Du er her
HTX-lærere: Grundforløbet har krævet, meget koordinering

Det nye grundforløb har været en udfordring. Indholdet er blevet afprøvet og justeret undervejs, fortæller Morten Brok Gentsch og Henrik Mortensen, der underviser på Teknisk Gymnasium Aars.

Foto: 
Søren Friis
Undervisning |
05. mar 2018

HTX-lærere: Grundforløbet har krævet meget koordinering

Koordineringsarbejdet mellem lærerne har fyldt meget på det nye grundforløb, fortæller lærerne Morten Brok Gentsch og Henrik Mortensen på Teknisk Gymnasium Aars. Og det sene valg af studieretning har krævet mere fleksibilitet.
Af: Anne-Sophie Søgaard Møller

Grundforløbet er kommet på afstand, men tankerne om, hvad der fungerede godt, og hvad der fungerede knap så godt, rumsterer stadig i lærernes hoved.

Det fortæller Henrik Mortensen og Morten Brok Gentsch, der underviser på Teknisk Gymnasium Aars i Nordjylland. De har sagt ja til at sætte nogle ord på deres erfaringer med det afsluttede grundforløb.

Det nye grundforløb har betydet, at der har været flere involveret end tidligere i opstarten af en 1.g-årgang, fortæller Henrik Mortensen, der har stået for at planlægge produktudvikling (PU) med tre kolleger. PU består af fagene teknologi, samfundsfag og teknikfag.

”Der har været meget aktivitet omkring grundforløbet. Vi har skullet sørge for, at det kom til at fungere, og derfor har der været en del planlægningsarbejde, som har taget tid,” siger Henrik Mortensen, der også underviser i design, teknikfag og teknologi.

Morten Brok Gentsch er enig. Han har sammen med fire andre lærere planlagt det naturvidenskabelige grundforløb (NV).

”Før stod den enkelte lærer selv for undervisningen. Nu skal der koordineres med alle involverede lærere. På den måde er der et meget større samarbejde. Pludselig skal min fysik passe sammen med det, de arbejder med i biologi.

Samtidig er det vigtigt, at eleverne på hele årgangen har haft præcis det samme, da de skal i en ny klasse efter grundforløbet. Det har krævet stor koordinering at få planen til at passe, og vi har været meget afhængige af hinanden,” siger Morten Brok Gentsch, der underviser i fysik, matematik og teknologi.

NV-forløbet på Teknisk Gymnasium Aars har bestået af fysik, biologi og kemi, men også matematik og bioteknologi har været involveret, fortæller han.

Frygt for ikke at nå det
Det nye grundforløb har givet nogle udfordringer, fortæller lærerne.  

”Det har været forvirrende, fordi ingen har prøvet det før. Vi har ikke kunnet se andre steder, hvordan vi kunne gøre. Derfor har vi været nødt til løbende at afprøve og udvikle forløbet,” siger Morten Brok Gentsch, der fortæller, at der dog kun har været små justeringer undervejs, og at den plan, der blev lagt fra starten, stort set har holdt.

Også i PU har der kun været behov for små justeringer.

”Vi har brugt lidt mere tid på noget og mindre tid på noget andet. Jeg har ikke været nødt til at haste igennem forløbet eller skrotte materiale, fordi vi ikke har kunnet nå det planlagte,” siger Henrik Mortensen, der før grundforløbet ellers var bange for, at de havde planlagt det for ambitiøst.

Eleverne skulle igennem mange ting på meget kort tid, og Henrik Mortensen havde derfor svært ved at se, om de kunne nå de mål, der var lagt op til.

”Min frygt var, at eleverne kun ville lære tingene halvt, og at de ikke ville få udbytte af det. Men det har vist sig, at eleverne har fået meget ud af det, og det har vi stor glæde af i undervisningen nu. Der er en reference, vi kan henvise til og bygge videre på,” siger han.

Det har vist sig, at eleverne har fået meget ud af det.

Henrik Mortensen, lærer
Teknisk Gymnasium Aars

Arbejdsbelastning kendes sent
1.g-årgangen, der består af 48 elever, blev i grundforløbet delt op i to tilfældige klasser, men i PU og NV har eleverne været blandet på tværs af klasserne. Det er gjort som et forsøg på at binde årgangen sammen, forklarer lærerne.

”På den måde har vi prøvet at minimere, at eleverne vælger samme studieretning som sidemanden, men vælger ud fra egen interesse,” siger Morten Brok Gentsch.

Som en del af grundforløbet er eleverne blevet præsenteret for de studieretninger, skolen udbyder. Men det giver nogle udfordringer, at eleverne først skal vælge studieretning efter grundforløbet, mener lærerne.

”Først efter tre måneder finder vi ud af, hvilke studieretninger vi har at gøre med. Det er derfor først på det tidspunkt, at de lærere, der skal undervise i de pågældende fag, bliver klar over, hvor stor deres belastning bliver,” siger Henrik Mortensen.

Det er en svær opgave, mener Morten Brok Gentsch.

”Det kræver mere fleksibilitet fra både lærerne og skolen. Det er et stort puslespil, der skal gå op,” siger han.

Men til gengæld giver det ifølge de to lærere også nogle mere kvalificerede valg.

Få justeringer til næste gang
Når Henrik Mortensen og Morten Brok Gentsch ser tilbage på grundforløbet, ser de et forløb, som eleverne har fået meget ud af, og som de overordnet er godt tilfredse med. De er dog enige om, at der er ting, som kan ændres og forbedres til næste gang.

”Vi kan være skarpere på nogle elementer, hvor vi har forvirret eleverne mere, end hvad hensigten var. For eksempel i forhold til eksamen og portfolio. Men vi har skullet føle os frem til, hvordan og hvornår det var smartest at introducere de forskellige metoder,” siger Henrik Mortensen.

Det er nyt for eleverne, at de skal kunne sætte ord på deres egen læring, og det virkede temmelig frustrerende for dem. 

Morten Brok Gentsch, lærer
Teknisk Gymnasium Aars

Også Morten Brok Gentsch oplevede en forvirring blandt eleverne under grundforløbet på grund af portfolien, hvor eleverne skal lære at reflektere over deres egen læring.

”Det er nyt for eleverne, at de skal kunne sætte ord på deres egen læring, og det virkede temmelig frustrerende for dem. Men vi har nogle idéer til andre måder, der forhåbentligt vil gøre det nemmere for dem, for eksempel ved at forbedre og optimere templaten til elevernes portfolieskemaer,” siger han.

Selvom der er elementer omkring portfolien, som kan forbedres, er der også nogle gode ting ved den måde, de har valgt at inddrage den på, mener Henrik Mortensen.

”Vi fik lavet et godt forarbejde i forhold til, hvordan portfolien kunne bruges,” siger Henrik Mortensen, der forklarer, at de valgte at gemme portfolien til sidst i grundforløbet. På den måde fik eleverne en større indsigt, inden de begyndte at beskrive, hvad de kunne bruge de forskellige metoder til.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.