Skal sprogfagene reddes må gymnasiereformen fra 2005 på møddingen

Til debatredaktionen:

For nyligt blev luften slået ud af mig, da jeg læste antallet af studerende, som vil læse tysk på de videregående uddannelser. Websiderne på Københavns og Aarhus Universitet er ellers yderst brugervenlige, men antallet var næsten ikke til at få øje på. 40 unge mennesker har ikke, som deres første prioritet, valgt at studere tysk, men 40 unge mennesker er blevet optaget på landets to største universiteter til at studerede et sprog, som ca. 100 millioner europæer har som modersmål. Til sammenligning blev der i 2001 optaget 94 studerende på KU og AU tilsammen, og jeg var en af dem.

Jeg var henrykt over mit studie og blev derfor på mit andet år tutor, da jeg gerne ville give min begejstring videre til nye studerende. Dog blev jeg ramt af en virkelighed om, at kun en tredjedel af de studerende, som påbegynder tyskstudiet, rent faktisk også færdiggør uddannelsen. Frafaldet er enormt og overgås kun af fransk. Derfor ved jeg, at ud af de 40 unge mennesker, som er blevet optaget på tyskstudiet i år, så vil ca. 13-14 studerende have færdiggjort deres studie om ca. 5-6 år. Dertil må vi ikke glemme, at ikke alle 40 studerende havde tysk som deres første prioritet, hvorfor vi må forvente et endnu højere fravalg. Så, hvis vi er heldige, så har vi muligvis 10 kandidater i tysk om 6 år!!!!

De fleste uddannede kandidater i tysk søger hen mod gymnasiet, hvor mange bliver medlem af Gymnasielærernes Fagforening. Fagforeningen har ca. 12.500 aktive medlemmer, hvoraf ca. 900 har tysk som hoved- eller sidefag og ca. 400 har fransk. Dertil kommer, at over en fjerdedel af alle underviserne på ungdomsuddannelserne er over 55, hvilket en undersøgelse fra november 2021, som Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF har fået foretaget af Epinion, viser. Samtidig er der for få, som ønsker at blive gymnasielærer. Undersøgelsen viser desuden, at vi må forvente, at den samlede lærerbestand i tysk falder med ca. 18 % over de næste tyve år.

For fransk er regnestykket ligeledes nedslående, da man forventer, at fransklærerbestanden vil falde med hele 36% over samme periode. Derfor ligger der en flaskehals af dimensioner og venter på os, hvilket vi har vidst i meget lang tid.

Derfor må spørgsmålet være, hvad kan vi gøre for at bryde den onde cirkel og få flere til at vælge sprogfag både på ungdomsuddannelserne og universiteterne, så vi kan imødekomme både erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, samt styrke almendannelsen af kommende samfundsborgere, hvor man selvfølgelig også behersker et andet fremmedsprog end engelsk.

Som lektor i tysk primært med undervisningserfaring fra gymnasieverden, men også folkeskolen er jeg vant til, at eleverne har alle mulige undskyldninger for ikke at kunne tysk. Det har sjældent, ifølge dem selv, noget med eleven at gøre, men hvorom alting er, så fremmer det ikke lysten til at vælge faget. Vi kan se, at andelen af elever, der afslutter deres studentereksamen på det almene gymnasium med tysk som fortsættersprog på A-niveau over de sidste 15 år, er faldet med næsten 50 procent, fra 11 procent i 2005 til 6 procent i 2020. Dertil kommer andelen af studenter, der har tysk som fortsættersprog på B-niveau, som i samme periode er faldet fra 63 til 51 procent.

I 2005 fik man en gymnasiereform, som gjorde op med et gymnasium, der gennem mere end 100 år var opdelt i en sproglig og matematisk linje. Med reformen kom det udskældte grundforløb ind og ambitionerne om, at alle elever fortsat skulle have mindst to fremmedsprog. Man kunne vælge engelsk eller et andet “fortsætter-sprog” fra folkeskolen. Sådan så reformen ud i 2005. Hurtigt fandt man dog ud af, at de unge ikke valgte et andet fremmedsprog end engelsk. I 2007 havde 33 procent af eleverne tre fremmedsprog på eksamensbeviset, mens det kun var fire procent i 2016, hvor man vedtog en ny gymnasiereformen. Den nye reform havde blandt andet til opgave at klæde eleverne bedre på til at imødekomme de krav og forventninger, der venter dem på uddannelserne og arbejdsmarked. Samtidig blev der året efter i november 2017 lanceret den nationale sprogstrategi, som havde til opgave at få flere til at vælge et andet fremmedsprog end engelsk. Efterfølgende kunne man i 2018 se en stigning fra fire til syv procent, som havde valgt en studieretning med 3 sprog.

Dog har både reform og strategi slået fejl, når det gælder om at kere om fremmedsprog i gymnasiet. Der er i den grad brug for en justering af reformen fra 2016 og 2005 for at tale fremmedsprog op igen og få de unge til at vælge dem igennem hele gymnasietiden.

I perioden 2017-2022 blev der af Rambøll Management Consulting gennemført et følgeforskningsprogram til gymnasiereformen fra 2016 bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet. Rapporten viser entydigt, at færre studenter har fremmedsprog på A-niveau efter reformens ikrafttrædelse, og at eleverne i høj grad oplever at blive vejledt mod naturvidenskabelige studieretninger og matematik og i mindre grad mod studieretninger med fremmedsprog på højt niveau. Selvom vi parallelt har haft en national sprogstrategi.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil inviterer i rapporten til en politisk drøftelse om, der er behov for at justere reformen, som vi hos Det Konservative Folkeparti takker ja til. Almendannelse har altid vægtet højt i partiet og med den nuværende gymnasiereform uddanner vi amputerede samfundsborgere, der tror, de kan klare sig med engelsk, men har mistet forståelsen af det Europa, som de er en del af. Almendannelse er et holistisk dannelsessyn, hvor vi uddanner det hele menneske og ikke kun en ensidig naturvidenskabelig dimension, fordi vi tror, at mennesker udelukkende agerer med hinanden via et nul- og ettalssystem. Vi mister simpelthen kimen til at indgå i et globaliseret samfund, hvis ikke vi kan andre sprog end engelsk.

Når kun syv procent af eleverne i 2018 havde undervisning i tre fremmedsprog, så er der noget, der tyder på, at studieretningerne i sig selv er problemet. Derfor foreslår vi, at man efter et folketingsvalg ser på, om studieretningerne i gymnasiet ikke skal afskaffes, og at man i stedet for genindføre et gymnasium med en matematisk og en sproglig linje.

Studieretningerne både fastholder eleverne i et ensidig og snæversynet uddannelsesspor, samtidig med at de virker afskrækkende på de elever, som kunne have mod på sprog. Studieretningerne er altså ufleksible og understøtter ikke et almendannende dannelsessyn. Derfor skal de afskaffes.

Dorthe Schmittroth Madsen, lektor i tysk, historie og filosofi.

Folketingskandidat for det Konservative Folkeparti