Efter travlt grundforløb: Lærere vil have færre møder til næste år

De føler, at de har løbet en hel del stærkere, end de plejer. Ambitionerne har også været helt i top – måske lidt for høje, og så har der været lidt for mange møder.

Gymnasieskolen.dk har igen mødt lærerne Lærke Blomgren Krøl og Lars Friis Gråbæk og pædagogisk leder Frederik Peter Ullerup Michelsen fra Falkonergårdens Gymnasium til en snak om arbejdet med den nye gymnasiereform.

Skolen har netop evalueret grundforløbet i december og fremlagt resultaterne for alle skolens lærere.

“Overordnet set er det gået godt, og evalueringerne viser ret positive tilbagemeldinger. Men som lærer i matematik og naturvidenskabeligt grundforløb (NV) sidder jeg med en lidt blandet fornemmelse,” fortæller Lars Friis Gråbæk og uddyber:

“Især i NV har vi nok været for ambitiøse i forhold til, hvad eleverne skulle nå. Det resulterede i, at nogle af forløbene var for korte og kompakte.”

Han nævner som eksempel et forsøg i NV, der var alt for kompliceret.

“Kombinationen af meget kompliceret fagligt stof og kort tid gjorde, at eleverne fik for lidt ud af det. Jeg fristes næsten til at sige, at det var lidt synd for eleverne,” siger Lars Friis Gråbæk.
 

Måtte omprioritere stoffet
Lignende erfaringer har lærerne gjort sig i almen sprogforståelse (AP), fortæller Lærke Blomgren Krøl, der underviser i dansk, fransk og AP.

“Vi var nok også lidt for ambitiøse særligt omkring grammatikken,” siger Lærke Blomgren Krøl.

Det resulterede i, at de undervejs var nødt til at prioritere nogle af de elementer væk, hvor lærerne især havde tænkt nyt i forhold til sprog i kontekst. Det ærgrer Lærke Blomgren Krøl, da det var her, at de havde planlagt, at eleverne skulle arbejde mere kreativt med sprog.

“Desværre kunne vi se, at vi var nødt til at gennemgå lidt mere hardcore grammatik for at klæde eleverne ordentlig på i forhold til prøven. Det, vi havde forventet, at eleverne ville kunne, var et på højere niveau, end hvad det viste sig, at de kunne,” siger Lærke Blomgren Krøl, der mener, at det skal nytænkes til næste år.

“Vi skal have det inkorporeret, så vi sikrer, at der også er tid til, at eleverne er kreative med sprog, og AP ikke kun bliver hardcore grammatik, for det er tungt stof for 1.g’ere.”

Matematikscreening er en udfordring
Matematikscreeningen fungerede nogenlunde, lyder det fra Lars Friis Gråbæk. Men noget skal dog ændres, påpeger han. For det viste sig, at mange elever klarede sig bedst til screeningen i de emner, som de havde lært før gymnasiet, men ikke specielt godt i de emner, som de lige havde lært, fortæller han.

“Læren i forhold til NV og matematik må være, at vi skal planlægge et lidt mindre program, så der er tid til at gøre tingene grundigere,” siger Lars Friis Gråbæk, der understreger, at han synes, at matematikscreeningen er en svær disciplin. Han har dog ikke hørt kritik fra eleverne.

“Det er sin sag, at eleverne skal lære nyt stof, have samlet op på, hvad de har med fra grundskolen og testes i begge dele,” siger Lars Friis Gråbæk og tilføjer:

“Det er samtidig lidt en udfordring at forklare eleverne, hvad screeningen går ud på, og overbevise dem om, at den er et middel til selvrefleksion for at gøre dem klar til at vurdere, om de bør have matematik på A- eller B-niveau.”
 

Prøve uden feedback
Lærerne havde valgt, at eleverne skulle afslutte AP med en mundtlig prøve. Inden da havde eleverne parvis skrevet en opgave om et sociolingvistisk emne og trukket et spørgsmål til den mundtlige prøve.

“Som lærer er det positivt at se eleverne tidligt til en mundtlig prøve, men set i bakspejlet blev det nogle meget komprimerede dage – også for lærerne, der både havde eksaminator- og censorrollen,” siger Lærke Blomgren Krøl.

Eleverne har bagefter kritiseret, at de hverken fik feedback eller karakter efter den mundtlige prøve, fortæller hun. Da AP-karakteren er en samlet karakter, og latindelen endnu ikke var klar, kunne eleverne ikke få karakteren før.

“Men vi er nødt til at tænke feedback ind næste gang, for jeg kan godt forstå, at eleverne syntes, at det var lidt mærkeligt at gå til prøven uden at få et par ord med på vejen,” siger hun.  

Mere feedback næste år

I det hele taget er feedback et af de områder, som de bør have mere fokus på på skolen, mener den pædagogiske leder.

“Vi har haft så travl med det faglige indhold, at det har været svært at finde tid til at indarbejde formativ evaluering. Og det på trods af at en af skolens værdier er, at processen er vigtigere end resultatet,” siger Frederik Peter Ullerup Michelsen og uddyber:

“Jeg frygter, at der er nogle elever, der ikke på noget tidspunkt har fået at vide, hvor de står fagligt. Så vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan skabe rum i grundforløbet til, at elever opdager, at de for eksempel er dygtige til at tilegne sig viden om sprog eller matematik.”

Portfolioen skal forbedres
Den obligatoriske studieretningsportfolio får ikke meget ros fra hverken lærere eller elever.

“Den er ikke særlig anvendelig. De dygtige elever har udfyldt den, men siger, at de ikke har skelet til den, da de skulle vælge studieretning. De har blot udfyldt den proforma. Og de elever, der nok havde allermest brug for den, har ikke fundet motivation til at udfylde den,” siger Frederik Peter Ullerup Michelsen.

Han fortæller, at langt over halvdelen af eleverne har svaret i evalueringen, at studieretningsportfolioen kun har haft lille betydning for deres studievalg.

“Det er helt klart ikke her, eleverne finder guldkornene, men de skal jo lave den, så vi er nødt til at tænke, hvordan vi kan få den bedre i spil,” siger Frederik Peter Ullerup Michelsen.

Eleverne på Falkonergårdens Gymnasium blev ved skolestart spurgt, hvilken studieretning de overvejede at vælge. 33 procent har valgt en studieretning indenfor et andet hovedområde end den planlagte. Heri tæller også de elever, der ikke fik deres førsteprioritet.

Få elever er gået ud
En af de ting, der glæder lærerne meget omkring grundforløbet er, at trivslen scorer ret højt i evalueringen, fortæller den pædagogiske leder.

Meget få elever er gået ud efter grundforløbet og færre, end der plejer at være.

“Eleverne svarer, at de er faldet godt til, og at grundforløbet har hjulpet dem til det,” fortæller Frederik Peter Ullerup Michelsen.

En studievejleder, der har haft indslusningssamtaler i studieretningsklasserne, har fortalt, at en del elever siger, at det i begyndelsen virkede ret kaotisk, at de ikke havde en fast klasse i grundforløbet, men at de efterfølgende godt kan se pointen med det, fordi de nu kender mange mennesker på årgangen. Eleverne blev i stedet inddelt i 10’er-grupper, der fulgtes ad i al undervisning, men som blev sat sammen med andre 10’er-grupper i de forskellige fag.

“Hvis det er sådan nogle frø, vi har sået med møje og besvær, så er det da fantastisk. Intentionen var at skabe en hel samlet Falkoårgang,” siger Frederik Peter Ullerup Michelsen.

For mange møder
Et intenst grundforløb er afsluttet, eleverne er startet i deres studieretningsklasser, og snart starter lærere og ledere så småt med at planlægge justeringer af grundforløbet.

En ting er de tre enige om: Der bør være færre møder mellem lærerne til næste år.

“Der var virkelig mange møder, fordi der pludselig opstod noget, som vi var nødt til at drøfte. Pauserne blev et attraktivt tidspunkt at mødes på, fordi alle næsten altid var ledige,” siger Frederik Ullerup Michelsen.

“Selvom vi havde planlagt meget, inden skoleåret startede, kom der mange flere møder end forventet. Og det kunne man godt mærke til sidst,” siger Lærke Blomgren Krøl.

“Det føles, som om man har løbet stærkere, men jeg tror faktisk ikke, at jeg har arbejdet mere. Det har bare været mere intenst – og lidt for mange møder,” siger Lars Friis Gråbæk.

“Første gang med en ny reform er nok altid meget intens. Men jeg tror, at det er vigtigt, at vi italesætter, at vi skal lægge en dæmper på mødeaktiviteten næste år, fordi grundforløbet i forvejen er så kompakt,” siger Frederik Peter Ullerup Michelsen.