Skabelsen af en ny måde at gå i gymnasiet på

Et hav af spørgsmål summer fra alle retninger på Falkonergårdens Gymnasium i København i skoleårets anden uge. Et par 1.g’ere skal have styr på morgendagens engelsklektie, og på kontoret står tre elever og venter på hjælp. På lærerværelset går snakken – især om premieren på den sproglige studieretningsdag, der netop er løbet af stablen.

Det er ikke nogen nyhed, at starten på et nyt skoleår kan føles hektisk, men i år er kadencen skruet helt op, mener lærerne Lærke Blomgren Krøl og Lars Friis Gråbæk og pædagogisk leder Frederik Peter Ullerup Michelsen.

”Det er selvfølgelig noget mere intenst i år. Selvom vi havde planlagt meget inden sommerferien, så er der en del, vi stadig skal have styr på i forhold til de nye strukturer,” siger Lærke Blomgren Krøl, der underviser i almen sprogforståelse (AP), dansk og fransk.

Hun har sammen med sine to kolleger sagt ja til, at Gymnasieskolen må følge dem i det første år med gymnasiereformen.

For Lærke Blomgren Krøl har arbejdet især handlet om at koordinere dansk i AP med dansk i grundforløbet.

”Vi vil gerne have, at eleverne får en fornemmelse af, at fagene spiller sammen, og at de kan bruge nogle af tingene fra AP i dansk i grundforløbet, som kører sideløbende,” fortæller hun.

De har ændret strukturen i AP, så teamet nu kun består af to lærere, en latinlærer og en dansklærer. Tidligere var der også en tredje lærer, der underviste i andet fremmedsprog.

”Vi har ønsket at gøre det lidt mere simpelt i forhold til sparring og koordinering, og det virker umiddelbart ret godt,” siger Lærke Blomgren Krøl og fortsætter:

”Men det betyder jo også, at vi har skullet tænke ind, hvordan vi får dækket alle områder i pensum, når vi ikke længere har en fremmedsprogslærer med.”

På Falkonergårdens Gymnasium begynder eleverne først på andet fremmedsprog efter grundforløbet.

Screening eller eksamen?
Der har også været gang i det helt store koordineringsarbejde for de af skolens lærere, der underviser i naturvidenskabeligt grundforløb (NV), fortæller Lars Friis Gråbæk, der underviser i NV, fysik og matematik.

”Da eleverne tidligt skal til prøve i NV, betyder det, at forløbet er nødt til at være ret stramt styret med et helt fast program nærmest i hver enkelt undervisningssession. Og der er ikke tid til at misse en enkelt undervisningsgang,” siger Lars Friis Gråbæk.

Som matematiklærer skal han også tage højde for, at eleverne skal screenes i matematik som en del af reformen.

”Her har vi også været nødt til at blive enige om, hvad eleverne skal screenes i, så alle elever har en fair chance for at have gennemgået det,” siger han.

Selve screeningen har en gruppe af matematiklærerne brugt en del energi på.

”Jeg ser screeningen som det største spøgelse i reformen, fordi den er så dårligt beskrevet. Ministeriet kalder den en screening, der skal kvalificere elevernes valg af niveau i matematik, men jeg synes nu mest, at den minder om en eksamen, når man læser den måde, screeningen er beskrevet på i fagbilaget og i vejledningen,” siger Lars Friis Gråbæk.

Heller ikke ministeriets to vejledende eksempler gjorde matematiklærerne klogere, fortæller han.

”De vejledende eksempler er også meget eksamensagtige, og det skal en screening ikke være. Så det er, som om ord og udførelse ikke helt hænger sammen,” siger Lars Friis Gråbæk.

Ministeriets tilbud om en centralt udarbejdet screening vil først blive offentliggjort så sent, at skolens lærere ikke kan bruge resultatet til at vejlede eleverne i forhold til studieretning, forklarer han.  

Matematiklærerne satte sig derfor sammen inden sommerferien, så den overordnede plan for matematikscreeningen er allerede klar, men den mangler at blive finpudset, fortæller Lars Friis Gråbæk. I uge 38 skal den være helt klar til eleverne.

Tager reformen alvorligt
På Falkonergårdens Gymnasium har man valgt at lave 10’er-grupper i stedet for faste klasser. Eleverne i en 10’er-gruppe følges ad i al undervisning, men sættes på skift sammen med to andre 10’er-grupper i de forskellige fag.

”Det har vi gjort for at tage reformen alvorligt. Grundforløbet skal være et afklaringsforløb, der forhåbentlig resulterer i, at eleverne vælger studieretning på baggrund af nogle faglige oplevelser og ikke på grund af klassen eller andet. Så vi er meget spændte på, om det ændrer på de unges valg,” siger Frederik Peter Ullerup Michelsen.

Skolen har oprettet en kontrolgruppe på fem 10’er-grupper, som de før skolestart har spurgt, hvilken studieretning de regner med at ville vælge. Efter at eleverne har valgt studieretning, skal de svare på et spørgeskema, og de vil blive interviewet af skolen om deres overvejelser om valget af studieretning.

Skolen er en del af projektet Netwerk, der arbejder på at mindske ensomhed blandt unge. Da skolens lærere havde besluttet sig for at starte ud med mindre grupper i stedet for klasser, spurgte de Netwerk til råds i forhold til størrelsen på grupperne.

”Vi håber, at 10’er-grupperne føles som et tryghedsrum, hvor de ikke skal forholde sig til alt for meget. Men det er spændende, om de oplever det som en base, eller om de føler sig låst fast,” siger Lærke Blomgren Krøl.
 

Eleverne er samtidig parret to og to som makkere og i samarbejdsgrupper, der består af tre og fire elever. Eleverne har faste pladser ved siden af deres makker.

”Vi har bevidst frigjort eleverne fra de uskrevne sociale regler om, hvor man kan tillade sig at sætte sig i klassen. Det har vi især gjort for at beskytte de usikre elever mod at stå i det dilemma,” siger Frederik Peter Ullerup Michelsen.

Hver 10’er-gruppe har en mentorlærer, der følger eleverne lidt tættere. Mentoren skal blandt andet have to møder med hver enkelt elev i starten af grundforløbet og den afsluttende evalueringssamtale, hvor man drøfter valg af studieretning.   

Det gør de blandt andet på baggrund af elevernes portfolio. På Falkonergårdens Gymnasium har de udformet en fast skabelon for portfolioen, som eleverne løbende skal udfylde, blandt andet op til møderne med mentoren.

”Det er en ekstra dimension, at eleverne lige fra starten skal reflektere over deres studievalg,” siger Lærke Blomgren Krøl.

Lærerne er spændte på, hvordan eleverne vil bruge det.

”Det stiller store krav til den enkelte elev, men en del starter i gymnasiet uden den store refleksion – de er jo unge. Det er ikke ændret med et trylleslag, bare fordi der er kommet en ny gymnasiereform,” siger Frederik Peter Ullerup Michelsen.

Og lige så engageret, som de tre lærere fortæller om arbejdet med reformen og alle de nye strukturer, lige så eftertænksomme bliver de, når snakken falder på elevernes trivsel.

Frygten for ikke at se den enkelte elev kommer hurtigt på banen.

”Jeg kan godt være bange for, at jeg taber nogle undervejs, fordi det er så komprimeret et grundforløb med 14 moduler,” siger Lærke Blomgren Krøl.

Lars Friis Gråbæk nikker.

”I NV lægges der op til, at man skal nå individuel vejledning undervejs, men med en gruppe på 30 elever og 14 moduler er det ikke nemt at se, hvor man skal kunne give dem kvalificeret feedback. I første omgang skal man jo lige nå at lære dem at kende,” siger han, og Frederik Peter Ullerup Michelsen tilføjer:

”Tænk, hvis vi driver dem rundt i manegen og gør dem mere forvirrede, end godt er. Faktisk gælder min bekymring både elever og lærere. Jeg vil virkelig være ked af, hvis vi har lavet nogle strukturer, hvor det er fuldstændig uoverskueligt at være lærer.”
 

Det er der dog ingen tegn på lige nu. De to lærere og den pædagogiske leder er optimistiske og synes, at det er spændende at være med til at skabe en ny måde at gå i gymnasiet på.