Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
Uddannelsespolitik Gymnasiereform 2016 SRP
Anders B Frikke NY sort hvid

SRP-opgaven – endnu engang!

8. juni 2021
Skrevet af_
Anders Kristian Bærholm Frikke

I skrivende stund sidder de fleste af os og knokler med at få læst vores SRP-opgaver – enten vore egne elever og/eller som censor. 

Det er et krævende arbejde, da eleverne normalt skriver lange og velkvalificerede afhandlinger på omkring 20 sider, og et stort stykke arbejde bør også honoreres med en ordentlig respons. Sådan har det altid været i gymnasiet. Lærernes grundighed er en væsentlig årsag til, at der står en stor respekt omkring de gymnasiale uddannelser i Danmark.

Desværre bliver SRP-opgaven fagligt udhulet i disse år, hvilket jeg har påpeget i flere tidligere indlæg i Gymnasieskolen sammen med min kollega Peter Hall.

Denne udhuling har rod i det forhold, at SRP-opgaven er gået fra at være en skriftlig eksamen til nu kun at være en mundtlig eksamen med et skriftligt grundlag.

I år er det anden gang, at denne eksamensform afprøves, og det bliver i stigende grad tydeligt, hvor lille betydning dette skriftlige grundlag (altså selve SRP-opgaven) egentlig har. Karaktererne svinger op og ned afhængigt af den mundtlige præstation, hvilket jo også er i overensstemmelse med forventningen til en mundtlig eksamen. Det yder imidlertid kun en meget ringe retfærdighed til det store skriftlige produkt, som eleverne har leveret – det skriftlige produkt, som reelt er kronen på værket efter tre års gymnasieuddannelse.

Der vil ikke gå lang tid, før det går op for eleverne, at de med ro i sindet kan spare på kræfterne i forbindelse med opgaveskrivningen og gemme krudtet til den mundtlige eksamen. En sådan udvikling vil ganske enkelt være en tragedie for fagligheden i gymnasiet.

Samtidig er det i eksamensperioden svært for lærerne at få ordentlig tid til gennemlæsning og evaluering af opgaven, og den obligatoriske telefonsamtale om opgaven med lærer/censor må ofte placeres på tidspunkter, som er svært forenelige med et harmonisk familieliv. Det er der efterhånden utallige eksempler på – og det er skidt for både elevernes evaluering af opgaven og for lærerenes stressniveau.

Man bør altid diskutere sig frem til den rette løsning på et komplekst problem; det er jeg naturligvis åben for, men umiddelbart virker en løsningen ret enkel:

Flyt SRP-opgaven ud af sommereksamensterminen. Og da det er normen på de erhvervsgymnasiale uddannelser, at opgaven ligger fx i vinterterminen (EOP, SOP, SRP) bør denne ændring udelukkende have karakter af et pennestrøg på STX.

Lad opgaven tælle som to eksamener med to karakterer – en skriftlig og en mundtlig. Herved ydes elevernes præstation en reel retfærdighed, og den skriftlige censur mellem lærer og censor genindføres.

Problemet med SRP-opgavens afvikling som en mundtlig eksamen er yderligere blevet problematiseret af den klage-skandale, som blandt andet Weekendavisen på det sidste har brugt en del spalteplads på at afdække.

Vi skal jo huske, at den mundtlige SRP-eksamen reelt blev indført som følge af et ønske om at kunne kontrollere elevernes mulige plagiat og samtidig komme ud over de såkaldte ”forældre-opgaver”, hvor elever fra bogligt ressourcestærke hjem klarede sig bedre end deres mindre heldige klassekammerater.

Denne problematik er på ingen måde blevet løst. En plagiatsag kan nemlig først åbnes efter eksamen er afsluttet dvs. efter den mundtlige eksamen er gennemført. Jeg har personligt hørt fra flere kolleger, der har følt sig presset til at opgive at åbne en plagiatsag, fordi eleven jo ”allerede havde fået sin studenterhue på”. Det er muligvis menneskeligt set forståeligt, at man handler på den facon, men fagligt set er det helt og aldeles useriøst og urimeligt. Hvis man har mistanke om snyd, skal eleverne efter min mening slet ikke have mulighed for at møde til en mundtlig eksamen, før mistanken er undersøgt til bunds.

Med andre ord har vi med den nye SRP udhulet fagligheden og svækket vores muligheder for at afsløre plagiat.

Hvis vi ikke ændrer retning snart, vil erindringen om, hvordan man skriver en forberedende og faglig-akademisk opgave som led i sin gymnasieuddannelse gå i glemmebogen.   

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Peter Hall og Anders Frikke, debat_0
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Bestod krusedulletegningen? Tid til at evaluere og reformere den nye SRP

  • Peter Hall og Anders Frikke, debat
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Fra flerfaglig fordybelse til krusedulle-prøve – SRP og SOP på gymnasieuddannelserne i frit fagligt fald?

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater