Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
BlogUddannelsespolitikUndervisning Gymnasiereform 2016 Rettestrategier Skriftlighed
Blogger MarieTrier_sorthvidfoto

Skriftlige udfordringer

11. maj 2022
Skrevet af_
Marie Trier

Jeg talte i fredags med en dansk-kollega om elevernes mange afleveringer og forskellige rettestrategier. Vi blev hurtigt enige om én ting: Rettearbejdet kan dræne os. Men måske dræner det også eleverne?

I løbet af tre år skal landets gymnasieelever lære at skrive tre genrer i dansk alene. Derudover skal de lære at skrive i en hel del andre meget forskellige fag, fra matematik og fysik over fransk og engelsk til musik til samfundsfag. Ud over den faglige mangfoldighed og de konkrete begrebskrav, er der i hver enkelt aflevering forskellige formelle krav til opgavens opbygning og forskellige måder at formulere sig på i fagene. Endelig er der de store opgaver, som måske skal skrives i fag, eleverne ellers kun har lidt eller slet ingen skriftlighed i – som for eksempel et fag som historie, eller når man har de små valgfag med i SRP.

Gad vide, om den store bredde gør det sværere for eleverne at lære at skrive godt?

Måske er der forskel på skoler, men min erfaring er, at eleverne fra begyndelsen har udfordringer skriftligt, også med det førfaglige sprog. Ja, nogle få er så dygtige, at de bare skal lære at skrive akademisk. Men mange kæmper med at lære dels at skrive grammatisk korrekt, dels at formulere sig tydeligt. Nogle ved faktisk ikke helt, hvordan man bygger en fornuftig sætning op. En lille andel har svært ved at forstå, hvad en sætning overhovedet er.

Reformen lagde i højere grad skriftlighed ud i undervisningen (også). Det gør det nemmere som underviser at identificere problemer, både på klasse- og elevniveau. Desværre frigiver det ikke tid til at sætte ordentligt ind over for de problemer – hverken for elever eller lærere.

Jeg ved også godt, at man ikke kan tale skriftlighed uden at nævne det korte ord med de store muskler: Snyd. Om de snyder, fordi det er den nemme løsning, eller om de snyder, fordi de er for pressede, er svært at afgøre. Der er sikkert lige så mange forskellige grunde til snyd, som der er elever. Men hvis vi vender tilbage til den manglende tid, så har man måske en del af forklaringen. I hvert fald er begrebet ‘fordybelsestid’ tomt, når eleverne tilsyneladende oplever at have meget svært ved at nå det, de skal nå, i løbet af en uge.

I dette morads af elever, der ikke kan skrive, skal lære at skrive en masse forskelligt, og som ikke har tid til at fordybe sig i den enkelte aflevering, sidder lærerne med hver deres faglighed og hver deres indstilling til det skriftlige arbejde og retter sig igennem en temmelig stor del af deres arbejdstid. Det er sjældent, man møder nogen, der føler en stor personlig tilfredsstillelse ved rettearbejdet.

Måske kunne man koge de skriftlige krav ind til benet, så fokus er på dybde frem for på bredde.

Marie Trier, lærer
Rødovre Gymnasium

Når man nu er blevet gymnasielærer, fordi man godt kan lide mennesker (og fordi man godt kan lide at høre sig selv tale), så er det også barsk at tilbringe 10-15 arbejdstimer om ugen sammen med en bunke opgaver. Men måske er det ikke så barsk, hvis man synes, det giver mening?

Min vej ud af mørket er minimal marking og meget konkret formativ feedback, fokuspunkter i afleveringerne og elev-logbøger. Men skal jeg se sandheden i øjnene, så er det kun de elever, der gider faget, som virkelig rykker skriftligt. En række elever sidder tilbage og har fået fra meget lidt til absolut intet ud af den feedback, jeg ellers har været så grundig med. Og så ryger meningen i allerhøjeste grad.

Så hvad gør vi? Hvordan får vi det her tidsrøveri til at gå op i en højere enhed? Hvem er det præcis, der vinder ved at overbebyrde eleverne med afleveringer, de sjusker eller snyder med, fordi de ikke har tid til at fordybe sig, sådan at lærerne kan blive overbebyrdet med rettearbejde, som eleverne måske alligevel ikke får noget ud af?

Den danske gymnasieskole kan selvfølgelig bare skrive sig – eller snyde sig – direkte ind i den sproglige afblomstring, der ses f.eks. blandt danske journalister, der i bedste fald er sprogligt uopfindsomme og i værste fald begår deciderede fejl, når de skriver (og taler, for den sags skyld).

Men måske kunne man faktisk gøre noget ved denne deroute. Når man nu alligevel forhåbentlig skal til at afskaffe (eller ‘fjerne’, som det hedder på vissent dansk) grundforløbet, så kunne man måske kigge på resten af pakken også? Måske kunne man overveje, hvilken form for hjertemassage gymnasieskriftligheden har brug for for at overleve? Måske kunne man sigte mod reel fordybelse. Måske kunne man stykke et gymnasieforløb sammen, der motiverer eleverne til at arbejde for at forbedre sig og formulere sig mere præcist i alle fag. Måske kunne man få rettearbejde og formativ feedback kørt ind i en meningsfuld sammenhæng. Måske kunne man koge de skriftlige krav ind til benet, så fokus er på dybde frem for på bredde. For elevernes skyld. For lærernes skyld. For sprogets skyld.

Marie Trier, lærer, Rødovre Gymnasium

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Blogger MarieTrier_sorthvidfoto
    Blog Undervisning Ungdomskultur

    SEX!

  • Blogger MarieTrier_sorthvidfoto
    Blog Uddannelsespolitik

    Et eneste juleønske

  • Blogger MarieTrier_sorthvidfoto
    Blog Uddannelsespolitik Undervisning

    Sådan er kapitalismen...

  • Blogger MarieTrier_sorthvidfoto
    Blog

    Alkoholforbud til gymnasiefester: Jurassic Park eller 1984?

  • Blogger MarieTrier_sorthvidfoto
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Flid, læring, trivsel

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater