindre illustrerer det for mig at se fint den generelle tone i beskrivelserne af faget.
Det retoriske trick ligger i anvendelsen af udtrykket ”digitale artefakter”. Hvis man definerer ”digitale artefakter” som eksempelvis databaseklienter, så er der tale om et ret svært fag for de fleste grundskoleelever. Definerer man det imidlertid ligeså vagt som udtrykket antyder, så kan det være, at eleven lever op til målet ved blot at kunne lave en PowerPoint, hvilket jo godt kan siges at være et digitalt artefakt. Når de laver en PowerPoint-præsentation, må de først finde ud af, hvordan Microsoft PowerPoint fungerer, hvilket kan ses som en form for analyse. Samtidig arbejder og bearbejder de deres PowerPoint-projekt, hvilket vil sige, at de i samarbejde, ganske iterativt, designer, konstruerer, modificerer og evaluerer det ”digitale artefakt” indtil de vurderer, at det er færdigt. Når det er færdigt, kan man så sige, at de måske har løst et, for dem, komplekst problem.
Teknologiforståelse skaber i den forstand et fint udgangspunkt for senere at kunne arbejde videre med informatik i en helt formel forstand. De faglige mål minder i hvert fald om dem for informatik. Når det kommer til praksis er rammerne for teknologiforståelse imidlertid så løse, også mere end for informatik, at hvis en del af formålet med faget er at skabe sammenhæng på tværs af niveauerne i vores uddannelsessystem, så vil det fejle i sin nuværende form.
Dette er ikke en kritik af IT-fag. At alle bør opnå en større viden om de teknologier, der i stigende grad får indflydelse på vores virkelighed, er ønskeligt i sig selv. Som så mange andre ting i overgangen fra skole til gymnasie hænger det bare ikke fagligt sammen. Ligeledes er det ønskeligt, som det altid har været i den nordiske uddannelsestradition, at vores undervisere har en vis frihed til at vinkle deres undervisning på deres måde. Skal uddannelsessystemet hænge sammen, så skal der imidlertid også være plads til nogle konkrete færdigheder, således at man på forskellige niveauer har noget at arbejde videre på.
Bliver teknologiforståelse en permanent del af grundskolen, er min rolle som informatik-underviser ved gymnasiet uforandret. Jeg kan ikke forvente, at mine 1.g’ere kommer fra skoler, der har udsat dem for teknologiforståelse på samme måde, og at de således har nogle ens forudsætninger, som jeg kan tage udgangspunkt i. Da faget teknologiforståelse, intet konkret afstedkommer på tværs af skoler, kan jeg altså ikke forvente, at der er noget som helst at bygge videre på. Hvert eneste år får vi studerende ind i 1.g, som ikke kender forskel på filer og mapper; som ikke forstår, at et åbent dokument også er en fil et sted på computeren; som aldrig har prøvet at installere et program før; som intet kender til, at når man downloader noget, så ender det typisk i overførsels-mappen; og som ingen indsigt har i basale funktioner i almindelige skriveprogrammer som Word, Docs, eller OpenWriter. Nogle kan ikke forestille sig, at man kunne have fundet på at automatisere oprettelsen af indholdsfortegnelser, eller at Excel er skabt til at hjælpe folk. Alle kan de dog finde ud af at lave PowerPoints med alt for meget tekst om ting, de ikke kan huske. Meget få kan dog finde ud af at bruge typografi-systemet eller animationer (men det er måske også bedre sådan).
Flere af de problemstillinger skyldes, at tech-producenter altid arbejder på brugervenlighed, og da flertallet af mennesker ikke laver noget seriøst med deres devices, så skjules filsystemer og avancerede funktioner mere og mere. Min generation var i sandhed velsignet. Vi levede i en tid, hvor lysten til at spille computerspil imod hinanden var ligeså stor som i dag, men forudsætningerne langt mere omfattende. Vi blev nødt til at lære forskel på krydsede og ikke krydsede kabler, at forstå hvad en switch gør, og hvordan en IP-adresse fungerer. Vi havde et stærkt incitament til at skaffe grundlæggende viden om netværk og fildeling. Det incitament findes ikke i dag, hvor alt er automatiseret, og alle kan få, hvad de vil have for små summer.
Jeg siger ikke, at grundskolen bør handle om kun at lære helt konkrete færdigheder udenad. Det er selvfølgelig ikke holdbart. Den modsatte situation, hvor vage kompetencemål styrer, og ingen konkrete færdigheder kræves, er dog heller ikke holdbar. I hvert fald ikke hvis man ønsker sig et uddannelsessystem, hvor niveauerne komplimenterer hinanden. Med fokusset på vage, overordnede kompetencer, båret af evidensløse læringsteoretiske floskler som ”at lære at lære”, skaber vi et uddannelsessystem, som uddanner vores ungdom i abstraktioner, ud fra principper, som vi ikke har evidens for virker, til at opnå et sæt af kompetencer, der er så vage, at alle og ingen lever op til dem.
Vi kan formentlig lære af den historiske udvikling af uddannelsessystemer på tværs af lande, at det ikke er let at lave et godt uddannelsessystem, og jeg anerkender da også, at teknologiforståelse er et forsøgsfag og således ikke færdigt. Ikke desto mindre ønsker jeg mig ofte, at jeg i informatik kunne fokusere på læreplanen for informatik og ikke bruge tid på at undervise i de mest rudimentære forudsætninger først.
Alexander Gam Østergaard, akademisk underviser, Handelsgymnasiet Vestfyn