Hf-lærere: Elever kan få det svært med de øgede faglige krav

Hf-lærere: Elever kan få det svært med de øgede faglige krav

Nye prøveformer og øgede fag­­lige krav kan udfordre en del hf-­elever, mener lærerne Mette Bang Dons og Rudi Kurt Madsen. Til gengæld kan projekt- og praktikforløbene gavne eleverne, så de bliver mere målrettede.

De nye prøveformer fylder meget i bekymringerne hos Mette Bang Dons og Rudi Kurt Madsen. De to lærere underviser på hf-uddannelsen på Solrød Gymnasium i henholdsvis kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) og den naturvidenskabelige faggruppe (NF).

Som andre lærere på de gymnasiale uddannelser har de skullet tygge sig igennem bekendt­gørelser og vejledninger, samtidig med at de planlagde undervisningen under en spritny reform.

”Fagligheden er skærpet meget med den nye reform. I NF skal vi både forberede eleverne til en enkeltfaglig og en fællesfaglig prøve, og der er kommet meget mere i læreplanen. Men der er ikke kommet tilsvarende flere timer,” siger Rudi Kurt Madsen, der underviser i den naturvidenskabelige faggruppe.

”Det kan blive en stor udfordring for vores elever at skulle forberede sig til to forskellige prøveformer, fordi man kræver noget forskelligt i fagene, alt efter om det er til den enkeltfaglige eller den fællesfaglige prøve,” siger han.
Mette Bang Dons nikker.

”Til den fællesfaglige prøve vil fagene være vinklet, og man vil ikke gå så meget i dybden i de enkelte fag, som det kræves til en enkeltfaglig prøve. Det kan blive svært for nogle af vores elever,” siger Mette Bang Dons, der ærgrer sig lidt over ændringen.

”Vi underviser jo stadig i flerfaglige forløb, hvilket giver god mening, da virkeligheden ikke er enkeltfaglig,” siger hun.

Hvor de i kultur- og samfundsfagsgruppen har lidt længere tid til at forberede prøverne, så har Rudi Kurt Madsen og hans NF-kolleger allerede sved på panden over at planlægge eksamenen til uge 18. Samtidig skal eleverne klædes ordentligt på.

”Eleverne har svært ved at forstå forskellen på det enkeltfaglige og det fælles­faglige,” fortæller Rudi Kurt Madsen.

De to lærere forudser også, at de generelt skærpede faglige krav i hf-uddannelsen kan blive en udfordring for eleverne.

”Jeg kan godt frygte, at der vil være nogle af vores elever, der vil have det svært med den tungere faglighed,” siger Rudi Kurt Madsen.

Måske er der en større politisk plan om at ændre elevtypen på hf, men lige nu står vi jo med den samme slags elever som tidligere, og de kan blive meget udfordret af den øgede faglighed.

Mette Bang Dons, lærer
Solrød Gymnasium

Den første tid med den nye reform har været ret hårdt og presset, fortæller de to lærere.

”Det har især været en udfordring, fordi bekendtgørelserne og vejledningerne kom så sent, så vi har måttet planlægge en del ret famlende og rette til undervejs,” siger Mette Bang Dons og uddyber:

”Vi har måttet gætte os til, hvad konkrete ændringer i bekendtgørelserne betød. Vi har for det meste ramt plet, men der er også ting, hvor vi nu kan se, at vi kunne have planlagt det smartere, hvis bare vi havde haft vejledningerne, inden vi gik i gang.”

”Det har især været en udfordring i de fællesfaglige faggrupper på hf, fordi der er meget, der skal koordineres med andre lærere,” fortæller Rudi Kurt Madsen.
På hf er lærerne yderligere udfordret på grund af elevgruppen, forklarer de.

”Vi bruger lang tid på at finde en teksttype, som rammer vores elever, og som de kan nå at læse i timen,” siger Mette Bang Dons.

Hf-uddannelsen på Solrød Gymnasium er nemlig lektiefri, så pensum skal kunne nås i timerne.

Praktik som øjenåbner
Projekt- og praktikforløbene er godt tænkt, mener de to hf-lærere.

”Idéen er god, fordi det praksisorienterede rammer vores elever så fint,” siger Mette Bang Dons, der bliver bakket op af sin kollega.

Vores elever vil sikkert blive motiveret af at komme ud at se, hvordan det, de lærer, kan bruges, hvis de for eksempel vil være sygeplejerske.

Rudi Kurt Madsen, lærer
Solrød Gymnasium

Men én ting er, at idéen er god i teorien, det kan være noget helt andet at realisere den ude på skolerne, mener de to lærere.

”Vores tanke var først, at eleverne skulle have en uges praktik, men nu er det ændret til en dag, fordi mange steder ikke har kapacitet til at tage sig af vores elever,” fortæller Mette Bang Dons.

På Solrød Gymnasium har de planlagt tre projekt- og praktikperioder med sammenlagt 70 timer delt ud på hf-forløbet.

De nye hf-elever har allerede været igennem to af perioderne: en, hvor folk fra forskellige fag, som hf-elever typisk vælger at videreuddanne sig i, kom på skolen og fortalte om deres job. Eleverne skulle så interviewe en af gæsterne og derefter skrive en projektrapport om deres oplevelse af gæstens fag.

I den anden periode skulle eleverne finde en arbejdsplads, hvor de kan være en dag eller to.

Vicerektor Hans Christian Pedersen, der især har beskæftiget sig med praktikperioden, fortæller:

”Det har været en øjenåbner for eleverne at komme i kontakt med virkeligheden. Vi må jo erkende, at en del hf-elever går her, fordi de ikke rigtigt ved, hvad de ellers skal, så de skal hjælpes ind i anvendelsesorienteringstanken.”

Lukker døre
Den tredje projekt- og praktikperiode skal eleverne tilbringe på en mellemlang videregående uddannelse. Hans Christian Pedersen fortæller, at der er stor forskel på, hvor meget uddannelsesinstitutionerne har budt ind på den del af opgaven.

”Vi har oplevet kulturforskelle på de forskellige uddannelsesinstitutioner. For eksempel har det virket, som om professionshøjskolerne har svært ved at skabe plads til vores elever, hvorimod erhvervsakademierne har stillet sig meget mere til rådighed,” fortæller Hans Christian Pedersen.

På Solrød Gymnasium har eleverne kun mulighed for at tage den ordinære fagpakke, der kvalificerer dem til en videregående uddannelse på erhvervsakademierne eller professions­bachelor­uddannelserne. Hvis de vil læse videre på universitetet, er de nødt til at tage den udvidede fagpakke på en anden skole.

”Det kan desværre ikke løbe rundt for os at udbyde den udvidede fagpakke, når vi kun har to hf-klasser. Jeg tror, at det formentlig kun vil være store uddannelsesinstitutioner, der har kapacitet til at udbyde den udvidede fagpakke,” siger Hans Christian Pedersen.

Selvom lærerne er bevidste om, at det måske er et mindretal af hf-eleverne, der har brug for den udvidede fagpakke, ærgrer det dem, at eleverne ikke kan tage den på skolen.

”Jeg synes, at uddannelser skal åbne døre – ikke lukke dem. Men på sin vis er vores hf med til at lukke døren for eleverne, når vi ikke har den udvidede fagpakke, og de ikke kan gå direkte videre på universitetet, som man kan med en anden gymnasial uddannelse,” siger Mette Bang Dons.