Artikel
Afskaffelse af grundforløbet deler sektoren
Gruppe af elever

Afskaffelse af grundforløbet deler sektoren

Børne- og undervisningsministeren kommer på arbejde, når grundforløbet skal ændres. For der er uenighed blandt lærere og lederne. Nogle vil afskaffe grundforløbet, nogle vil blot indføre ændringer, mens andre ønsker at bevare det.

Står det til børne- og undervisningsministeren alene, skal grundforløbet afskaffes. Det sagde hun til GL’s repræsentantskabsmøde i slutningen af november. Men hun understregede samtidig, at hun lægger vægt på at skabe brede forlig, som sektoren og flest mulige politiske partier har haft indflydelse på. 

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er der begejstring over udsigten til at slippe af med grundforløbet. Siden det forkortede grundforløb blev etableret i 2017 som følge af den seneste gymnasiereform, har GL været skeptisk, og skepsissen er blevet forstærket til kritik, i takt med at lærerne har fået flere erfaringer med forløbet, fortæller GL’s formand.

“For hverken lærerne eller eleverne står gevinsterne ved grundforløbet mål med omkostningerne. For lærerne er den største konsekvens af grundforløbet en meget skæv arbejdsbelastning. Eleverne belastes også meget ved først at blive sat i en grundforløbsklasse, hvor de bruger enorm meget energi på at bygge gode relationer til klassekammerater og lærere, hvorefter det hele brydes op, og de skal starte forfra igen,” siger han og uddyber:

“Det er de værst tænkelige rammer for at levere og modtage undervisning, men på trods af det munder det kompakte forløb ud i eksamener, der tæller med på eksamensbeviset.”

AP kan fortsætte
I GL’s politiske organer planlægger man en diskussion af, hvad der skal stå i stedet for grundforløbet, men formanden har dog et bud.

“Jeg tror, at det vil have stor værdi for mange, at eleverne starter direkte i studieretningsklasserne med deres lærere fra dag ét,” siger han.

Tomas Kepler mener dermed, at eleverne skal have foretaget valg af studieretning, inden de starter på gymnasiet, som det foregik før den seneste gymnasiereform. Han understreger dog, at det vil øge behovet for vejledning af de unge i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse.

“Vejledningen er desværre blevet nedprioriteret i de seneste år, så der vil være et stort behov for at forstærke vejledningen for at sikre, at de unge får tilstrækkelig viden om fag og studieretninger, inden de søger ind på gymnasiet,” siger Tomas Kepler, der desuden peger på, at grundforløbet har sikret en bedre eksponering af nogle fag og studieretninger, og det bør vejledningen også sikre i fremtiden.

Det vil være en kæmpe fordel, hvis man kender til hovedparten af elevernes valg af studieretning. 

Ole Heinager, formand
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne 

GL’s formand understreger, at GL er opmærksom på, at der er visse elementer i grundforløbet, som nogle lærere har været glade for, blandt andet almen sprogforståelse (AP).

“Selvom man afskaffer grundforløbet, ser jeg ikke noget til hinder for, at man fortsætter med at have et sprogfag på tværs som AP for eksempel i det første halve år,” siger han.

Ændring af grundforløbet
Afskaffelse af grundforløbet står ikke øverst på ledernes ønskeliste  –  slet ikke hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L). 

“Vi ønsker at fastholde grundforløbet. Men vi vil gerne have, at de unge får lov til at angive deres umiddelbare studieretningsønske, når de søger optagelse, så det ikke er alle elever, der skal mikses rundt,” siger Ole Heinager og uddyber:

“Både ud fra et elev- og lærerperspektiv vil det være en kæmpe fordel, hvis man kender til hovedparten af elevernes valg af studieretning. At vi først ved, hvordan det nogenlunde vil se ud omkring efterårsferien, gør det besværligt i forhold til planlægningen af bemanding og fagfordeling. Men frem for alt synes jeg, vi skal vægte eleverne tarv, og de udtrykker jo utilfredshed med at starte i ny klasse flere gange.”

Også Danske Gymnasier (DG), der organiserer ledere fra stx og hf, mener, at det er fornuftigt at indføre en forhåndstilkendegivelse i forhold til elevernes valg af studieretning.  

“Men det betyder også, at vi er nødt til at tænke over, hvordan vi får præsenteret studieretningerne og kvalificeret elevernes valg, når de kommer ind til os,” understreger Henrik Nevers, der er ny formand for Danske Gymnasier. 

DG er endnu ikke klar med konkrete anbefalinger, da emnet er på dagsordenen ved næste bestyrelsesmøde, men organisationen har på forhånd indhentet erfaringer fra skolerne.

“De viser dog ikke et entydigt billede, men umiddelbart ser det ud til, at et flertal af skolerne ønsker ændringer af grundforløbet, men der er også mange, der er glade for grundforløbet,” fortæller formand Henrik Nevers.

Grundforløbet gør eleverne klogere
DG’s rundspørge viser, at den største bekymring i forhold til grundforløbet er elevernes trivsel ved klasseskift. 

“Men der er også en del skoler, der melder tilbage, at grundforløbet fungerer godt, fordi det får flere elever til at skifte mening og vælge anden studieretning, end forventet – for eksempel at flere vælger studieretninger med naturvidenskab og sprog, siger Henrik Nevers.   

DEG-L peger også på, at en af fordelene ved grundforløbet er vejledningen i forhold til studieretninger.  

“Der er en del elever, der i grundforløbet bliver klogere på studieretningerne – især de snævre studieretninger, som måske ikke er så kendte. Og det er jo ofte de studieretninger, der leder videre til nogle af de uddannelser, som samfundet efterspørger flere kandidater til,” siger Ole Heinager.   

Det er en ret stor beslutning at ændre på grundforløbet, derfor skal den tages på et velovervejet grundlag.

Henrik Nevers, formand
Danske Gymnasier

Henrik Nevers påpeger, at konklusionen fra følgeforskningen heller ikke er entydig i forhold til grundforløbet.

“Jeg synes, at man skal være opmærksom på, at det er en ret stor beslutning at ændre på grundforløbet, derfor skal den tages på et velovervejet grundlag,” siger han.  

Bedre vejledning
Forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) peger også på, at eleverne har forskellige oplevelser af grundforløbet.

“Men vi er alligevel relativt kritiske i forhold til grundforløbet, fordi en del elever fortæller, at overgangen fra grundforløbsklassen til studieretningsklassen er svær og hård. Nogle oplever, at det er svært at komme ind i grundforløbsklassen fagligt og socialt, fordi det er så kortvarigt,” siger Alma Tynell og indskyder: 

“Men der er også elever, der er glade for grundforløbet, fordi de har fået et større socialt netværk på skolen. En anden fordel er, at der er nogle, der på grund af grundforløbet vælger en anden studieretning, end de oprindelig havde troet, de ville have.”

Jeg håber, at ministeren vil sadle om, så vi kan spare en hel årgang unge og deres lærere for de store og unødvendige omkostninger.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Hun er enig med lærere og ledere i, at det kræver bedre brobygning og vejledning, hvis man afskaffer grundforløbet.

“Det er vigtigt at have fokus på, hvad der kommer til at stå i stedet for grundforløbet, så eleverne fortsat kan foretage deres studieretningsvalg på et oplyst grundlag,” understreger Alma Tynell. 

Unødvendige omkostninger
Børne- og undervisningsministeren nævnte som eksempel, at grundforløbet eventuelt kunne erstattes af en uges introduktion af studieretningerne i starten af skoleåret, men det er ifølge lederorganisationerne ikke en brugbar løsning.

“Det vil ikke give nok tid til at nå i dybden,” lyder det fra Ole Heinager.

Henrik Nevers er enig:

“Det giver alt for kort tid til planlægning og skemalægning – det kan vi ikke arbejde med,” siger han. 

Ifølge børne- og undervisningsministeren kan hun ikke nå at gennemføre ændringerne på grundforløbet til næste skoleår, fordi hun ønsker at inddrage så mange parter. Det er ikke godt nok, mener Tomas Kepler.

“Det er ærgerligt, og jeg håber, at ministeren vil sadle om, så vi kan spare en hel årgang unge og deres lærere for de store og unødvendige omkostninger, det er at skulle igennem hele rumlen med grundforløbet,” siger han.  

Forskning om grundforløbet

Børne- og Undervisningsministeriet har fået Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut til at gennemføre følgeforskningsprogram for gymnasiereformen.

Seneste delrapport viste blandt andet om grundforløbet:

Kompakt forløb
En betydelig andel af lærerne oplever grundforløbet som kompakt, og at det er svært at sikre, at eleverne når igennem de faglige aktiviteter og det faglige stof, som de skal i løbet af grundforløbet.

Understøtter studieretningsvalg
På stx og hhx ses en positiv udvikling i andelen af elever, som oplever, at grundforløbet understøtter deres afklaring af studieretningsvalget.
Det positive billede bekræftes yderligere af, at en større andel af elever på tværs af uddannelser skifter mening om studieretning i løbet af grundforløbet, når man sammenligner alle tre skoleår efter reformen med elevernes besvarelse før reformen.

Elevernes trivselsniveau er højt, men udvikler sig forskelligt på de enkelte uddannelser
Elevernes generelle såvel som faglige trivsel er høj både før og efter reformen. Der er dog også tegn på, at trivselsniveauet har udviklet sig forskelligt på de enkelte uddannelser. Stx- og hhx-elevernes generelle trivsel er signifikant højere i 2020 end før reformen i 2017. På htx er der ingen udvikling i elevernes generelle trivselsniveau sammenlignet med før reformen, mens der blandt hf-elever er sket en negativ udvikling i elevernes generelle trivsel. Hf-eleverne har i alle fire år givet udtryk for, at de trives mindre godt end eleverne på de treårige uddannelser. 

Læs hele evalueringen her.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater