Lister eller ej: Det kommende valg til GL’s hovedbestyrelse er vigtigt!

Det kommende valg til GL’s nye hovedbestyrelse er en vigtig sag for alle medlemmer, også set i lyset af, at det ikke er mange år siden, GL ændrede valgperiodens længde fra to til tre år. Den nye hovedbestyrelse vil træde sammen den 1. august og sætte sit fingeraftryk på GL’s politik i de næste tre skoleår.

Valgkampen er skudt i gang med Mikael Busch’s debatindlæg her den 2.12.21, hvor han formulerer sine holdninger til GL’s listesystem.

De omkring 15.000 medlemmer i GL vil igen i år møde et valgsite med forskellige lister og på den måde bestemme sammensætningen af en ny hovedbestyrelse. Tolv nye medlemmer vil blive valgt, mens det 13. medlem som fast repræsentant for GL’s ikke fastansatte medlemmer vil fortsætte, indtil IFA-udvalget udpeger en ny repræsentant. Det sker ofte ganske hyppigt, hvis den aktuelle repræsentant enten bliver fastansat på et gymnasium eller får ansættelse udenfor sektoren. I begge tilfælde kan vedkommende ikke fortsætte.

Listerne er rammen for den måde, hovedbestyrelsen organiserer det daglige arbejde i bestyrelsen. På formøder og via anden kommunikation taler de valgte medlemmer med udgangspunkt i deres fælles listevalgplatform sammen og lægger en strategi, på møderne forsøger man derefter at opnå enighed. Det lykkes som regel ganske godt. GL er politisk set en organisation, der fremstår samlet, ikke splittet. Formanden kommer fra den største liste, liste 1, de to næstformænd fra hhv. liste 2 og liste 3. Især formandskabet står i de seneste år for et godt og konstruktivt samarbejde.

Denne struktur gør det vanskeligt i hovedbestyrelsen at stå alene, uden fast samarbejdspartner, hvilket bl.a. har betydet, at medlemmet for de ikke fastansatte i praksis tilslutter sig en af disse nuværende tre lister for at have et fungerende netværk. I mine aktive år har alle tre lister været i spil for de skiftende IFA-medlemmer. Flest har valgt liste 3, hvilket jeg er glad for.

Mikael Busch angriber i sit debatindlæg næstformand og listefører for liste 3, Anders Frikke, fordi Anders i et indlæg fra 2018 har diskuteret mulighederne for et andet valgsystem. Citatet, MB bruger, er revet ud af sammenhængen, fordi det kun var beskrevet som én, teoretisk, mulighed for at undgå skævheden i vores nuværende system. Danmarks Lærerforening sikrer via deres kredsopbygning, at deres styrelse er bredt sammensat, og ikke kun repræsenterer de store byer og byskoler. I GL sker det i praksis ved, at listerne ved deres kandidatopstilling sørger for en vis balance. Det fungerer nogenlunde, men ville ikke kunne forhindre en skæv sammensætning, hvor hovedbestyrelsen var domineret af kandidater fra de store byskoler og måske udelukkende fra stx.

Gymnasielærere er generelt ret så skeptiske og kritiske, når det gælder kollegaer fra andre skoler, så det er meget svært for en dygtig og afholdt lærer fra en lille provinsskole at gøre sig gældende i GL centralt. Nogle gange lykkes det alligevel, hvilket ikke mindst skyldes listesystemet. En populær spidskandidat kan med sine mange personlige- og listestemmer trække mindre kendte kandidater med ind i hovedbestyrelsen på samme måde, som vi har set det ved det netop overståede kommunalvalg, hvor det nogle steder krævede ganske få personlige stemmer at få den sidste plads. Tjek valgresultatet i Holbæk kommune, hvor borgmesteren fik over halvdelen af alle afgivne stemmer!

Mange GL-medlemmer finder listerne mærkelige og har svært ved at se meningen med dem. De stemmer bare alligevel, hvilket er hovedsagen. På skoler med én matrikel og et lærerværelse er stemmeprocenten ofte omkring de 90 %, på skoler med flere ungdomsuddannelser, flere fagforeninger og flere undervisningssteder er den markant lavere, så den samlende stemmeprocent ligger under 60 %.

Det ville være godt, hvis den sneg sig over de 60 denne gang.

Skal listesystemet afskaffes? Debatten er forsøgt rejst i GL’s øverste beslutningsorgan, repræsentantskabet. Her har alle tillidsrepræsentanter en plads, og alle vigtige afgørelser, fx love, skal behandles der. Lige nu ser det ikke ud til, at listerne vil forsvinde, selvom mange er trætte af et system, hvor det i perioder gælder om at profilere sig med uenigheder, frem for at understrege de fælles interesser og synspunkter, som alle lister i hovedbestyrelsen trods alt har.

Lad os føre en sober valgkamp og spille spillet, hvor vi hver især prøver på at forklare, hvorfor netop denne kandidat fra denne liste fortjener din stemme. Det skriver jeg mere om i et nyt debatindlæg. Selvom jeg ikke stiller op ved dette valg, har jeg en klar holdning til valgets ønskelige udfald.