Det var med en vis tøven, jeg sendte mine ti linjer til Ellen Trane Nørby. Linjerne var svar på fem udfordringer, som var opstillet som fokus for debatten i det praktikerpanel, som skulle give input til Ellen Trane Nørby om ønsker til ny gymnasiereform/justering af nuværende reform.

Min tøven skyldtes tvivl om, hvorvidt ministeren faktisk ville lytte til praktikerne, eller om det blot var spil for galleriet. Men linjerne blev sendt, og jeg fik lov til at være med.

Der var sat knap 4 timer af til mødet i praktikerpanelet, hvoraf ministeren skulle deltage i den sidste halvdel. I den første halvdel af mødet var vi inddelt i grupper, der arbejdede med hver sin problemstilling. Der var rigtig mange konstruktive forslag, og i virkeligheden var vi ikke så langt fra hinanden, som det havde set ud i den forudgående debat på LinkedIn.

Da ministeren dukkede op, præsenterede grupperne deres forslag og anbefalinger, hvorefter de blev diskuteret af os alle. Ministeren var velforberedt, havde sat sig ind i vores 10-linjers indlæg, var rimelig godt hjemme i de forskellige gymnasiale uddannelser, stillede kvalificerede og interesserede spørgsmål og tog flittigt noter undervejs. Det var meget positivt, og min tvivl blev gjort til skamme – i hvert fald med hensyn til mødet.

Nedenfor følger nogle highlights fra diskussionen med ministeren – men det er langt fra et udtømmende referat…

Grundforløbet
En af udfordringerne, som var opstillet på forhånd, var, hvordan vi sikrer, at eleverne bliver mere afklarede ift. valg af studieretning og videre uddannelsesperspektiver i grundforløbet, især på stx.

Her var panelets svar næsten entydigt, at det er vigtigt, at der arbejdes meget med studiekompetencer, så de unge får knækket “gymnasieelevkoden”.
Der skal også være et ikke bare formelt, men reelt frit valg af studieretning efter grundforløbet, og der skal være langt mere fokus på valg af studieretning i selve grundforløbet. Der var erfaringer fra nogle skoler, der viste, at flere elever kan rykkes mod de sproglige eller naturvidenskabelige studieretninger på den måde, og dermed kan en del efterfølgende supplering undgås.

Grundforløbets længde blev også diskuteret, og her tegnede der sig et billede af, at deltagerne ønskede, at grundforløbet blev forkortet, både på htx, hhx og stx. Der er for meget tomgang, som det er nu, hvor både lærere og elever har svært ved at få tiden til at gå på en meningsfuld måde det sidste stykke tid, indtil studieretningerne starter. Mere tid i studieretningerne i 1.g vil være gavnligt for elevernes motivation og for de enkelte fag. I forlængelse af dette blev det anbefalet, at karaktererne i nv og ap på stx ikke skal være medtællende i snittet – det er simpelthen for tidligt i gymnasieforløbet at blive bedømt.

Hf-udfordringen
Efterfølgende diskuterede vi, hvorvidt hf skal målrettes mere mod de mellemlange uddannelser, og om der skal ændres på hf’s profil.
Men der var rimelig enighed om, at hf’s anvendelsesorienterede profil fungerer fint, selvom den kan tydeliggøres. Og der var enighed om at holde alle døre åbne for hf-kursisterne, således at uddannelsesvalget ikke efterfølgende er bundet til de mellemlange uddannelser. Der blev fremsat ønsker om at afakademisere dele af hf’s læreplaner, fx i dansk, hvor eksamensgenrerne er til lejligheden opfundne genrer, og i stedet gøre også dette mere anvendelsesorienterer.

Faglighed og tværfaglighed
Jeg var med i den gruppe, der forud for ministerens besøg diskuterede faglighed og tværfaglighed. Her gik bølgerne højt med hensyn til, hvad faglighed egentlig er, og hvad det er for en faglighed, der skal styrkes – det vil jeg ikke udfolde her, det er en kendt diskussion…

Flere af os fremhævede de gode ting ved studieområdet (SO) på htx, blandt andet det fokus, der er på udvikling af studiekompetencer, og vi ønskede, det blev medtaget i AT.

Vi blev enige om at anbefale ministeren, at AT på stx fremover skal knyttes til studieretningsfagene, og så kan de andre fag byde ind, når det giver mening. Som platform for tværfagligt samarbejde fungerer AT godt, og læringsmålene i AT giver også mening. Problemet er, at der i 3.g er for mange afbræk og for lidt tid til fordybelse i studieretningsfagene, og det vil vores forslag kunne hjælpe på. Vi anbefalede også, at AT og SRP tænkes sammen, så der skrives en problemorienteret SRP, der efterfølgende forsvares mundtligt, og hvor metoderne i fagene også diskuteres.

Kortere overgangstid til videregående uddannelser
Problemet med de mange studenter, der er nødt til at supplere deres eksamen for at kunne komme ind på det studium, de drømmer om, blev diskuteret til sidst. Løsningsforslagene var blandt andet at sørge for at vejlede de unge grundigt i valget af studieretning, lade dem komme i praktik på videregående uddannelser, bevidstgøre dem om muligheder og perspektiver i de forskellige studieretninger, samt at få de videregående uddannelser til at nuancere deres optagelseskrav, så de fx kun ser på de fag, der er relevante for pågældende studium.

Andre temaer
Selvom diskussionen med ministeren var struktureret omkring de udfordringer, som var udpeget på forhånd, var der nogle temaer, der blev ved med at dukke op undervejs. Behovet for nye prøveformer, der afspejler den daglige undervisning, var et af dem. Mere formativ evaluering og mindre karakterfokus var et andet.

Der var generel enighed om, at der er gode tiltag samt uudnyttede potentialer i den nuværende reform, som det ville være ærgerligt at afskaffe, blot for at lave noget nyt. Panelets anbefalinger gik mere i retning af justeringer af den nuværende reform, frem for en ny reform.

Karakterkravet til de gymnasiale uddannelser blev også diskuteret, og der var generel modstand i panelet omkring et karakterkrav på 4 fra folkeskolen. Bekymringen gik på, at det langtfra er alle gymnasierelevante kompetencer, der testes i, samt at en del elever, der faktisk er gymnasieegnede, ikke vil kunne komme ind. I stedet vil mere fokus på studiekompetencer samt faglige kurser efter behov i grundforløbet kunne hjælpe de fagligt svage elever til at knække gymnasiekoden. Diskussionen blev dog hurtigt stoppet, da karakterkravet ikke var et af dagens emner.

Det bliver spændende at se om praktikerpanelets input vil blive brugt i de fremtidige forhandlinger om gymnasiereformen, men det var en berigende oplevelse at møde de andre praktikere, diskutere sammen og opdage, at vi trods alt ikke er så forskellige i vores ønsker til fremtiden.