Kom i gang med it – Pædagogisk it-tjekliste
Hvilke nye krav står lærer og elever over for i et elektronisk klasseværelse?
Hvilke nye krav står lærer og elever over for i et elektronisk klasseværelse?
Som jeg ser det, er de tre væsentligste pædagogisk- didaktiske udfordringer for underviseren følgende:
- at arbejde fagligt med de digitale/sociale medier
- at skabe egne læringsobjekter og at præsentere/formidle/evaluere disse
- at deltage i udviklingen af en mediepædagogik i faget
For eleven er følgende krav i spil:
Undervisningen lægger op til en sådan grad af elevselvstændighed i læreprocessen, at eleven selvstændigt skal kunne finde/lave læringsobjektet inden for de af læreren opstillede rammer f.eks. et emne: FORTÆLLENDE JOURNALISTIK og selvstændigt igangsætte, designe og gennemføre en digital læreproces , hvor der anvendes diverse læringsværktøjer/ medier.
Man taler om eleven som prosumer, hvilket vil sige, at eleven træder ud af den passive konsumentrolle og bliver aktiv i at producere et læringsobjekt (kan f.eks være en artikel, en film, en rap-tekst) og også sætte en læringsproces i gang, hvor klassekammeraterne aktiveres i forhold til læringsobjektet.
Derudover skal både elever og lærere have følgende færdigheder:
- Beherske digitale og sociale medier på brugerniveau
- Kunne tilegne sig ny viden via diverse medier
- Identificere/formidle fagligheden i læringsobjektet og reflektere over læringsprocessen
Det lyder som en stor mundfuld for både elever og lærere, og det er det også! Men jeg har lavet en lille pædagogisk it-tjekliste, som jeg håber, andre kolleger, der arbejder ved en interaktiv tavle, også kan have glæde af:
Opgave: ”Brug tavlens multimedialitet til at formidle et fagligt stof fra forskellige vinkler for eleverne.”
It-tjekliste:
Hvilke medier skal indgå i dit pædagogiske design, og hvilke aktiviteter skal de understøtte?
Hvordan får du fag-fagligheden understøttet multimedialt?
Hvad skal der stå af ”tekst” på tavlen?
Vil du vise et filmklip?
Har du lavet en podcast/vodcast/ppt/word/excel-regneark/etc?
Vil du inddrage de sociale medier (facebook, Twitter, Instagram, YouTube)?
Er der virtuelle internetbaserede læringsressourcer/undervisningsmaterialer?
Vil du linke til relevante hjemmesider med læringsressourcer etc.?
Hvordan er lærer- og elevrollerne i formidlingen af/arbejdet med det faglige stof?
Hvordan vil du efterfølgende evaluere på lektionen/dit forløb?
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode