Nye læreplaner i matematik
Der er kommet et udkast til nye læreplaner i matematik på HF og STX, men hvorfor har ministeriet besluttet, at der skal udarbejdes nye læreplaner i matematik, og hvor tilfredse er matematiklærerne med de nye læreplaner?
Indholdsrige, men overfladiske læreplaner fra 2017
Med matematiklæreplanerne fra 2017 havde man et ønske om at øge fagligheden, derfor tilføjede man mange nye emner, begreber, eksamensformer og mere brug af IT til læreplanerne. Man glemte bare at have eleverne med, da man foretog denne tilføjelse. Det matematikfaglige indgangsniveau for nye elever på gymnasiet er generelt for lavt, og der er for langt til det faglige niveau, som man stræbte efter i læreplanen fra 2017. Resultatet blev, at alle har haft travlt fra første dag, undervisningen er blevet uden fordybelse og forståelse, fordi det har været nødvendigt, at man skøjtede henover emnerne.
Forfærdelige eksamensresultater
Da eleverne med matematik på B-niveau skulle til den skriftlige eksamen, gik det helt galt. Halvdelen af alle elever i landet stod til at dumpe den skriftlige eksamen. Dette kunne ministeriet ikke leve med, så derfor sænkede man bestå-grænsen, så man kun skulle have 2 og af 10 rigtige for at bestå den skriftlig eksamen.
Behov for nye læreplaner i matematik
Matematiklærerforeningen fik firmaet Morphic til at udarbejde en uvildig rapport om matematik på B-niveau. Konklusionen var klar: ”Dét element i reformen, som er mest alvorligt, er, at pensums omfang er vokset samtidig med, at pensummet er blevet mere komplekst, fordi der er kommet flere emner til. Konsekvensen er, at undervisningen lider under et opskruet tempo pga. tidspres, og lærerne oplever, at de gang på gang i undervisningen er tvunget til at gå til noget nyt for at nå det hele – i stedet for at gøre det, som hovedparten af klassen har brug for, nemlig at give tid til repetition og træning.”. På baggrund af de forfærdelige eksamensresultater, og rapporten fra Morphic, besluttede ministeriet, at der skulle udarbejdes nye læreplaner i matematik.
Hvad indeholder de nye læreplaner?
Læreplansgruppen har gjort et godt stykke arbejde. Det er tydeligt, at de i udkastet til de nye læreplaner har forstået de problemer, som matematikfaget står med, og de forsøger at løse problemerne. Mængden af emner og begreber er reduceret, computeren har fået en mindre betydende rolle, der er indført valgfrie supplerende emner, og eksamen er blevet forenklet. Med de nye læreplaner har man valgt at afbureaukratisere matematikfaget. Man giver mulighed for, at læreren kan præge undervisningen. Man viser tillid til læreren.
Hvor tilfredse er matematiklærerne med de nye læreplaner?
Jeg oprettede en hurtig, ikke-videnskabelig meningsmåling blandt matematiklærere på Facebook, for at få et groft billede af, hvor tilfredse matematiklærerne er med de nye læreplaner. 169 matematiklærere deltog i meningsmålingen. 97 % er meget tilfredse eller tilfredse med udkastet til læreplanen på B-niveau. Dette er et vildt resultat, som viser, at læreplansgruppen har ramt rigtigt. I meningsmålingen kan man dog også se, at 18 % er utilfredse med læreplanen på A-niveau. Med de nye læreplaner i matematik vil elever opleve mindre stressende matematiktimer, hvor der er tid til varierende undervisningsformer, valgfrie supplerende emner, faglig fordybelse og repetition. Med de nye læreplaner i matematik kan vi med god samvittighed sende eleverne videre til de videregående uddannelser med en dybere og mere grundlæggende forståelse for matematik.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode