Nærvær og forpligtende fællesskaber – den vigtigste kur mod mistrivsel

Meget forskning tyder desværre på at unge mennesker i Danmark er pressede. Der er tryk på psykiatrien og mistrivsel er udbredt blandt unge. Det er kompliceret at finde de konkrete årsager til unges mistrivsel, men måske er det lidt mindre svært at finde løsninger – dette kræver dog politisk mod, og at man tør tage ejerskab. Det er ikke gjort med snak og gode intentioner alene. I ovenstående forskningsprojekt har Socialstyrelsen i et bredt internationalt forskningsnetværk kortlagt såkaldt “risiko- og beskyttelsesfaktorer” blandt unge i alle de nordiske lande. Undersøgelsen peger netop på, at gode relationer i skolen er en af de absolut vigtigste beskyttende faktorer for unge, når mistrivsel skal forebygges og bekæmpes.

Hvis unge skal trives i skolen, skal de møde nærværende voksne, som har tid til dem, er interesserede i dem, og som kan skabe trygge rammer for læring og trivsel. Et af de steder, hvor man skal sætte ind, er på gymnasierne. Her møder vi som lærere de unge hver dag, vi er sammen med dem om læring og (ud)dannelse, og vi lærer dem gennem flere år godt at kende.

Hvert år påbegynder næsten 56.000 unge en gymnasial uddannelse. Dette tal er steget markant de seneste to generationer, og vi står som lærere med en noget anden opgave, end man gjorde for 20 år siden. På gymnasierne findes en større andel af såkaldte gymnasiefremmede unge og unge med personlige og sociale udfordringer, og vi står som udgangspunkt som lærere parat til at gribe og løfte dem både fagligt, personligt og socialt. De fleste af os arbejder målrettet og professionelt med relationskompetence og med trivsel som forudsætning for læring. Undervisningen kan være nok så varieret og veltilrettelagt, men hvis de unge ikke føler sig godt tilpas, lærer de ikke noget, og følelsen af at høre til og gode relationer til lærere og klassekammerater er afgørende for trivsel både socialt og fagligt.

Vi er i gymnasieskolen blevet gode til den opgave, det er at være støttende voksne for de unge mennesker, og vi gør det gerne, men at se hver enkelt elev kræver tid og overskud. Vi får ofte henvendelser fra elever i pauserne, som gerne vil tale med os og anerkendes for den, de er, men med 20 ugentlige lektioner, rettearbejde og planlægningsopgaver er det ofte dé samtaler og dét nærvær, som ryger i svinget. Der skal tilføres flere ressourcer  til gymnasiesektoren, sådan at vi, der alligevel står med de unge hver dag, får tid til at bidrage til at de bliver selvsikre individer med mod på tilværelsen. Vi er som gymnasielærere hverken psykologer eller psykiatere, men vi kan under de rette omstændigheder være dem, der støtter de unge i at finde fodfæste på vejen til voksenlivet.

Signe Hald Andersens forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at investeringer foretaget i teenageårerne giver afkast på linje med dem, der foretages tidligst i livet. Døren ind til teenagehjernen er så at sige atter åben, ligesom den er det til spædbarnets, og det er i teenageårerne i særlig grad atter muligt at påvirke individet. På den baggrund er det afgørende, at vi som lærere har tid og ressourcer til at være nærværende og tilbyde vores elever stærke forpligtende fællesskaber. Men lige præcis dette arbejde kræver, at vi har en arbejdsmængde, der tilgodeser dette meget vigtige, men ofte lidt mere usynlige arbejde. 

Som studievejleder med kun to hold kan jeg ofte henvise mine egne elever til, at de må komme op i studievejledningen og få en snak, når de søger mig, eller jeg mærker, at de har brug for ekstra opmærksomhed. Her er der tid og rum, og det er gave at kunne hjælpe og støtte eleverne i en konstellation, hvor rammerne er til det. Men mine kollegaer, som har fem eller seks hold, har ikke den mulighed, og her er det uomgængeligt, at de oplever at have tid til at tage snakke og til at arbejde målrettet med at styrke fællesskabet.

Vi må som enkeltpersoner og fagforening råbe den nye undervisningsminister op, så vedkommende – hvad enten det er Rosenkrantz-Theil eller en anden – fra starten bliver bevidst om, at vi som faggruppe er en vigtig brik i at øge vore elevers trivsel!