Har undervisningsministeren misforstået ordet: Anvendelsesorienteret?

Så blev den nye matematikkommissions medlemmer offentliggjort, og man kan håbe, at deres resultater bliver bedre end gymnasiereformen, som reelt set kun var et skridt frem og to tilbage.
Men da gymnasiereformen skulle forhandles på plads, var et af de mest omdiskuterede punkter, at (næsten) alle elever skulle have matematik på B-niveau. Personligt har jeg det fint med dette, da det øger min jobsikkerhed som matematiklærer helt frem til pensionsalderen. Hvilket jo er meget godt, når det er velkendt, at mange ældre kan have svært ved at finde job, og vi samtidig ved, at pensionsalderen nok ikke bliver lavere i fremtiden.
Men det, som er bekymrende, er undervisningsministerens udmelding om, hvad hun godt vil have, der sker på matematikområdet, som åbenbart også er det, hun vil have matematikkommissionen til. Her er, hvad hun sagde til Berlingske Tidende d. 26 marts 2016:

”Matematik på B-niveau er i dag meget teoretisk, og der er rigtigt mange elever, der dumper. Derfor skal det nytænkes og være mere anvendelsesorienteret. I dag bliver det nemt en masse formler og teori, mens det ikke handler så meget om, hvordan man bruger matematik i det daglige”.

Lige her syntes jeg, at undervisningsministeren lød alt for meget som den forrige undervisningsminister Christine Antorini. Helt ærligt, Antorini har altså skadet undervisningssektoren nok i forvejen, så kan vi ikke slippe for noget, der bare minder lidt om hende?
Sagen er jo den, at der i forvejen er integreret masser af anvendelsesorienteret matematik på gymnasierne i dag. På HHX har vi haft det i mange år, og er rigtig gode til at balancere imellem anvendelse og teori. På STX har man i mange år haft problemer med at få gjort matematikken mere anvendelsesorienteret, men det er blevet bedre og er ikke et stort problem mere. Alligevel har anvendelsesorienteret matematik ikke medført, at karaktererne er blevet bedre, eller dumpeprocenterne lavere. Men det er der åbenbart ikke nogen, der har lagt mærke til blandt politikerne.

Ressourcespild
Men der er nogle andre steder, hvor man har lagt mærke til at der er for meget fokus på anvendelsesorienteret matematik i stedet for teoretisk matematik. Det er på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er man simpelthen rystet over, hvor lidt matematik deres elever har lært. Med andre ord, den matematiske parathed, som gymnasierne leverer til de videregående uddannelser, er ikke særlig god. Heller ikke selvom eleverne har rimelig acceptable karakterer. De er alt for ofte ikke i stand til at forstå teorierne eller bruge formlerne, som ellers var det, Ellen Trane Nørby sagde, der var for meget af. For mens lærerne føler sig presset til at lære eleverne at bruge matematikprogrammer, som kan vise noget, der er ”anvendelsesorienteret”, så kan de have svært ved at nå at give eleverne matematisk indsigt i den mest basale teori. Derfor er der i dag mange videregående uddannelsesinstitutioner, der bruger alt for mange ressourcer på at lære deres elever det, som de burde have lært allerede på gymnasiet. Ja, der er faktisk flere eksempler på, at man er nødt til at lære dem basisviden, som hører til i grundskolen, hvilket jo er helt grotesk, og det rene ressourcespild.

På de videregående uddannelser, hvor man kræver matematik på B-niveau for at komme ind, burde man jo med god grund forvente, at de elever, som de optager har et vist minimum af matematisk forståelse og basisviden. Det er bare ikke altid tilfældet, og det skyldes blandt andet, at undervisningsministre har misforstået, hvad anvendelsesorienteret matematik er i uddannelsesverdenen. Rigtig anvendelsesorienteret matematik for folk, der går på en ungdomsuddannelse, er matematik, der kan gøre dem bedre i stand til at gennemføre en videregående uddannelse på et rimeligt niveau! Matematikken kan gøres sjov og spændende ved at vise, hvordan man anvender den ude i det virkelige liv, men den del skal primært bruges til at krydre undervisningen og ikke være den drivende kraft. Det skal den matematiske teori til gengæld, for matematik er jo et teoretisk fag, som vel at mærke er meget brugbart, når du kan teorien. Jeg ville ønske, at undervisningsministeren og de undervisningsministre, vi vil få i fremtiden, ville spørge de videregående uddannelser, hvad de har brug for, at de unge kan, i stedet for at falde på halen for en eller anden popsmart og overfladisk idé, der lyder godt i folkets øren. Det kunne også betyde, at vi slipper for det store ressourcespild, der sker, når de videregående uddannelser skal lære deres elever det, de burde have lært i forvejen!

Og nej, jeg mener ikke, at anvendelsesorienteret matematik skal fjernes. Det hører sig til i faget, og sådan bør det jo også være i alle andre fag. Eleverne skal kunne have en vis idé med, hvad faget kan bruges til. Det har jeg personligt ret nemt ved som HHX-lærer qua min uddannelse og erhvervserfaring. Men er meningen med de gymnasiale ungdomsuddannelser ikke at gøre de unge mennesker til studerende, der har et godt basisfundament af viden, der gør, at de er i stand til at læse videre og gennemføre en uddannelse? Er det ikke den rigtige forståelse af anvendelsesorienteret matematik indenfor uddannelsesområdet?