Sophie Løhdes forslag om lokalløn rammer især erhvervsgymnasielærerne

Sophie Løhdes forslag om at øge andelen af den lokale løn til 25 % og fratage tillidsrepræsentantens ret til at forhandle lokale tillæg, vil ramme alle gymnasielærere og især dem på erhvervsgymnasierne.

På statens område og de almene gymnasier udgør den lokalt aftalte løn i gennemsnit 10 % mod kun 6 % på erhvervsgymnasierne. På nogle skoler kun 2 %. Det har ikke skortet på tiltag fra GL for at få flere lokale tillæg, og ved OK-15 aftalte de centrale parter et projekt, idet Moderniseringsstyrelsen erkendte, at den lokaledannelse ikke fungerede på erhvervsgymnasierne

Med nogle enkelte undtagelser er resultatet af dette lønprojekt indtil videre dog meget begrænset. Og den primære årsag er, at skolerne fortsat udnytter lønsystemet til at spare, og med det årlige omprioriteringsbidrag på 2 % er og bliver de lokale lønforhandlinger en evig konfliktfyldt kamp, som uden tvivl vil blive skærpet fremover.

Da løn er investering i arbejdskraft, burde skolerne – og ikke mindst staten –  være interesseret i, at få lukket løngabet på erhvervsgymnasierne, fordi der ellers er risiko for, at dygtige akademikere finder andre græsgange og med deraf følgende ringere undervisningskvalitet. Det skal dog bemærkes, at en direktør på et handelsgymnasium for et par år siden netop advarede mod et akademisk lønproletariat på erhvervsgymnasierne, men mange direktører foretrækker fortsat at spare på lønudgifterne i stedet for investere i dygtige lærere.

Erhvervsgymnasielærerne ønsker naturligvis, at lønnen kommer på niveau med det, andre akademikere i staten får, men de dårlige erfaringer med den lokale løndannelse gennem 20 år betyder, at Løhdes forslag om at øge til 25 % blankt må afvises. Især fordi Sophie med ønsket om at øge den lokalt aftalte løn via reduktion af de centralt aftalte løndele i virkeligheden tilstræber større lønforskelle med henblik på en generel sænkelse af lønudgifterne. Derfor har især erhvervsgymnasielærerne grund til at frygte konsekvenserne af Sophie Løhdes forslag.

En undersøgelse kort tid før årsskiftet blandt GLs medlemmer viser, at kun 5 % af gymnasielærere ønsker at forhandle deres egen løn.  Grundet de ofte konfliktfyldte forhandlinger og mange klager over uklarhed om kriterierne for tillægsdannelsen, er resultatet ikke overraskende. Tværtimod viser adskillige udsagn, at retfærdighed og transparens i den lokale løndannelse bedst opnås ved, at tillidsrepræsentanten ud fra fælles beslutninger på medlemsmøder forhandler med ledelsen. Desuden frygter mange lærere, at individualisering af lønforhandlingerne vil flytte fokus fra undervisning til spektakulære projekter og andet, som skal bruges til at gøre indtryk på ledelsen ved næste lønforhandling.

Trods den markante afvisning fastholder Sophie Løhde ifølge udtalelser til Politiken den 13. januar, at det giver større tilfredshed og motivation, når lærerne selv forhandler. Det varsler ikke godt for de kommende overenskomstforhandlinger, at den ansvarlige minister dels vil have mere af det, der ikke har fungeret i 20 år og dels ikke vil lytte og høre, hvad der faktisk motiverer gymnasielærerne, så de bliver gode undervisere til glæde for de unge og samfundet.

Knud Skovgaard Larsen, Formand for GLs områdebestyrelse for erhvervsgymnasier, medlem af GLs overenskomstudvalg og tillidsrepræsentant på Roskilde Handelsskole