Hhx-lærere: Elever betaler prisen for det sene studie­retningsvalg

Lærerne Mark Møller og Kim Elgaard Andersen ærgrer sig over, at der i mange af de nye studieretningsklasser er en stemning af, at eleverne savner de gamle klassekammerater fra grundforløbet.

Hhx-lærere: Elever betaler prisen for det sene studie­retningsvalg

Fagligt er lærerne godt tilfredse med det nye grundforløb på hhx, lyder det fra Handelsgymnasiet Lolland-Falster. Men det sene studieretningsvalg giver et unødigt brud.

Meget intens synkronsvømning. Sådan lyder en af beskrivelserne af grundforløbet på Handelsgymnasiet Lolland-Falster.

Lærerne Kim Elgaard Andersen og Mark Møller har sagt ja til at dvale over de seneste måneders erfaringer med det nye grundforløb, selvom de allerede er videre i teksten.

De sad i hver sin lærergruppe for at planlægge henholdsvis almen sprogforståelse (AP) og økonomisk grundforløb (ØG).

Almen sprogforståelse er en ny disciplin på hhx, og derfor gik lærerne tidligt i gang med at forberede det, fortæller de.

”Det var vigtigt for os at få sammensat grundforløbet ordentligt, for vi ved, at hvis vi ikke leverer fra start, så falder eleverne fra,” siger Mark Møller, der underviser i ØG.

Skelettet og strukturen til AP var klar inden sommerferien, fortæller Kim Elgaard Andersen, der underviser i dansk og AP.

”Men vi måtte jo vente længe på læreplaner, vejledninger og grundbogen, så en detaljeret plan blev først færdig efter sommerferien,” siger Kim Elgaard Andersen.

Og det var så også her, at AP-lærerne tog fat på synkronsvømningen.

”Vi havde planlagt det helt minutiøst – hvor den ene lærer slap i en time, fortsatte den anden lærer i næste time. Derfor førte vi også en fælles logbog over AP. Det var ret tidskrævende, at vi var nødt til at koordinere indbyrdes,” fortæller Kim Elgaard Andersen.
 

Vi havde planlagt det helt minutiøst – hvor den ene lærer slap i en time, fortsatte den anden lærer i næste time.

Kim Elgaard Andersen, lærer,
Handelsgymnasiet Lolland-Falster

Lærerne, der underviser i ØG, havde grebet det lidt anderledes an.

”I ØG var vi lærere nok lidt mere frie fugle, for vi havde afstemt tematisk indbyrdes i fagene. Inden skulle vi dog udtænke tre forløb, hvor der var en rød tråd og progression, som kombinerede virksomhedsøkonomi, afsætning og international økonomi på den bedste måde. ØG’s synkronsvømning bestod i, at alle elever havde været de samme emner igennem,” fortæller Mark Møller, der udover ØG underviser i international økonomi.

Kim Elgaard Andersen regner med, at de ændrer lidt ved planlægningen af næste AP.

”Jeg tror, at vi kommer til at køre en model, der ligner ØG's næste gang, så AP bliver mere tematisk planlagt. Det var lidt for tidskrævende at koordinere så detaljeret,” siger Kim Elgaard Andersen.

Får ikke en ny chance
Grundforløbene har fået gode evalueringer fra eleverne. AP scorede højest hos eleverne i forhold til gennemførelsen af forløbet, mens eleverne placerede ØG som det mest interessante.

”Eleverne meldte tilbage, at de havde svært ved at skelne det enkelte fag fra ØG. Men det er jo også nye fag, så måske er det lidt svært at sondre,” siger Mark Møller.

Kim Elgaard Andersen var spændt på, hvordan eleverne ville klare sig til AP-eksamen.

”Men de klarede sig rigtig godt og nåede hurtigere et højere sprogligt niveau end tidligere,” siger Kim Elgaard Andersen.
Mark Møller nikker.

”Jeg oplever, at grundforløbet har betydet, at eleverne tidligere bliver meget mere metodebevidste. De afkoder hurtigere, at metoden går igen i de forskellige fag, og de får en forståelse for de forskellige fakulteter knyttet til AP og ØG,” siger Mark Møller.

Men det nye grundforløb med afsluttende eksamener har også betydet, at eleverne nærmest fra start var meget fokuserede på eksamen.

”Det har været en fordel for dem, der kom direkte fra 9. klasse, og som var gode og vant til at gå til eksamen. Omvendt er der også elever, hvor eksamenshypen fra 9. klasse har været en belastning for dem,” siger Mark Møller.

For nogle har det korte grundforløb været lidt for stramt, mener Kim Elgaard Andersen.

”Det kan især være hårdt for de elever, der har haft ting, der ikke helt fungerede i folkeskolen. Der har ikke været den tid i grundforløbet, som der tidligere var, hvor man fik en ny chance for at udvikle sig anderledes fagligt,” siger han.

Små forskelle i studieretninger
Alt i alt er de to lærere godt tilfredse med det nye grundforløb, men der er en ting, som de vender tilbage til igen og igen: det sociale.

”Det frustrerer mig, at det går ud over elevernes sociale liv, at vi skal være så fokuserede på evalueringer og sikring af elevernes karrierevalg. Jeg føler, at eleverne kommer til at betale en pris,” siger Mark Møller.

De to lærere forstår ikke, hvorfor der skal bruges så meget energi på valg af studieretning, og at eleverne skal fordeles i nye klasser efter grundforløbet. De ville hellere have, at eleverne valgte studieretning, før de startede, som tidligere.

”På hhx er forskellene så små i forhold til studieretningerne. Derfor kommer det let til at være det sociale, eleverne vægter, når de skal vælge studieretning,” siger Kim Elgaard Andersen.

”Jeg havde en klasse, der seriøst overvejede, at alle skulle vælge den samme studieretning, fordi de var så glade for klassen,” fortæller Mark Møller.
 

Jeg havde en klasse, der seriøst overvejede, at alle skulle vælge den samme studieretning, fordi de var så glade for klassen.

Mark Møller, lærer,
Handelsgymnasiet Lolland-Falster

Skolen havde brugt meget energi på at sammensætte grundforløbsklasserne.

”Vi havde virkelig gjort os umage i fordelingen af elever. Vi tog hensyn til mange ting, såsom hvilke skoler og områder de kom fra, køn og fag, så det var en større kabale, der gik op, og klasserne kom til at fungere så godt,” siger Mark Møller.

Lærerne ærgrer sig derfor over, at der i mange af de nye klasser nu er en stemning af, at eleverne savner de gamle klassekammerater.

”Jeg kan godt mærke, at jeg er lidt træt af, at man nu tre måneder efter skal starte forfra, for man bruger altid meget energi i en ny klasse på at finde ud af, hvordan man smartest kan sørge for, at de lærer det, de skal,” siger Kim Elgaard Andersen og uddyber:

”Der er igen en stemning i klasserne som før introturen. Eleverne er naturligvis ikke så trygge i de nye studieretningsklasser endnu, og indtil de bliver det, er der ingen dynamik i klassen. Så er det hårdt at undervise – og at blive undervist.”

Der har også været snak om at flytte introforløbet til efter grundforløbet, men det er risikabelt i forhold til frafald, mener de to lærere. Skolen har et stort opland, og eleverne kommer fra både Lolland og Falster. En del kender kun få, når de starter på gymnasiet. Så lige nu arbejder lærerne videre med at skabe nogle sociale aktiviteter i klasserne.