Skal GL-listerne afskaffes? Måske, men ikke på bekostning af det direkte medlemsdemokrati

Når der er valg til GL’s hovedbestyrelse – det er der igen i marts 2022 – opstår der ofte en diskussion om de lister, hvorfra GL’s hovedbestyrelse (HB) vælges. Hvad står Liste 1, 2 og 3 – og ved næste valg formentlig også Liste 4 og 5 – egentlig for? Gavner det medlemmerne, at der er interne fraktioner i foreningen? Hvorfor er de der, listerne? Undertiden fremstår de næsten som mytiske størrelser fra en fjern fortid, som ingen levende har nogen klar erindring om. Da jeg stillede op til HB-valget for første gang – i indignation over OK13 – gik jeg selv til valg på at afskaffe listerne. Tillad mig at citere min første valgudtalelse: “Jeg stiller op for Liste 2, som – trods tallet – repræsenterer den oprindelige fællesliste. Jeg vil dog på længere sigt arbejde for at afskaffe det nummererede listesystem, som allerede forekom forvirrende og forældet før Murens fald.” Fra et medlemsperspektiv virker det underligt med disse lister. Men – efter otte år i hovedbestyrelsen – er jeg selv blevet lidt klogere. Jeg medvirker i princippet gerne til at afskaffe listerne, men hvordan skulle det foregå, og hvad skulle der sættes i stedet? Gymnasielærerne ville jo stadig dele sig efter anskuelser i en række vigtige spørgsmål. Listerne er udtryk for holdninger og visioner, som er forankret blandt gymnasielærere.

Direkte eller indirekte medlemsdemokrati?
Jeg ville være bekymret, hvis der – i en bestræbelse på at nedlægge listerne – lægges op til en ny struktur, hvor det direkte medlemsdemokrati blev erstattet af en proces, hvor bemandingen af HB udgik fra netværksbestyrelser, dvs. kredsløbet af tillidsrepræsentanter. Idéen blev luftet forud for sidste HB-valg i 2018 i et debatindlæg af GL’s nuværende næstformand, Anders Bærholm Frikke. Et enkelt citat herfra: “Man kunne eksempelvis forestille sig, at de lokale GL-netværk opstillede en række kandidater via lokale valghandlinger. De valgte lokale kandidater kunne så endeligt vælges på GL’s repræsentantskabsmøde.”
Overvejelserne kan umiddelbart lyde fornuftige: De enkelte tillidsrepræsentanter er jo demokratisk valgt på deres egne skoler. De lokale GL-netværk, som består af de lokale tillidsrepræsentanter, har dermed også demokratisk legitimitet. Kan man så ikke – på grundlag af en forudgående proces i netværkene – trygt overlade det til repræsentantskabet at vælge de tolv medlemmer af HB, som indtil nu er blevet valgt direkte af medlemmerne (det 13. medlem af HB udpeges af IFA, de ikke-fastansatte)?
Jeg synes det ikke. Heller ikke hvis det måtte ske med den ædle hensigt at opløse listerne. Jeg er overbevist om, at det direkte medlemsdemokrati rummer nogle kvaliteter, som ikke kan indfanges i en struktur, hvor kredsen af tillidsrepræsentanter er omdrejningspunktet for fremtidige HB-valg. Lad mig anskueliggøre dette på baggrund af et par iagttagelser fra GL’s højeste myndighed, repræsentantskabet, hvortil alle landets tillidsrepræsentanter indkaldes en-to gange om året. Om søndagen – forud for selve den store begivenhed – holder de forkætrede lister såkaldte formøder. Liste 1 og 3 har i reglen et pænt fremmøde. Disse to listers formøder foregår i kantinen og den store mødesal i GL’s hovedkvarter på Vesterbrogade 16 i København. Mon ikke de mange fremmødte Liste 1- og 3-sympatisører er tilbøjelige til at anbefale disse to lister ved det kommende valg? Selvfølgelig er der også tilrejsende tillidsrepræsentanter, der sympatiserer med Liste 2, men vi kan sagtens være i et afsides beliggende anneks eller på et større kontor. For fuldstændighedens skyld: De fleste tillidsrepræsentanter møder først om mandagen. Det forstår jeg så udmærket.

Klassisk fagforeningspolitik + åndsfrihed
Liste 2 har måske ikke så godt tag i kredsløbet af tillidsrepræsentanter som de øvrige lister, men det er der ingen grund til at ærgre sig over. For medlemsdemokratiet i GL fungerer ikke udelukkende gennem kredsløbet af tillidsrepræsentanter. Liste 2 er gået frem ved de sidste to valg og er i øjeblikket repræsenteret med tre medlemmer i hovedbestyrelsen. Det hænger uden tvivl sammen med det direkte medlemsdemokrati. Liste 2 har klassiske fagforeningspolitiske holdninger til løn- og arbejdsforhold. Der skal være transparens med hensyn til løntillæg, lokalaftaler etc. Liste 2 har derudover – formentlig pga. listens fokus på faglighed – evnet at opsamle kritiske strømninger, som ikke altid lader sig indfange af det omtalte kredsløb, f.eks. kritik af læringsmålsstyret undervisning. I disse og andre vigtige spørgsmål er Liste 2 i samklang med store dele af landets lærerværelser. Endnu en Liste 2 mærkesag skal nævnes her: Listens uforbeholdne opbakning til undervisernes ånds-, ytrings- og metodefrihed. Lad os bare kigge den nuværende struktur efter i sømmene, men listerne skal ikke nedlægges, hvis det sker på bekostning af det direkte medlemsdemokrati.