Innovation og infrastruktur i Japan
Olympiaden i Tokyo i 2020 forventes – ligesom Olympiaden i Tokyo i 1964 – at stimulere nye innovationer, måske specielt med henblik på infrastruktur.
I den forbindelse, så er en vigtig nyere japansk innovation Onigiri お握り ikke med på listen over de 100 japanske innovationer, der har bidraget mest til den økonomiske vækst i Japan siden 2. verdenskrig http://koueki.jiii.or.jp/
Onigiri passer dog som fod i hose med Konbini, der er med på listen.
Konbini er en forkortelse for Convenience store (nærbutik). Den japanske Konbini, hvor 7-Eleven udgør den største kæde, er idag en væsentlig del af japansk infrastruktur.
Onigiri er en traditionel mellemmad i form af en bolle af kogte ris med en smagstilsætning. Desuden er den ofte foldet ind i et stykke tang, så man undgår klistrende ris på fingrene. Det er der ikke den store innovation i. Det innovative ligger i at få ført denne traditionelle mellemmad ind i en moderne storbykulturs forjagede dagligdag ved hjælp af en raffineret emballage. Emballagen er endda så raffineret, at udlændinge skal på et kortere kursus for at lære at pakke bollen ud. Og det på trods af, at der er en udførlig vejledning med illustrationer på pakken. Problemet er, at foldes tangen om risene og emballeres, så bliver tangen blød og ubehagelig, og resultatet minder om en slatten hamburger. Den elegant foldede emballage sørger dels for at holde ris og tang adskilt under opbevaring, dels for at emballagen ved tre enkle greb kan fjernes, så bollen er lækker og spiseklar. Lidt nedsættende kaldes denne praktiske risbolle Konbini onigiri.
Tegnet 術 i 技術革新 (innovation) møder vi også i f.eks Ninja teknik 忍術 og kamp teknik 武術 eller kunst 美術. Tegnet kombinerer 行 og 朮. 行 forestiller et vejkryds. 朮 forestiller et dyr med magisk kraft. Tegnet 術 referer til en ceremoni, der blev udført ved en krydsende færdselsåre, for at få lidt hjælp til at afgøre, om en mission skal fortsætte eller afbrydes.
Tegnet 述 kombinerer 彳, 止 og 朮. Tegnet 述 adskiller sig fra 術 ved et tilføjet 止. 止 er et aftryk af venstre fod. Tegnet 述 meddeler, at resultatet af ceremonien blev, at missionen fortsætter. Tegnet 述 betyder idag at meddele.
Link til site (10 år gammel!) på engelsk.
http://www.tjf.or.jp/eng/
Link til site på japansk:
http://koueki.jiii.or.jp/
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode