Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Bæredygtighed Besparelse BNP Brobygning campus
  • Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk
  • EOP Epx EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog
  • Fremmedsprogsstrategi fusion gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt
  • Indeklima Indflydelse Innovation Integration Internationalt It It i undervisning It-forbud Japan Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima
  • Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn
  • Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind
  • Overenskomst Pension politik Præstationskultur Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv
  • serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst
  • Teoretisk pædagogikum Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur ungdomsuddannelse valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC
  • Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
anvendelsesorienteret undervisning Gymnasiereform 2016 Matematik
picture-4311-1473067744

Har undervisningsministeren misforstået ordet: Anvendelsesorienteret?

12. september 2016
Skrevet af_
René Vester Kjær
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Så blev den nye matematikkommissions medlemmer offentliggjort, og man kan håbe, at deres resultater bliver bedre end gymnasiereformen, som reelt set kun var et skridt frem og to tilbage.
Men da gymnasiereformen skulle forhandles på plads, var et af de mest omdiskuterede punkter, at (næsten) alle elever skulle have matematik på B-niveau. Personligt har jeg det fint med dette, da det øger min jobsikkerhed som matematiklærer helt frem til pensionsalderen. Hvilket jo er meget godt, når det er velkendt, at mange ældre kan have svært ved at finde job, og vi samtidig ved, at pensionsalderen nok ikke bliver lavere i fremtiden.
Men det, som er bekymrende, er undervisningsministerens udmelding om, hvad hun godt vil have, der sker på matematikområdet, som åbenbart også er det, hun vil have matematikkommissionen til. Her er, hvad hun sagde til Berlingske Tidende d. 26 marts 2016:

”Matematik på B-niveau er i dag meget teoretisk, og der er rigtigt mange elever, der dumper. Derfor skal det nytænkes og være mere anvendelsesorienteret. I dag bliver det nemt en masse formler og teori, mens det ikke handler så meget om, hvordan man bruger matematik i det daglige”.

Lige her syntes jeg, at undervisningsministeren lød alt for meget som den forrige undervisningsminister Christine Antorini. Helt ærligt, Antorini har altså skadet undervisningssektoren nok i forvejen, så kan vi ikke slippe for noget, der bare minder lidt om hende?
Sagen er jo den, at der i forvejen er integreret masser af anvendelsesorienteret matematik på gymnasierne i dag. På HHX har vi haft det i mange år, og er rigtig gode til at balancere imellem anvendelse og teori. På STX har man i mange år haft problemer med at få gjort matematikken mere anvendelsesorienteret, men det er blevet bedre og er ikke et stort problem mere. Alligevel har anvendelsesorienteret matematik ikke medført, at karaktererne er blevet bedre, eller dumpeprocenterne lavere. Men det er der åbenbart ikke nogen, der har lagt mærke til blandt politikerne.

Ressourcespild
Men der er nogle andre steder, hvor man har lagt mærke til at der er for meget fokus på anvendelsesorienteret matematik i stedet for teoretisk matematik. Det er på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er man simpelthen rystet over, hvor lidt matematik deres elever har lært. Med andre ord, den matematiske parathed, som gymnasierne leverer til de videregående uddannelser, er ikke særlig god. Heller ikke selvom eleverne har rimelig acceptable karakterer. De er alt for ofte ikke i stand til at forstå teorierne eller bruge formlerne, som ellers var det, Ellen Trane Nørby sagde, der var for meget af. For mens lærerne føler sig presset til at lære eleverne at bruge matematikprogrammer, som kan vise noget, der er ”anvendelsesorienteret”, så kan de have svært ved at nå at give eleverne matematisk indsigt i den mest basale teori. Derfor er der i dag mange videregående uddannelsesinstitutioner, der bruger alt for mange ressourcer på at lære deres elever det, som de burde have lært allerede på gymnasiet. Ja, der er faktisk flere eksempler på, at man er nødt til at lære dem basisviden, som hører til i grundskolen, hvilket jo er helt grotesk, og det rene ressourcespild.

På de videregående uddannelser, hvor man kræver matematik på B-niveau for at komme ind, burde man jo med god grund forvente, at de elever, som de optager har et vist minimum af matematisk forståelse og basisviden. Det er bare ikke altid tilfældet, og det skyldes blandt andet, at undervisningsministre har misforstået, hvad anvendelsesorienteret matematik er i uddannelsesverdenen. Rigtig anvendelsesorienteret matematik for folk, der går på en ungdomsuddannelse, er matematik, der kan gøre dem bedre i stand til at gennemføre en videregående uddannelse på et rimeligt niveau! Matematikken kan gøres sjov og spændende ved at vise, hvordan man anvender den ude i det virkelige liv, men den del skal primært bruges til at krydre undervisningen og ikke være den drivende kraft. Det skal den matematiske teori til gengæld, for matematik er jo et teoretisk fag, som vel at mærke er meget brugbart, når du kan teorien. Jeg ville ønske, at undervisningsministeren og de undervisningsministre, vi vil få i fremtiden, ville spørge de videregående uddannelser, hvad de har brug for, at de unge kan, i stedet for at falde på halen for en eller anden popsmart og overfladisk idé, der lyder godt i folkets øren. Det kunne også betyde, at vi slipper for det store ressourcespild, der sker, når de videregående uddannelser skal lære deres elever det, de burde have lært i forvejen!

Og nej, jeg mener ikke, at anvendelsesorienteret matematik skal fjernes. Det hører sig til i faget, og sådan bør det jo også være i alle andre fag. Eleverne skal kunne have en vis idé med, hvad faget kan bruges til. Det har jeg personligt ret nemt ved som HHX-lærer qua min uddannelse og erhvervserfaring. Men er meningen med de gymnasiale ungdomsuddannelser ikke at gøre de unge mennesker til studerende, der har et godt basisfundament af viden, der gør, at de er i stand til at læse videre og gennemføre en uddannelse? Er det ikke den rigtige forståelse af anvendelsesorienteret matematik indenfor uddannelsesområdet?

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Debat

    Blinde elever i matematik

  • image1.jpeg
    Debat

    STX (matB) ⊄ STX (matA)

  • Anders Frikke Peter Hall sorthvid
    Debat Uddannelsespolitik Undervisning

    Det faglige og logistiske SRP-helvede

  • Blogger MarieTrier_sorthvidfoto
    Blog Uddannelsespolitik Undervisning

    Skriftlige udfordringer

  • 67858132-F261-4B85-A352-C808C6345F8A_1_201_a
    Debat Uddannelsespolitik Undervisning

    Afskaf NV og skab plads til en stærkt tiltrængt styrkelse af naturvidenskaben i gymnasiet

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater