Sådan er kapitalismen…

I weekenden kunne man læse om en skole, der ønsker at gennemføre 7 dages virtuel undervisning ‘til gavn for elever, ansatte og klimaet’. Dagene skal ligge i forlængelse af eksisterende lange weekender, og CO2-aflastningen skal finde sted i form af dels reduceret (bil-)transport, dels reduktion i skolens drift.

Jeg ser to mulige forklaringer på denne beslutning.

1. Der er tale om, at man forsøger at retfærdiggøre en ellers upopulær beslutning ved at smide klimakortet. En sådan grønvask er problematisk af forhåbentlig indlysende grunde.
2. Der er tale om, at klimaet faktisk spiller en rolle for denne beslutning. I så fald vidner det om, hvor magtesløse vi er i denne krise.

For mens skolen kan spare på strømmen, må elever og lærere selvsagt tænde for lyset derhjemme – i mange forskellige hjem. Dels lægger det en driftsudgift over på elever og lærere, dels er der næppe tale om en reel reduktion af udledning. Derudover er databrug en stor klimasynder. Det, man sparer i biltransport udledes måske tilsvarende ved de store klasse-videomøders CO2-belastning.

Men det ER muligt for en given skole at gøre noget for at ‘hjælpe klimaet’ (og måske endda miljøet), hvis man virkelig gerne vil. Et oplagt sted at sætte ind er studieturene. Hvis de mange flyrejser kan erstattes med en kort togrejse, og kun én pr. elev pr. tre-årigt gymnasieforløb, må der da være tale om en reel reduktion.

Men tiltag som disse gør ondt på skolerne.

Så snart en skole er en virksomhed, der skal drives, frem for en læreanstalt, der skal gå foran med dannelsesmål og ambitioner, ender skolerne i samme grøft som de politikere, der så gerne vil genvælges: Man tør ikke tage beslutninger, der kan være upopulære, for så bliver man fravalgt.

Med den konstante konkurrence skolerne imellem, er man som skole underlagt netop det system, der har bragt planeten jorden (sekundært menneskeheden) hertil.

Sådan er kapitalismen: Utak er planetens løn.

…

Jeg sy’s fa’me det er synd.