Artikel
Konservativ ordfører: “Nu skal der ske noget med matematik B”
Tårnby gym mat

Konservativ ordfører: “Nu skal der ske noget med matematik B”

Fra politik til virkelighed. På Tårnby Gymnasium blev den konservative Katarina Ammitzbøll meget klogere på, hvilke udfordringer elever og lærere kæmper med i matematikundervisningen. Nu vil hun skubbe på for, at læreplanerne bliver ændret.

“Pensum er for stort”. “Der er ikke tid til at gå i dybden”. “Vi skal hele tiden videre til noget nyt, inden vi har forstået et emne 100 procent”.

Kommentarerne kommer fra 2.g og 3.g-elever på Tårnby Gymnasium, da de bliver bedt om at fortælle, hvordan det er at have matematik B. Men kommentarerne kunne lige så vel komme fra mange matematiklærere, for siden gymnasiereformen trådte i kraft, har der været massiv kritik af læreplanen for matematik B på stx og B- og C-niveau på hf.

Det er eftermiddag på gymnasiet, hvor eleverne har taget hul på en matematiktime med deres lærer Klavs Kokseby Frisdahl. Eleverne har den sproglige studieretning, hvor man som udgangspunkt har matematik på C-niveau, men de har valgt at hæve faget til B-niveau.

I dag er timen dog lidt anderledes, for folketingsmedlem Katarina Ammitzbøll sidder med i klassen. Hun er ungdomsuddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti og har takket ja til invitationen fra Klavs Kokseby Frisdahl om at høre lidt om matematik “ude fra virkeligheden”.

Faktisk har Klavs Kokseby Frisdahl skrevet til alle partiers ungdomsuddannelsesordførere, men kun Katarina Ammitzbøll er vendt tilbage. Årsagen til invitationen er, at Klavs Kokseby Frisdahl sammen med mange andre matematiklærere er frustreret over, at der ikke handles politisk i forhold til de udfordringer, som reformen fra 2017 har skabt for matematik B. 

“Det er, som om alt er gået i stå, siden undervisningsministeren rev forslaget til justeringer af læreplanen af bordet,” forklarer han inden timen. 

Læs: Politikere har nedslående melding til matematiklærerne

Forstår ofte kun halvt
Også matematiklærer Ama El-Nazzal og rektor Mikkel Harder Sørensen har indfundet sig til den særlige matematiktime.

Matematik B har blandt eleverne ry for at været hårdt, derfor er der en del, der ikke tør hæve faget, fortæller eleverne.  

Eleverne fortæller, at de egentlig er glade for matematik, men de føler sig presset af de mange emner, de skal nå igennem.

“Det er ærgerligt, for det ødelægger matematik,” påpeger en elev.

Det er enormt vigtigt at få sat fokus på udfordringerne, for de er jo veldokumenteret.

Katarina Ammitzbøll, ungdomsuddannelsesordfører
Det Konservative Folkeparti

Eleverne sammenligner matematik med andre fag.

“I sprogfagene bygger vi ovenpå hele tiden, men i matematik skal vi ofte hurtigt videre til et helt nyt emne.”

“Hvornår er det så sjovt at have matematik?” spørger Klavs Kokseby Frisdahl ud i klassen.

Buddene fra eleverne lyder: 

“Når det lykkes”. “Når man kan fordybe sig i metoden og får en aha-oplevelse”. “Når man forstår, hvad metoden kan bruges til”.

“Men tit når man kun at forstå emnet halvt, fordi vi skal videre,” bemærker flere elever.    

Katarina Ammitzbøll sidder over for eleverne – nikker, skriver lidt i sin notesbog og stiller opfølgende spørgsmål. Inden timen afrundes spørger hun lidt ind til matematikundervisningen under coronanedlukningen og overgangen fra folkeskolen til gymnasiet.

Syltekrukke
På rektors kontor fortsætter snakken.

“Der er en utrolig vigtig problemstilling med matematik B, og Klavs har som ildsjæl været med til at sætte fokus på den i flere år. Blandt andet har han frembragt et godt datagrundlag ved at indsamle terminsprøver fra næsten 2.000 elever. Her var den hyppigste karakter 00. Det er jo alarmerende, og derfor bør man gribe ind nationalt! Men hvad sker der egentligt politisk,” spørger Mikkel Harder Sørensen. 

Læs: En tredjedel af stx-elever står til at dumpe matematik 

Katarina Ammitzbøll understreger, at hun er meget glad for, de har inviteret hende til at blive klogere på emnet.

“Matematik B er slet ikke blevet drøftet i forligskredsen, derfor er det enormt vigtigt at få sat fokus på udfordringerne, for de er jo veldokumenteret. Nu skal der ske noget, og det haster, så vi undgår, at endnu en årgang bliver ramt af de her udfordringer,” siger Katarina Ammitzbøll, der understreger, at hun vil gøre sit til at få det videre på den politiske dagsorden.

Hun understreger samtidig, at der ikke er brug for endnu en kommission eller et ekspertudvalg.

Rektor indskyder:

“Da jeg hørte, at ministeren nu nedsætter et ekspertudvalg, så kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det bliver en syltekrukke for matematik B.”

Det store pensum står i vejen for dybdelæring.

Mikkel Harder Sørensen, rektor
Tårnby Gymnasium

Som bekendt nedsatte børne- og undervisningsministeren i sidste måned en ekspertgruppe, der skal pege på centrale udfordringer i faget på tværs af uddannelserne. Det betyder, at de længe ventede justerede læreplaner ikke kan nå at træde i kraft til næste skoleår. 

Læs: Minister nedsætter ekspertgruppe for matematik: Længere udsigt til nye læreplaner

For mange emner
Nyheden faldt heller ikke i god jord hos matematiklærerne.

“Jeg synes faktisk, at det giver fin mening at sikre, at der er en rød tråd for matematik gennem uddannelserne, men det kommer jo til at tage flere år,” siger Klavs Kokseby Frisdahl og tilføjer:

“Kommissoriet for ekspertudvalget er så bredt, at ekspertudvalget ikke kommer til at se mere konkret på matematik B. Derfor er der ingen grund til at udsætte den proces, der allerede var i gang, med at justere læreplanerne.”

Hver gang jeg underviser i et nyt emne, så skal jeg vise eleverne i ihvertfald tre måder, de kan løse opgaverne på, for til eksamen kan de blive bedt om at løse opgaven med en bestemt metode,” fortæller Klavs Kokseby Frisdahl.

Børne- og undervisningsministeren satte arbejdet med justeringen af læreplaner på hold, da der udsprang en debat, hvor kritikere mente, at man ville sænke niveauet med de nye læreplaner.

“Jeg må indrømme, at jeg også tidligere var bekymret for, om man sænker niveauet, hvis man fjerner emner. Men nu kan jeg godt se, at hvis der er så mange emner i pensummet, at eleverne er ved at knække halsen, så er det klart, at der skal gøres noget,” siger Katarina Ammitzbøll.

“Jeg tror, det er, som eleverne også sagde i dag: Det store pensum står i vejen for dybdelæring. Og det kræver dybdelæring, hvis du skal kunne bruge matematik med andre fag,” tilføjer Mikkel Harder Sørensen.

“En af mine kæpheste, når jeg vil vise eleverne, at matematik er sjovt, er netop at kombinere matematik med andre fag. For eksempel her i forbindelse med kommunalvalget er det oplagt at samarbejde med samfundsfag og vise eleverne, hvilken matematik der ligger bag kandidattestene. Men det kan jeg jo overhovedet ikke nå,” siger Klavs Kokseby Frisdahl og uddyber:

“Jeg starter tre nye klasser nu og har derfor skrevet ud til klassens lærere, om de har særlige forventninger til matematik, jeg bør gennemgå. Men jeg håber da lidt, at de ikke svarer, så jeg ikke også har det som benspænd udover alle de faste emner, som jeg skal nå at gennemgå.”   

Forenkling og metodefrihed
Matematiklærer Ama El-Nazzal påpeger, at undersøgelser har vist, at flertallet af matematiklærerne er enig om, at kernestoffet er for stort. Der er dog delte meninger om, hvilket stof der skal ud af læreplanerne.

Men hvad, synes I, kan fjernes fra læreplanen?
“Vektorregning kan med fordel reduceres. Noget af det kan flyttes til A-niveau, så der kan skabes luft til B-niveauet,” siger Ama El-Nazzal og tilføjer: 

“Desuden hænger læreplanen og lærervejledningen ikke sammen. Det seneste eksempel er, at der igen er kommet en præcisering i lærervejledningen. Men præciseringerne hjælper jo ikke så meget, når emnerne stadig står i læreplanen.”

Det er dejligt, at der endelig er en politiker, der vil lytte.

Klavs Kokseby Frisdahl, lærer
Tårnby Gymnasium

Klavs Kokseby Frisdahl nikker og svarer:

“Det allervigtigste for mig er forenkling og metodefrihed. Der er så mange benspænd, hvor man skal ind og læse detaljeret, hvad der kræves af mig som matematiklærer. Der står faktisk, at det, der definerer pensum, er de vejledende opgaver. Det vil sige, at man skal læse 40 siders vejledende opgaver for at finde ud af, hvad der egentligt er pensum. Det er voldsomt, at hver enkelt lærer hver gang skal sidde og deducere, hvad man kan forvente, at ens elever får opgaver i til eksamen,” siger han. 

“Det vil også skabe tryghed for eleverne, hvis ikke de skulle kunne alle metoderne, for så ville man kunne sige til de lidt svagere elever: “Hvis du har svært ved den her metode, så kan du i stedet regne opgaven på den her måde”,” supplerer Ama El-Nazzal.

Efter godt to timers besøg på Tårnby Gymnasium pakker den konservative folketingspolitiker sin notesbog og Ipad sammen og forlader rektors kontor med en aftale om at holde kontakten med Klavs Kokseby Frisdahl om det videre forløb.

Rektor og de to matematiklærere sidder tilfredse tilbage.

“Det er dejligt, at der endelig er en politiker, der vil lytte, for det er så vigtigt. Jeg har brugt meget tid på det, og indimellem har det været som at slå i en dyne,” siger Klavs Kokseby Frisdahl. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater