Lønstigning på vej!

Den er god nok – med novemberlønnen oplever vi statsansatte for en gang skyld en uforudset lønstigning på 200-400 kroner om måneden efter skat, alt efter lønniveau.

Umiddelbart kan det virke besynderligt, at der finder en ekstraordinær udmøntning i november sted, så tæt på den ordinære lidt skuffende regulering, der skete i april 2025.

Den samlede novemberudmøntning på 1,31% består af hhv. de 0,2% fastsat i OK24-forliget og så ekstra 1,11% i form af en ligeledes aftalt, men noget overset ”Ultimo-forhandling”.

Forklaringen er, at buddet på udviklingen i det private i den 2-årige overenskomstperiode og den deraf følgende spillover-effekt på de offentlige sektorer i 2024 var ekstraordinært udfordret i lyset af en meget usikker prognose på samfundsøkonomiens udvikling, herunder løn og inflationsforventninger. En usikkerhed, der desuden blev forstørret af, at der per april 2025 var aftalt et skifte i indeksberegningen af lønudviklingen – hvor vi er gået fra brugen af et implicit til et standardberegnet indeks.

Det blev således aftalt, at der ud over de ordinære april-reguleringer skulle finde en ekstra regulering sted, når lønudviklingen til og med 2. kvartal var kendt i form af den såkaldte ”ultimoforhandling”.

Det blev ligeledes aftalt, at den sidste ordinært aftalte novemberstigning på 0,2% var det, der maksimalt umiddelbart kunne nedreguleres, hvis resultatet af ultimoforhandlingerne skulle blive negativ (så havde det samlede resultat for novemberreguleringen altså været 0!) og her skulle en difference i forhold til et eventuelt større negativt forhandlet ultimo-resultat for restens vedkommende i øvrigt først udmøntes i form af et overlap til førstkommende OK26 lønregulering.

Fra vores, dvs. CFU-siden har der helt givet ved de ultimoforhandlinger, der netop skulle udgøre en nulstilling i reguleringen af forholdet mellem det private og staten, været peget på, at statens område havde et reallønsefterslæb i forhold til det private på mere end de 1.11%, når vi kigger 10-15 år tilbage. Her skal vi dog se det som en sejr, at vi overhovedet står med en ultimoforhandlet stigning på 1,11% – reguleringsordningen er noget, vi skal kæmpe for ved hver eneste overenskomstforhandling, og reguleringsopgørelserne for forholdet mellem stat og privat arbejdsmarked er per definition anledning til uenighed og strid mellem parterne og meget langt fra at være eksakt videnskab.