Bliver det forlig eller forlis for gymnasiereformen?

Et langt forhandlingsforløb om regeringens udspil til en gymnasiereform nærmer sig sin afslutning, men der tegner sig stadig ikke klare konturer af en aftale.
Regeringen har valgt at skubbe uenigheden om et karakterkrav til gymnasieuddannelserne foran sig. Det betyder i sagens natur, at de hidtidige forhandlinger ikke har indeholdt nogen armlægning om det spørgsmål, men i den offentlige debat har der ikke kunnet konstateres en opblødning, hverken hos regeringen eller de særligt adgangsbegrænsnings begejstrede politikere i Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance. Mange taler den 1. maj bekræftede samtidig, at modstanden mod indførelse af et karakterkrav på 4 også er intakt i flere partier, og forhåbentlig vil de senest offentliggjorte tal, der tydeligt viser de socialt og regionalt skævvridende konsekvenser af karakterkravet, være med til at fastholde en bred modstand mod indførelsen af  adgangsbegrænsningen.

Mange andre tidsler end karakterkravet
Det vil være utrolig godt, hvis det lykkes at blokere for et karakterkrav på 4, men der er mange andre tidsler, der skal luges ud af regeringens udspil, hvis en aftale skal bane vej for bedre gymnasieuddannelser. Den foreslåede kraftige indskrænkning af studieretningerne vil ramme en lang række fag hårdt og være et markant tilbageskridt i forhold til de nuværende uddannelser. Regeringen ønsker med sit forslag om at ensrette studieretningerne at rette dem mere entydigt mod universiteterne. Sammenholdt med forslaget om at målrette HF mod akademiuddannelserne og professionshøjskolerne tegner der sig et billede af en ændret og hierakiseret uddannelsesstruktur på gymnasieområdet. Forhåbentlig bliver det ikke en realitet.
For Enhedslisten er det vigtigt, at gymnasierne fortsat får en stor grad af frihed til at udbyde en mangfoldighed af studieretninger, der bl.a. kan sikre gode muligheder for udbud af spansk og mindre sprogfag som studieretningsfag og skabe tilsvarende nye muligheder for flere af de kunstneriske fag. Ligeså vigtigt er det at få blokeret for begrænsningen af HF’ernes adgang til universiteterne og få sløjfet forslaget om adgang til HF fra 9. klasse. Idéen om fagpakker kan vi til gengæld tilslutte os, dog er det vigtigt, at der ikke med pakkerne bliver tænkt for snævert i retning af bestemte professioner. Der skal være plads til at ændre sit perspektiv på den videre uddannelse under vejs.

En aftale om en gymnasiereform skal efter Enhedslistens opfattelse heller ikke omfatte den ændring af grundforløbet, som regeringen har lagt op til. Både for at sikre eleverne den bedst mulige skolestart og for at sikre gymnasierne ordentlige planlægsmuligheder er det vigtigt, at der forsat skal være en forhåndstilkendegivelse af studieretningen. Den besynderlige idé om at medtage en prøvekarakter, som eleverne skal have efter bare tre måneders grundforløb, bør også skrinlægges i de videre forhandlinger.

Håbløst med reform uden finansiering
Det kan være vanskeligt at vurdere hvilken lære partierne, der stod bag folkeskolereformen, egentlig har draget af de store problemer med at implementere denne reform. Et af flere store problemer med folkeskolereformen var som bekendt den manglende finansiering, og det vil være noget nær katastrofalt, hvis det lykkes regeringen at finde flertal for en reform, der ikke sikrer en ordentlig økonomi til at føre reformen ud i livet. Det må herunder sikres, at der er penge til den nødvendige efteruddannelse af gymnasielærerne.

En reformaftale må også holde sig langt væk fra en målstyring af gymnasierne, der flytter ressourcer fra undervisningen over til et nyt stort målstyringsapparat, og der er i den grad heller ikke brug for at anvende oplysninger om karaktergennemsnit til offentlige ranglister over gymnasierne. Også her skræmmer sporene fra folkeskolen.

Kommer der en aftale?
Om der kommer en reformaftale vil formentlig vise sig inden for ganske kort tid. Enhedslisten sidder med ved forhandlingsbordet, og vi vil gøre, hvad vi kan for at trække en aftale i den rigtige retning. Med det udspil, som regeringen har lagt til grund for forhandlingerne, ser udsigterne til at lande en fornuftig aftale mildest talt ikke for gode ud, selv om flere andre partier trækker i samme retning som Enhedslisten. Der er derfor grund til at understrege, at regeringen befinder sig i det dilemma, at de ikke i en ensidig aftale med de blå partier kan gennemføre en reform, der kan træde i kraft på denne side af et folketingsvalg. Så der er absolut ingen argumenter for at indgå en aftale ud fra en det-mindste-onde betragtning. Kan der ikke skabes samling om reelle forbedringer, så hellere vente med i øvrigt tiltrængte justeringer af uddannelserne til på den anden side af et valg.