Merkantil eux er en 4-årig uddannelse

Det er en udfordring, at kun ca. en fjerdedel af eleverne fortsætter direkte i praktik på den merkantile eux, og det tager erhvervsskolerne et medansvar for at få ændret. Men mulighed for afstigning skal ikke fjernes, da vi er nødt til at forholde os til en virkelighed, hvor de unge skifter mening og vælger om.

På erhvervsskolerne er det vores klare opfattelse, at den merkantile eux er en fantastisk fireårig uddannelse, der både giver adgang til et job som faglært og til at læse videre før eller siden. I en artikel i Gymnasieskolen beskrives de første erfaringer med den nye uddannelse, som viser, at kun ca. en fjerdedel af den første årgang fortsætter direkte på et hovedforløb, dvs. i praktik med indlagte skoleperioder. Det er rigtig ærgerligt, da der er tale om en uddannelse med to års skolegang og derefter to år i en virksomhed.

Hensigten med uddannelsen er ikke, at de unge skulle stoppe efter de to års skolegang og alene gå ud med en studiekompetence på niveau med hf. På landsplan er der dog også store forskelle, da hovedparten af eleverne i nogle områder faktisk fortsætter direkte i praktik. Og at eleverne ikke bare anser den merkantile eux for at være en genvej til studiekompetence, viser EVA’s undersøgelse fra 2018, hvor to tredjedele af eleverne på studieåret siger, at de har tænkt sig at gennemføre hele den merkantile eux. Det har endnu ikke vist sig i overgangen til hovedforløbet, og det kan der være mange årsager til. Som erhvervsskoler påtager vi os vores del af ansvaret sammen med arbejdsgiverne og vil derfor gøre endnu mere ud af det erhvervsrettede i studieåret og sætte øget fokus på og hjælpe eleverne med praktikpladssøgning. Jeg nævner arbejdsgiverne explicit, fordi det naturligvis er helt afgørende, at de er parate til at ansætte eleverne og udbyder tilstrækkeligt med praktikpladser.

GL’s formand sætter i artiklen spørgsmålstegn ved muligheden for, at de unge kan forlade eux halvvejs med en studiekompetence og han mener, at det skal stoppes. Det vil jeg dog stærkt advare imod – for de unges skyld. Vi har som samfund ikke brug for, at nogle unge bliver efterladt med ubrugelige og halvfærdige skoleforløb og alene kan se frem til en tilværelse som ufaglært. Så hvis den unge af den ene eller anden grund skifter mening undervejs eller har brug for en pause, er det da en kæmpe gevinst, at hun har noget med, der kan bruges. Vi vil arbejde benhårdt for, at flere unge vil vælge at fortsætte direkte på hovedforløbet fremover, men de unges adfærd signalerer også for mig, at de både kan have svært at vælge og når de har valgt, også kan skifte mening. For mig bekræfter det Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers ønske om, at en kommende regering vil nedsætte en national kommission, der skal kigge nærmere på alle ungdomsuddannelser med henblik på at skabe et nyt system, der både tager højde for samfundets og virksomhedernes behov og de unges ønsker og adfærd.

Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne