Politikere har nedslående melding til matematiklærerne

Matematiklærerne kommer ikke til at starte næste skoleår med nye læreplaner. Sådan lyder vurderingen fra flere politikere. SF foreslår at nedsætte et ekspertudvalg til at kigge på læreplanerne på stx og hf.

Matematiklærere forlod ministeriets FIP-kursus med en tro på, at de nye læreplaner ville træde i kraft i næste skoleår. Men det er ikke realistisk, lyder vurderingen fra flere politiske partier. 

“Jeg ville ønske, at det kunne gå hurtigere, men jeg tror desværre ikke, det er realistisk at tro, at nye læreplaner for matematik kan træde i kraft efter sommerferien,” siger Venstres (V) ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby, der understreger, at forsinkelsen ikke skyldes Venstre.

Ifølge Ellen Trane Nørby stillede hun formelt spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, så snart hun blev bekendt med arbejdet med de nye læreplaner og den efterfølgende debat. Hun undrer sig derfor over, at partierne bag gymnasiereformen først blev indkaldt til møde, halvanden måned efter debatten startede, og endnu længere tid efter at ministeriet havde igangsat arbejdet med læreplanerne.  

“Nu har vi endelig drøftelserne i forligskredsen, og det er jo her, de hører til. Hvis bare ministeren havde indkaldt os, før hun iværksatte arbejdet eller i det mindste havde orienteret os, så tror jeg ikke, at der var kommet al den palaver,” siger Ellen Trane Nørby.

Debatten om læreplanerne
Generelt var stemningen ellers god på ministeriet FIP-kursus, da fagkonsulenten i marts i år præsenterede matematiklærerne for udkastet til de ændrede læreplaner for matematik på stx og hf. Siden gymnasiereformen trådte i kraft, har matematiklærere kritiseret læreplanerne for matematik B på stx og hf, blandt andet på grund af stoftrængsel og fordi it fylder for meget i faget. Udkastet til læreplanerne tog højde for det, som man blandt andet kan læse om i gymnasielærer Julian Bybeck Tosevs debatindlæg her.

Men sidenhen bredte der sig en debat blandt andet anført af lederen af Matematikudredningen, Carl Winsløw, og formanden for Matematikkommissionen, Niels Grønbæk. De kritiserede de ændrede læreplaner for at sænke kvaliteten i matematik, blandt andet fordi udkastet til læreplanerne også indeholdt ændringer for matematik A på stx. Det fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at melde ud, at hun endnu ikke havde set læreplanerne, men at der ikke skulle ændres på læreplanen for A-niveauet. Trods adskillige forespørgsler har hun sidenhen været tavs om læreplanerne.

Læs: Ballade om læreplan: Ministersvar skaber flere spørgsmål

Der er behov for at få nedsat en hurtigtarbejdende ekspertgruppe.

Astrid Carøe, gymnasieordfører
Socialistisk Folkeparti

Også i Det Konservative Folkeparti (KF) ærgrer man sig over processen.

“Matematiklærerne har behov for en afklaring, men jeg tror desværre ikke, det er realistisk, at der vil ligge nye læreplaner klar til næste skoleår, for vi skal først have et ordentligt beslutningsgrundlag,” siger Det Konservative Folkepartis ungdomsuddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll, der understreger, at hun er meget bekymret for, at de nye læreplaner vil sænke niveauet.

“Der er jo en stor debat mellem matematiklærere og matematikprofessorer, derfor er vi nødt til at få en ordentlig vurdering af læreplanerne,” siger hun.

Det er SF’s gymnasieordfører enig i.

“Det er svært, for vi synes også, at der snart skal findes en løsning på den uro, men vi mener dog, at der er behov for at få nedsat en hurtigtarbejdende ekspertgruppe, som bedre kan vurdere læreplanerne og behovet, end vi politikere kan,” siger Astrid Carøe, der heller ikke mener, at det er realistisk, at de nye læreplaner er klar til brug næste skoleår.

Fastholder reform
Selvom ordførerne ikke vil gå ind i nærmere detaljer i forhold til læreplanerne, så understreger de alle, at niveauet ikke skal sænkes.

Hverken V eller KF er begejstrede for idéen, om at læreplanen for matematik A på stx også skal ændres.

“Niveauet skal ikke sænkes! Når der er for mange, der dumper matematik B, så er løsningen ikke at sænke niveauet. Men det er jo komplekst, fordi man er nødt til at tage højde for den indbyrdes relation mellem A- og B-niveauet, så det stadig er muligt at skifte fra det ene niveau til det andet. Derudover har det betydning for matematik i gymnasiet, hvilket niveau elever kommer med fra folkeskolen, og dér har vi også set, at der er nogle udfordringer. Derfor mener vi, at man er nødt til at have fokus på kompetencerne,” siger Ellen Trane Nørby.

Jeg tror ikke, at læreplanen for A-niveauet skal ændres.

Katarina Ammitzbøll, ungdomsuddannelsesordfører
Det Konservative Folkeparti

De pointer bakker Det Konservative Folkeparti op om.

“Jeg tror ikke, at læreplanen for A-niveauet skal ændres. Jeg synes, der er en kedelig tendens med at sænke barren, og det er en glidebane, hvis ikke vi stiller krav til vores unge mennesker. Vi skal styrke fagligheden, så vi ikke skubber problemerne foran dem,” siger Katarina Ammitzbøll.

Der er heller ikke store ændringer på V’s ønskeliste.

“Vi holder fast i, at matematik stadig skal stå højt i reformen. Vi er meget uenige med dem, der i debatten har lagt op til en genåbning af forliget, hvor matematik B skulle tages ud af en række studieretninger. Reformen er god, men når det har vist sig, at der er nogle implementeringsproblemer i forhold til matematik B, skal vi naturligvis se på, hvordan vi løser dem,” siger Ellen Trane Nørby, der var undervisningsminister, da et flertal af Folketingets partier indgik aftalen om gymnasiereformen.

Børne- og undervisningsministeren ønsker stadig ikke at udtale sig om læreplanerne til gymnasieskolen.dk. Hun har dog i et svar til Jakob Sølvhøj (EL) den 12. april skrevet: “arbejdet er pt. sat i bero og afventer en politisk drøftelse i gymnasieforligskredsen”. 

Foreløbigt har 428 skrevet under på henvendelsen fra en række matematiklærere, der ønsker, at de nye læreplaner kan træde i kraft efter sommerferien, som lærerne oprindeligt var stillet i udsigt.

Læs: Matematiklærere forsøger at påvirke politikere