Gymnasiereformen og de løse ender i bekendtgørelsen

Sidste år trådte den nye htx-bekendtgørelse i kraft.
Flere punkter var forandret i forhold til tidligere, og inden for kort tid skulle lærerne planlægge et nyt grundforløb, hvor skønlitteratur, for dansk vedkommende, skulle fylde en hel del mere, end det ellers havde. Selvfølgelig kunne vi genbruge noget fra vores tidligere forløb, men hvordan indtænker man fx kravet om værklæsning med en klasse, der i forvejen har svært ved at læse og forstå, hvad der står både på linjerne og mellem linjerne. Det krævede nytænkning- i hvert fald for mig – der stadig gerne vil udføre en meget varieret undervisning.

Som tidligere underviser på hhx har jeg været vant til kravet om værklæsning, men jeg må indrømme, at det langt fra altid har været med min gode vilje at skulle undervise i dette. Værklæsning fungerer godt for de elever, der interesserer sig for litteratur og den tid, værkerne er blevet til i, men i de svage klasser har det for det første været meget tidskrævende, da flere elever ikke har gidet at læse værkerne (enten var de for lange, for svære, for kedelige, for intetsigende, for gamle. Jeg kunne fortsætte listen længe), hvilket har besværliggjort selve undervisningen.
For det andet har flere af eleverne ikke kunnet se formålet med at skulle læse et værk, der var udvalgt af læreren. Jeg kan her tale nok så meget om dannelse og det nødvendige i at kunne overskue større tekstmængder, men hvis eleverne i bund og grund er ligeglade med dette, kan jeg tale i nok så lang tid uden at komme nogen vegne.

Personligt synes jeg, det er ærgerligt, vores elever skal ”tvinges” til at læse et værk pr. halvår, når de for mig at se har langt mere brug for hjælp til at kunne kommunikere på en effektiv, grammatisk korrekt – og struktureret måde- både mundtligt og skriftligt. Nogle vil måske indvende her, at skriftligheden er blevet opprioriteret med bl.a. dansk-idehistorieopgaven og de obligatoriske skriftlighedsforløb- og det er den også, men igen vil jeg mene, at der tidsmæssigt stort set kun er ”råd til”, at eleverne allerede er gode grammatisk set og gode til at beherske det danske sprog. Hvis ens elevers forudsætninger, af den ene eller anden årsag, ikke er der, skal der nås rigtig meget på rigtig kort tid. Og det er næsten umuligt.

Jeg er altid spændt på, når der tilføjes nyt til vores bekendtgørelse, og hvordan eleverne tager imod et nyt udarbejdet forløb. Det kræver meget af os som lærere at sammensætte forløb, som lever op til mest muligt i bekendtgørelsen, og som fungerer time efter time, og hvor eleverne kan se en sammenhæng mellem teori og praksis. Og ikke nok med det går udviklingen til tider noget stærkt i samfundet, så hvad der er hot i dag er not i morgen. Fx havde vi i grundforløbet fokus på identitet og selviscenesættelse, hvor vi bl.a. tog fat på den lukkede facebook-gruppe Offensimentum, som kort tid efter blev nedlagt, hvilket gør, vi bliver nødt til at revidere vores forløb igen.

Personligt har jeg haft det noget svært med den nye htx-bekendtgørelse i dansk. Der har været og er til stadighed en del løse ender. Reformen er i fuld sving, men meget kommer desværre stadig henad vejen. Fx fandt jeg først fornylig ud af, at stilgenren «redegørelse og diskussion» udgår- fedt når man allerede har brugt en del krudt på at sætte eleverne ind i den genre. Tid jeg godt kunne have brugt på at fordybe mig endnu mere i fx værklæsningen eller det skriftlige arbejde.
Apropos de sene informationer kan jeg allerede nu tage mig i at bekymre mig om den førnævnte skriftlige opgave: dansk-idehistorieopgaven. Jeg synes ikke, det er meget information, vi har modtaget – kort sagt er meget overladt til de enkelte lærers tolkning, og det er farligt, for det kan give lange diskussioner uden noget godt resultat.  Jeg håber derfor snart, der kommer styr på det sidste i den nye reform, for det, synes jeg, vi skylder vores elever.