Artikel
Matematiklærere vil afskaffe grundforløbet
Mikkel-Roenne-aspect-ratio-348-234

Matematiklærere vil afskaffe grundforløbet

Matematiklærerne er ofte nødt til at bruge middelløsninger i undervisningen, og eleverne er lidt på pause. Det er nogle af grundene til, at flertallet af matematiklærerne vil have grundforløbet afskaffet, fortæller formand for Matematiklærerforeningen for STX og HF Mikkel Rønne.

Tekst_ Malene Romme-Mølby
Foto_ (Privat)

Der skal handles. Så kontant lyder det fra formanden for Matematiklærerforeningen for STX og HF Mikkel Rønne.

Udmeldingen kommer ikke på baggrund af en mavefornemmelse, for Matematiklærerforeningen har netop lavet en større undersøgelse blandt sine medlemmer.

En af de helt klare konklusioner er, at grundforløbet bør afskaffes – Det mener 68 procent af matematiklærerne. Kun 8 procent er uenige.

Dermed stiller matematiklærerne sig op i koret af kritikere af det grundforløb, der blev indført med gymnasiereform fra 2017. Og det er der flere grunde til, forklarer Mikkel Rønne. Han nævner blandt andet skiftet fra grundforløbs- til studieretningsklasse.

“Lærerne peger på, at eleverne bruger mange ressourcer på skiftet. Der går noget tid, inden de finder sig til rette i den nye klasse,” siger Mikkel Rønne og tilføjer:

“Nogle elever er måske også lidt på pause de tre første måneder, fordi de ved, at de skal skifte klasse igen. Derudover kan det være ekstra hårdt at starte i en ny klasse for de elever, der har lidt svært med relationerne.”

Det er ikke kun eleverne, der mærker konsekvenserne af klasseskift.

“Det tager en lærer to-tre måneder at lære eleverne at kende, både hvad angår det faglige, men også det mere personlige. Den viden fra grundforløbet går tabt, og matematiklærerne skal begynde på ny at danne sig et billede af, hvordan niveauet i klassen er,” siger Mikkel Rønne.

Grundforløbet giver heller ikke eleverne det ønskede indblik i matematik på henholdsvis C-, B- og A-niveau, svarer 52 procent af matematiklærerne i undersøgelsen.

Middelløsninger
En anden ulempe ved grundforløbet er, at elevernes placeres tilfældigt i klasserne – ofte kun på baggrund af sprogfag eller valgfag, påpeger Mikkel Rønne.

“Konsekvensen er, at vi i matematiktimerne oplever en stor spredning af niveau og interesse for matematik. Vi er derfor ofte nødt til at køre med middelløsninger. Det rammer både de dygtige elever, der har siddet i folkeskolen og hungret efter mere udfordrende matematik, men også de elever, der kæmper med matematikken,” siger han.

Med reformen er der kommet stoftrængsel på matematik B og C, læreplanerne er for tætpakkede, og der er for mange typer prøver.
Mikkel Rønne, formand, Matematiklærerforeningen for STX og HF

Et andet nyt element i grundforløbet, matematikscreeningen, får heller ikke varme anbefalinger fra matematiklærerne. 47 procent mener ikke, at screeningen hjælper eleverne til at træffe deres valg af studieretning, som ellers var formålet. 15 procent har svaret, at screeningen hjælper eleverne til at træffe deres valg.

“Vi kan ikke nå at måle, hvad de har lært og ikke lært i gymnasiet, fordi vi er nødt til at screene eleverne allerede inden efterårsferien. Derfor er det mere elevernes folkeskoleniveau, vi måler, og det har de jo papir på fra folkeskolen,” siger Mikkel Rønne.

Stort behov for løsninger
Matematiklærerne har også tidligere kritiseret konsekvenser af gymnasiereformen.

“De fleste matematiklærere synes, at der med reformen er kommet stoftrængsel på matematik B og C, læreplanerne er for tætpakkede, og der er for mange typer prøver,” siger Mikkel Rønne.

Matematiklærerforeningen har tidligere fået lavet en større uvildig analyse af matematik B efter reformen. Der var stor enighed blandt lærerne om, at fagets tilstand er alvorlig, det skyldes, blandt andet at reformen er alt for ambitiøs. Det element i reformen, som ifølge analysen er mest kritisk, er, at pensums omfang er vokset og blevet mere abstrakt, samtidig med at eleverne på specielt B-niveau, og særligt på bestemte studieretninger, ser ud til at have dårligere forudsætninger og motivation end tidligere, fortæller Mikkel Rønne.

Læs: Matematiklærere skal revidere lærervejledninger

Vi skal ikke ende med at jappe tingene igennem, som det for eksempel skete med implementeringen af gymnasiereformen.
Mikkel Rønne, formand, Matematiklærerforeningen for STX og HF

Sidste år var en revision af læreplanen for matematik på stx og hf ifølge ministeriets fagkonsulent på vej. Men børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil endte dog med at sætte arbejdet i bero.

Senere nedsatte ministeren en ekspertgruppe, der skulle se på udfordringer i matematik i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Rapporten fra ekspertgruppen skulle være offentliggjort i maj, men er blevet forsinket og kommer efter sommerferien, fortæller Mikkel Rønne, der er med i ekspertgruppen .

Matematiklærerne håber, at ministeren snart vil tage initiativ til at løse problemerne med matematik.

“Vi kunne godt tænke os en ordentlig og åben debat om, hvad der skal ske med matematik i gymnasiet, for der er et stort behov for, at vi finder realistiske løsninger på de eksisterende matematikudfordringer,” siger han.

I den forbindelse er det ifølge ham også vigtigt at inddrage alle relevante parter i uddannelsessystemet lige fra folkeskolen til de videregående uddannelser.

Selvom mange matematiklærere er utålmodige i forhold til ændringer, så maner formanden dog til tålmodighed, så problemerne bliver løst optimalt.

“Vi skal ikke ende med at jappe tingene igennem, som det for eksempel skete med implementeringen af gymnasiereformen,” understreger Mikkel Rønne.

Børne- og undervisningsministeren har ikke ønsket at deltage i et interview om status for matematik, læreplaner og grundforløb, men Børne- og Undervisningsministeriet oplyser følgende:

“Mulige justeringer af grundforløbet vil blive drøftet med parterne i Sammen om Ungdomsuddannelserne. På baggrund af disse drøftelser vil børne- og undervisningsministeren se nærmere på eventuelle justeringer.

Børne- og undervisningsministeren vil efter offentliggørelsen af Ekspertgruppen for matematiks rapport drøfte udfordringsbillede og løsningsforslag med parterne i Sammen om Ungdomsuddannelserne og i gymnasieforligskredsen. Dette indbefatter læreplanerne i matematik B, da disse har et specifikt fokus i ekspertgruppens arbejde.”

Matematik efter reformen

Højere faglighed i matematik
Efter år med høj dumpeprocent i matematik på stx, vedtog et flertal af Folketingets partier i 2016 en gymnasiereform, hvor blandt andet fagligheden skulle højnes i matematik, og de fleste elever skulle mindst have matematik på B-niveau.

Upopulære læreplaner
Siden offentliggørelsen er læreplanerne for matematik B på stx og hf blevet voldsomt debatteret. Kritikken går blandt andet på, at der er emnetrængsel, og at it spiller for stor en rolle i faget.

Dumpeprocent fortsatte
Første gang eleverne var til eksamen i matematik på B-niveau efter reformen, blev skalaen for, hvor mange rigtige opgaver man skulle have, nedjusteret af ministeriet. Det betød, at man kun skulle have omkring en femtedel rigtige svar for at bestå.
Ændringen blev kritiseret af mange lærere og professorer og blev af nogle tolket, som at man sænkede fagligheden.

Evalueringer
Matematiklærerforeningen udgav i 2019 to rapporter, der redegjorde for problemerne ved matematik B.
Se dem her: Tilstanden for matematik B og Evaluering af prøveformen

Lærervejledninger eller læreplaner?
Efteråret 2020 meddelte ministeriets fagkonsulent, at lærervejledningerne for matematik B på stx og hf skulle ændres. Det er uvist, hvornår læreplanerne blev en del af ændringerne. Normalt inddrages reformkredsen, hvis læreplaner skal ændres.

Læreplansarbejde sat i bero
Da matematiklærerne forlod ministeriets FIP-kursus og hf-konference i marts 2021, havde mange af dem en tro på, at det udkast til læreplanerne, som de var blevet præsenteret for, snart ville blive implementeret. Men efter en større debat i flere medier satte børne- og undervisningsministeren arbejdet i bero med begrundelsen om, at hun ikke havde set læreplanerne, og at arbejdet afventede en politisk drøftelse i gymnasieforligskredsen.

Ekspertgruppe
I oktober 2021 nedsatte børne- og undervisningsministeren en ekspertgruppe, der skulle se på udfordringer i matematik i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Rapporten fra ekspertgruppen skulle være offentliggjort i maj, men er forsinket.

Matematiklærerforeningens undersøgelse

Matematiklærerforeningen for STX og HF har i maj 2022 sendt en spørgeskemaundersøgelse til sine medlemmer. 708 matematiklærere har deltaget i undersøgelsen.

Se undersøgelsen her

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater